11 jun. 2020
Moms ved tilskud og projekter

Moms ved tilskud og projekter? En til tider svær, men vigtig vurdering

Af

EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

11 jun. 2020

Det forekommer, at uddannelsesinstitutioner har leverancer, hvor der er tvivl om, hvordan momsen skal håndteres – fritaget eller momspligtig?

For at undgå, at momsen ikke skal ødelægge økonomien i et projekt, er det vigtigt, at momsen er tænkt igennem på forhånd. Det kan således både være afgørende om indtægten er momspligtig, og om der er mulighed for momsfradrag fra Skattestyrelsen og/eller momskompensationen.

Selvom vi er bevidste om, at vurderingen sjældent er sort/hvid, har vi nedenfor listet pejlemærker, der kan guide jer i den rigtige momsretning ved tvivlstilfælde. Under alle omstændigheder er vi dog klar til at hjælpe jer, og vi anbefaler derfor, at I kontakter os til en konkret snak case-by-case.

Tilskud

Det er vigtigt, at kontrakter/bevillinger er udformet og indgået på en måde, der sikrer den enkelte uddannelsesinstitution mod ufrivilligt at ende i en situation, hvor momsen mindsker den forventede indtægt.

Hvis modtageren af leverancen ikke har ret til at fratrække momsen, det kan fx være fonde og foreninger, vil en bevilling eller et tilskud ofte skulle indeholde momsen. Har dette ikke været med i projektplanlægningen, kan uddannelsesinstitutionen risikere at skulle afregne moms af bevillingen og kommer dermed til at mangle 20 % af finansieringen til projektet.

For at bestemme om et tilskud er momspligtigt, er det nødvendigt at vurdere, om der er ”en levering mod vederlag”. Dette gælder både i en to-parts situation (tilskudsgiver og uddannelsesinstitution) og i en tre-parts situation (tilskudsmodtager, tilskudsgiver og tredjemand, til hvem ydelsen leveres). Er der en levering mod vederlag, er ydelsen momspligtig.

Følgende taler for, at ydelsen er momspligtig:

  • En direkte sammenhæng mellem tilskud og modydelse.
  • Tilskuddet er givet i tilskudsgivers interesse, og tilskudsgiver drager fordel af tilskuddet.
  • Tilskudsgiver har krav på levering af en bestemt ydelse/opgave.

Følgende taler for, at ydelsen ikke er momspligtig:

  • Tilskuds/bevillingsgiver har ikke krav på en modydelse.
  • Tilskuddet er af generel karakter uden specifikke krav.
  • Formålet til hvilket tilskuddet er givet, er foranlediget af tilskudsmodtager.

Det vil altid være en konkret vurdering, om der skal pålægges moms eller ej. Men det er vigtigt, at overvejelserne om momsen indgår allerede i starten af projektfasen.

Samarbejdsprojekter

Vi oplever ofte situationer, hvor der er tvivl om momshåndteringen i projekter, og især ved samarbejdsprojekter, hvor der internt mellem projektdeltagerne afregnes på baggrund af indsats eller omkostninger.

I tilskudssituationer hvor flere parter får andel i et tilskud uden modydelse, afhænger momspligten af, om den enkelte institution indgår som tilskudsmodtager eller som underleverandør. Indgår institutionen som medtilskudsmodtager – oftest er det et krav, at alle tilskudsmodtager er nævnt (direkte) i bevillingen/ansøgningen – er fordelingen mellem tilskudsmodtagerne, efter et ”kassemesterprincip”, uden moms. Fremgår institutionen ikke af bevillingen, er institutionen at betragte som en underleverandør.

En underleverandørs ydelser er som udgangspunkt momspligtige. Derfor skal en underleverandør beregne salgsmoms af sine ydelser til de andre projektdeltagere, medmindre ydelsen i sig selv konkret er momsfritaget efter momsloven, som fx momsfritaget undervisning.

Hvis tilskudsmodtageren, der modtager underleverancen i denne situation, ikke har ret til momsfradrag/momsrefusion, vil momsen på underleverancen blive en udgift i projektet. Det hænder ofte, at tilskudsmodtageren ikke har ret til momsfradrag eller momsrefusion i projekter.

Ovenstående eksemplificerer vigtigheden af rollefordelingen. En rollefordeling de enkelte institutioner bør vurdere tidligst muligt og altid inden bevillingsansøgning/kontraktunderskrivelse.

Samarbejdspartnerne i ovenstående kan være andre uddannelsesinstitutioner, men det kan også være private aktører, hvor der indgås en et sammenfinansieret projekt.

Kontakt
Søren Flensborg, tlf. 2529 3879
Erik Worup, tlf. 2529 3163

Sammendrag

Det er vigtigt, at kontrakter/bevillinger er udformet og indgået på en måde, der sikrer den enkelte uddannelsesinstitution mod ufrivilligt at ende i en situation, hvor momsen mindsker den forventede indtægt. For at momsen ikke skal ødelægge økonomien i et projekt, er det vigtigt at momsen er tænkt igennem på forhånd. 

Om denne artikel

Af

EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.