COP26 er for nylig endt med en aftale, der holder 1,5C-målet i live. Selv om meningerne om resultaterne er delte, er én ting sikker - verden ændrer sig, og fokus på bæredygtighed er kun stigende, med flere og flere politikere og virksomhedsledere, der indfører initiativer og regler for at støtte overgangen til en dekarboniseret verdensøkonomi.
Med Generation Z, der i stigende grad bruger sin klimafokuserede købekraft, der bygger videre på den klimavej, som tidligere er blevet lagt af Generation Y, ser vi forbrugertendenserne skifte i retning af et krav om større gennemsigtighed. Forbrugerne ønsker ikke længere blot at se en etiket eller et klistermærke på et produkt, der beskriver, om produktet er miljøvenligt, bæredygtigt eller produceret på en socialt ansvarlig måde - de ønsker fuld gennemsigtighed med hensyn til bæredygtigt indkøb, oprindelsen af genanvendte råvarer og et fuldt livscyklusaftryk af produktet. Denne nye generation af forbrugere ønsker i stigende grad at vide, hvilken indvirkning deres købsbeslutninger har på verden.
Denne ændrede købsadfærd er en vigtig mulighed for bæredygtige og gennemsigtige virksomheder. Disse virksomheder kan tage markedsandele eller øge deres indtægter ved at tage en merpris for deres produkter, især fra yngre forbrugere. EY's Future Consumer Index viser, at 43 % af de globale forbrugere ønsker at købe mere fra virksomheder, der gør en positiv forskel for samfundet, selv om disse produkter eller tjenester koster mere. Samtidig ønsker 61 % af forbrugerne mere information om det produkt, de køber, for at kunne træffe mere bæredygtige valg. Det er afgørende, at forbrugerne er villige til at betale mere for produkter og tjenester, der fremlægger sådanne oplysninger.
Som en yderligere drivkraft for sporbarheden af forsyningskæderne kan en øget global miljø- og forsyningskæderegulering også øge omkostningerne og forstyrre forsyningskæderne. For bedre at forstå hvordan ny regulering kan påvirke virksomheder på tværs af deres forsyningskæder, er vi nødt til at forstå de tre områder i den internationale Greenhouse Gas Protocol. I henhold til drivhusgasprotokollen er drivhusgasudledninger opdelt i scope 1, 2 og 3, hvor hvert område udgør en unik del af en virksomheds forsyningskæde:
- Scope 1: Direkte udledninger fra virksomhedsejede og kontrollerede ressourcer. Dette er grundlæggende en virksomheds direkte drivhusgaspåvirkning på den bredere forsyningskæde og dens direkte drivhusgasudledninger.
- Scope 2: Indirekte udledninger, fx fra køb af elektricitet fra en forsyningsvirksomhed til brug på en virksomheds kontor eller fabrik.
- Scope 3: Udledninger, der opstår på tværs af værdikæden i den pågældende virksomhed. Dette omfatter både opadgående og nedadgående aktiviteter.
Hvis man fokuserer på forsyningskæder, kan man forenkle scope 1- og 2-udledningerne til at relatere direkte til virksomheden selv, mens scope 3-udledningerne relaterer til hele forsyningskæden. Eksempelvis vedrører næsten 99 % af Apples CO2-aftryk dets scope 3-udledninger, hvoraf mere end 80 % kommer fra Apples direkte forsyningskæde.