14 feb. 2022
Foto af Per Frandsen, EY

Knald på Start-up! Mød Per, der er ansvarlig for EY Entrepreneur Of The Year's vildeste kategori

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

14 feb. 2022
Relaterede emner EY Entrepreneur Of The Year

Han brænder for start-up-miljøet. Han kan ikke få nok af innovation, eller når en ung entrepreneur pitcher en genial idé på fem minutter.

Start-up-kategorien i EY Entrepreneur Of The Year har fokus på unge virksomheder med stort potentiale, kæmpe drive og nyskabende idéer. Dette års EY Entrepreneur Of The Year skuffer ikke. Robotter, droner og husdyrfoder lavet af larver dyster om guldet i år. Manden bag kategorien er Per Frandsen, der er Assistant Director, Business Developer i EY.

Vild pitch og vingummi

Per, der bl.a. har arbejdet 29 år i den finansielle sektor, er i gang med sit 14. år i EY. De sidste seks år som ansvarlig for Start-up-kategorien. Og han elsker det!

”Start-up-kategorien i EY Entrepreneur Of The Year er klassens frække dreng og pige. Der er knald på innovationen, kreativiteten og ideerne. Det er en kategori, der altid inspirerer og overrasker. Den understreger, at der er smæk på iværksætterkulturen i Danmark, og i EY er vi stolte af at give den en stærk platform,” siger han.

Pers passion for start-up begyndte allerede dengang, han arbejdede for Nordea tilbage i 2000. Derfor virkede det logisk, at han forsatte med det, da han skiftede til EY.

På spørgsmålet om, hvad der har været det vildeste øjeblik i forbindelse med start–up-kategorien, svarer han:

”Der har været mange. Derfor kan det være svært at fremhæve et enkelt. Men jeg tror, at det må være i 2018 på Sjælland, hvor Kristian Them Hansen fra Wally and Whiz stillede sig op på en ølkasse og blæste jury og publikum omkuld med en pitch, der kom lige fra hjertet. Og så var han fræk nok til at ”bestikke” publikum med vingummi. Og det virkede! Han vandt lokalt – alle kneb gælder!”

Alle er en succes

På spørgsmålet om, hvilken Start-up-vinder, der har haft størst succes, svarer Per:

”Hvad er succes? At man har skabt en god forretning? At man har fået tilført en masse kapital? At man har solgt virksomheden til et enormt beløb? Der er eksempler på det hele i Start-up. Så uanset om det er To Good To Go, Mobile Industrial Robots, eCooking, Lyras, VEO Technologies, eller… så er de alle en succes!”

Om dette års EY Entrepreneur Of The Year og Start-up-kategorien siger han:

”Vi ser som altid et meget stærkt og alsidigt felt. Det spænder fra produktion af landbrugsmaskiner, øl, medicinsk udstyr, til droner, robotter og larver – det bliver stort! Og så er der hele stemningen. Vi opfordrer altid folk til at komme tidligt. For det handler ikke kun om konkurrencen. Det handler også om at netværke. Om at få et godt glas vin og lidt lækker mad sammen. Om de skæve idéer. Om at have modet til at give sig selv hundrede procent og gå hele vejen -  dét er Start-up!”

Fakta om EY Entrepreneur Of The Year

  • EY Entrepreneur Of The Year er verdens største vækstskaberkonkurrence og en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækstskabere.
  • Konkurrencen har eksisteret i 25 år i Danmark og hylder årligt landets mest vækstskabende virksomheder både nationalt og regionalt.
  • EY Entrepreneur Of The Year finder sted i mere end 60 lande og er dermed verdens største vækstkonkurrence, der internationalt afholdes for 33. gang i år.
  • Vinderen kåres ikke kun ud fra økonomisk vækst, men ud fra en vurdering af flere parametre, bl.a. entreprenørens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.
  • De stærkeste danske kandidater deltager i regionskåringerne, før landsvinderen bliver kåret den 24. marts 2022 i København.
  • Vinder af EY Entrepreneur Of The Year 2020 var European Energy A/S.
  • Vinderen af Start-up-kategorien i 2020 var VEO Technologies ApS.

Sammendrag

Mød Per Frandsen, Assistant Director, Business Developer i EY og ansvarlig for Start-up-kategorien i EY Entrepreneur Of The Year. Start-up-kategorien har fokus på unge virksomheder med stort potentiale, kæmpe drive og nyskabende idéer.

Om denne artikel

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.