4 jul. 2022
Foto af Ikke en helt almindelig civilingeniør

Ikke en helt almindelig civilingeniør

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

4 jul. 2022
Relaterede emner Karriere Consulting

Teknisk problemløsning, varierede projekter og mulighed for at påvirke menneskers hverdag – derfor valgte civilingeniør Ingrid Andersen EY.

Der er gået tre og et halvt år, siden Ingrid Andersen blev færdiguddannet civilingeniør fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet – NTNU. Allerede i studietiden vidste hun, hvordan hun ønskede, at arbejdsdagen skulle se ud. Så da hun begyndte jagten på det, der skulle blive hendes første job, var der et par ting, hun lagde ekstra vægt på.

– Jeg ledte efter et job, der kunne udfordre mig analytisk. Et job med højt tempo og varierede arbejdsopgaver. Det var også vigtigt for mig at arbejde tæt sammen med mennesker. 

Som konsulent får man unik erfaring fra forskellige projekter, interne tiltag og opgaver. Der er et hav af udfordringer at give sig i kast med.

Og det tog ikke lang tid, før hun fandt et godt match i EY.

– Mange vil nok se det som et utraditionelt civilingeniørjob, men hos os, specielt i min afdeling, har vi mange forskellige baggrunde, også tekniske. Som konsulent får man unik erfaring fra forskellige projekter, interne tiltag og opgaver. Der er et hav af udfordringer at give sig i kast med.

Ingrid har haft roller som data engineer, scrum master og projektleder i løbet af sine første år. Det har hun trivedes godt med hos EY, og det er der særligt én grund til.

Den hellige kombination

For hvordan får en aktiv og handlekraftig civilingeniør følelsen af virkelig at trives? For Ingrid er svaret en "kombination af det tekniske og det medmenneskelige".

– Hvordan ser en god dag ud?

– Når jeg kan dykke ned i tekniske problemstillinger og blive udfordret analytisk, men også arbejde tæt med mennesker og komme med kreative løsninger på ikke-tekniske udfordringer – så har jeg en god dag, fortæller Ingrid. 

Jeg fik også prøvet projektlederrollen tidligt takket være gode ledere, der har tillid til mig og er gode til at lytte.

Ingrid Andersen

Consulting

Som konsulent må man kunne omstille sig hurtigt, for det er normalt at have mange bolde i luften. Det er noget af det, Ingrid bedst kan lide ved arbejdet – muligheden for at arbejde i forskellige teams, engagere sig og bruge hovedet.

– Jeg trives i højt tempo, så det passer mig rigtig godt at hoppe mellem projekter, arbejdsopgaver og roller. I det ene øjeblik kan jeg trække mig tilbage og dykke ned i en kode med god musik i ørerne for umiddelbart efter at lede workshops, tale med folk og bidrage til, at virksomheder kan udvikle sig videre.

"Skab din egen karriere"

I langt de fleste af vores projekter kan man være med til at påvirke løsningsforslag, metoder og opgaver, og det gør det lettere at forme sin egen hverdag, fortæller Ingrid.

– Det er frit, hvor meget man vil arbejde med hvad – man kan arbejde fast otte til fire eller have gang i mange initiativer.

Ingrid placerer sig selv i den anden gruppe og fremhæver Hospitalsklovnene som et projekt, hun husker godt.

– I mit første år hos EY fik jeg mulighed for at hjælpe Hospitalsklovnene med et digitaliseringsprogram. Jeg havde ansvaret for at udvikle et dashboard, der gav administrationen en ny og unik indsigt i deres egen virksomhed. EY er en stor koncern med mange kunder, også velgørende organisationer, så der er en strøm af projekter, man kan hoppe på.

Og netop det at "hoppe" kan være et stikord. For Ingrid handlede det bare om at hoppe ud i det. Jobbet som konsulent har haft en stejl læringskurve, for EY lægger stor vægt på, at medarbejderne kan udvikle sig i den retning, de ønsker. 

– De to første år er der meget oplæring for at stå bedst muligt rustet i rollen som konsulent.

Jeg fik også prøvet projektlederrollen tidligt takket være gode ledere, der har tillid til mig og er gode til at lytte: Du kan ønske projekter, sektorer og roller, og det giver dig mulighed for at skabe din egen karriere. 

Sammendrag

På Karrierebloggen deler vores medarbejdere ud af deres spændende hverdag hos EY. Følg med!

Om denne artikel

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Related topics Karriere Consulting