4 minutters læsetid 1 feb. 2023
En gruppe ser en mandlig kollega holde en præsentation

Klog kriseledelse kan give grøn styrbarhed

Hans Peter Lindegaard Buhrkal
Af Hans Peter Lindegaard Buhrkal

Partner, Business Consulting, EY Danmark

Innovativ tænker og problemløser. Brænder for at udvikle mennesker og transformation af finans. Cykelentusiast. Ægtefælle og far.

4 minutters læsetid 1 feb. 2023
Relaterede emner Consulting
Upvote

Vis materialer

Virksomheder skal holde lyset tændt, når de løser kriser. De står styrket, når bæredygtigheden skal ind i den digitaliserede styringsmodel.

Kriser og uforudsete scenarier står i kø foran virksomhederne i disse år. Inflationen og udsigten til recession for første gang i mange år giver et naturligt fokus på arbejdskapital, cash, indkøb, lønsomhed, lagerbinding og månedsresultat. Opgaven har ofte en digital dimension, fordi ledelsen får brug for nye data, eller data sat sammen på en ny måde både på et operationelt, taktisk og strategisk ledelsesniveau. 

Vi er et sted i historien, hvor ledelse og data er vævet helt tæt sammen, og derfor har næsten ethvert skift i ledelsesfokus også en teknologisk konsekvens. Det betyder, at måden vi vælger at understøtte et nyt fokus med data og it-systemer, lægger sig oven på vores eksisterende infrastruktur og systemlandskab. 

Og det trækker en lang hale ind i fremtiden, hvor vi møder flere forandringer. Den mest sandsynlige og allerede kendte er behovet for at få ESG – bæredygtighed i bredeste forstand - ind i virksomhedens styringsmodel. Klog kriseledelse nu kan med andre ord bidrage til grøn styrbarhed i morgen. 

Løftet pegefinger

På den baggrund er der grund til at løfte en advarende pegefinger.

Vi kommer til at betale en stor regning i fremtiden, hvis vi går i krise-modus og snævrer synsfeltet helt ind og går efter nemme løsninger drevet af øjeblikkets nødvendighed. Hvis vi blot smider nye it-løsninger ind med rund hånd for at få krise-ledelsesgrundlaget på plads, bidrager vi til yderligere kompleksitet, som trækker dyre renter senere. Vi skal mestre at løse problemerne her-og-nu uden at tabe fokus på at skabe et øget forandringsberedskab fremover. 

Faktisk er det fortidens manglende digitale stringens, som for mange virksomheder er et ledelsesmæssigt hovedproblem. Når legitime forretningsmæssige behov skaber nye øer af data i lokale it-systemer, så melder problemerne sig, når en behjertet CFO bliver bedt om at rebe sejlene, styre likviditeten og sikre arbejdskapitalen.  Det er simpelthen svært at finde, levere og stole på data, når de skal samles og sys sammen som en gang patchwork.

Strategien for bordenden

Med andre ord betaler vi ganske store lærepenge i disse år i krydsfeltet mellem forandringsledelse og digitalisering. Topledelsen og den strategiske dimension har historisk ikke sat sig godt nok igennem på den digitale dagsorden. Ejerskabet til en stadig mere digitaliseret styring af virksomhederne flytter meget nemt ud i funktionsområder eller ind i it-funktionen, hvor der i stedet hele tiden burde være en stærk strategisk hånd på roret. 

Vi skal have prissat den strategisk negative effekt, som opstår, når vi møder et nyt lokalt eller tidsmæssigt afgrænset behov med et knopskud på den digitale organisme, som vores virksomheder efterhånden er blevet til. Med andre ord skal salg, produktion, finans, udvikling og andre funktioner ikke kunne lave vidtgående digitale tiltag – hvor smukke de end fremstår i et snævert perspektiv - på tværs af holistiske behov. Et kompromitteret datagrundlag handicapper selve styrbarheden af virksomheden. 

Grøn styrbarhed 

Vi får brug for denne styrbarhed i forhold til bæredygtighed. ESG-området har historisk bevæget sig. For en håndfuld år siden var det et spørgsmål om omdømme, hvor vi gennem en CSR-indsats viste forståelse og vilje. Siden har det materialiseret sig i initiativer og aktiviteter som supplement og tilpasning til den dominerende forretningsmodel. 

Nu banker området på som et globalt compliance-spørgsmål, fordi alle virksomheder snart skal rapportere og dokumentere på et stadig mere detaljeret niveau. Vi bevæger os hastigt mod, at vi er nødt til at have integreret ESG og navnlig CO2-belastningen fuldt i vores styringsmodel. Vi skal kende CO2-konsekvensen af den konkrete operationelle beslutning (om leverandøren, kunden, produktet, transporten osv) og vi skal kunne aggregere den over et taktisk niveau til bestyrelse og direktion på strategisk niveau. 

Når mange bestyrelser og direktioner i dag ønsker at implementere denne ESG-rigtige styringsmodel, så vi tager økonomisk og klimamæssigt bæredygtige beslutninger i alle led af værdikæden, er spraglede systemlandskaber én af de største udfordringer. 

Morgendagens robuste data om genanvendelse af materialer, CO2-aftryk, energieffektivitet og vores indvirkning på samfundet skal komme et stærkt, holistisk og digitaliseret ledelsesrum til gode, og derfor skal vi have det lange lys på i dagens krisestyring. Vores skridt nu skal bidrage til grøn styrbarhed i morgen.   

Denne kronik blev først bragt af Børsen den 31. januar 2023.

Sammendrag

Når virksomheder skal løse kriser nu, er det vigtigt at have fokus på den længere tidshorisont. For det vil hjælpe dem på den lange bange i forhold til den grønne styrbarhed. Det er blevet vigtigt for virksomhederne, fordi snart skal alle virksomheder rapportere og dokumentere endnu mere detaljeret om deres grønne initiativer. ESG og CO2-belastningen skal integreres fuldt i vores styringsmodel.

Om denne artikel

Hans Peter Lindegaard Buhrkal
Af Hans Peter Lindegaard Buhrkal

Partner, Business Consulting, EY Danmark

Innovativ tænker og problemløser. Brænder for at udvikle mennesker og transformation af finans. Cykelentusiast. Ægtefælle og far.

Related topics Consulting
Upvote