Redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af udvalgte særlige problemstillinger, som har indgået i forbindelse med regnskabskontrollen.
Sag vedrørende fordeling af omsætning
Erhvervsstyrelsen har i en sag vurderet, at virksomheden skulle give yderligere oplysninger om omsætningens fordeling i henhold til IFRS 15:114. Virksomheden havde opdelt ledelsesberetningen, så der blev redegjort for udviklingen i bl.a. afsætningen af produkter fordelt på virksomhedens to hovedforretningsområder. Der var tale om to forskellige produkttyper. Virksomhedens interne ledelsesrapportering indeholdt ikke særskilt rapportering om resultatet fra de to hovedforretningsområderne, hvorfor virksomheden ikke vurderede, at der var tale om selvstændige rapporteringspligtige segmenter, hvorom der skulle gives oplysninger i henhold til IFRS 8. Virksomheden oplyste dog, at salget af produkterne rettede sig mod to forskellige kundetyper.
Det var Erhvervsstyrelsens vurdering, at omsætningen fra de to produkttyper bliver påvirket forskelligt ved ændring i økonomiske faktorer. Styrelsen baserede sin vurdering på, at der var tale om forskellige produkttyper, som blev solgt til forskellige kundetyper. Bl.a. disse to forhold skal virksomheden tage hensyn til, når den vurderer, hvordan omsætningen skal fordeles, jf. IFRS 15:B89. Virksomheden skulle derfor vise omsætningens fordeling på de to forretningsområder/produkttyper, selvom der ikke var tale om selvstændige rapporteringspligtige segmenter efter IFRS 8.
Sag vedrørende grundlag for tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger
Erhvervsstyrelsen har afgjort en principiel sag om tilbageførsel af en tidligere foretagen nedskrivning på et udviklingsprojekt. Erhvervsstyrelsen fandt, at der var indikationer på, at udviklingsprojektet genererede bl.a. større salg end forventet, da den oprindelige nedskrivning blev foretaget.
På den baggrund påbød Erhvervsstyrelsen virksomheden at udarbejde en nedskrivningstest i overensstemmelse med reglerne i IAS 36, hvor de forudsætninger, pengestrømme og diskonteringssatser, som var fastsat for det pågældende år, blev anvendt, med henblik på at konstatere, hvorvidt der var grundlag for at tilbageføre den tidligere foretagne nedskrivning helt eller delvist. Hvis der var grundlag for at tilbageføre nedskrivningen helt eller delvist, blev virksomheden påbudt at offentliggøre supplerede/korrigerende information herom. Tidligere pengestrømme skulle ikke indgå i nedskrivningstesten, hvorfor der alene skulle foretages en tilbagediskontering af fremtidige pengestrømme fra tidspunktet for nedskrivningstestens gennemførelse og frem – men ikke tilbage – i tid, jf. IAS 36:6.
Det var ligeledes styrelsens vurdering, at der ikke efterfølgende skulle foretages justering af den beregnede nytteværdi, men at alle risici skulle indarbejdes i enten de pengestrømme, der indgik i nedskrivningstesten, eller i diskonteringssatsen, så alle risici kun blev medtaget én gang, jf. IAS 36:32 og IAS 36:55.
Erhvervsstyrelsen påbød herudover virksomheden at udarbejde en nedskrivningstest for udviklingsprojektet i den udstrækning, der ved hver efterfølgende regnskabsafslutning, var indikationer på, at forudsætningerne havde ændret sig. Nedskrivningstesten skulle udelukkende baseres på den viden, der var på tidspunktet for regnskabsafslutningen det pågældende år. Erhvervsstyrelsen påbød yderligere virksomheden at indregne de efterfølgende indtægter og udgifter ved yderligere udvikling af produktrettigheden som et nyt udviklingsprojekt i stedet for som en del af det oprindelige udviklingsprojekt
Erfaringer med nedskrivninger m.v. også i relation til COVID-19-udbruddet
Finanstilsynets erfaringer fra inspektioner m.v. med fejl i nedskrivningsprocesserne efter COVID-19-udbruddet afviger ikke væsentligt fra erfaringerne fra før udbruddet. Inspektionerne viser fortsat, at nogle institutter har behov for øget fokus på placering af udlån i de rigtige stadier, herunder særligt stadie 3 og den svage del af stadie 2. Finanstilsynet har også fortsat konstateret en for ukritisk vurdering af kundernes økonomiske situation.
Det er en vurdering, som ikke mindst er vigtig efter udbruddet af COVID-19. Fejl i scenarier, sandsynlighederne for scenarierne og betalingsrækkerne fra scenarierne er også ofte årsag til for små nedskrivninger. Finanstilsynet har også efter COVID-19-udbruddet konstateret utilstrækkelige overvejelser om, hvilke scenarier der er relevante for kunden, hvad sandsynligheden for dem er, og hvilke betalingsrækker de giver anledning til. Det omfatter i nogle tilfælde en for positiv vurdering af sandsynligheden for scenarier, hvor kundens økonomi antages at blive god igen.
Finanstilsynet har ved inspektioner også fokus på, at instituttet har en tilstrækkelig datakvalitet, så data ved stadieplaceringen og nedskrivningsberegningerne ikke indeholder væsentlige fejl, som kan påvirke nedskrivningsniveauet. Inspektionerne viser, at der i en del institutter er behov for en forbedret datakvalitet.
