Agenda decision - Omkostninger nødvendige for at effektuere et salg

Ny agenda decision fra IFRS IC om den regnskabsmæssige opgørelse af omkostninger nødvendige for at effektuere et salg af en varebeholdning.

IFRS Interpretations Committee (IFRS IC) har i juni 2021 offentliggjort en agenda decision, der omhandler hvorvidt virksomheder ved skøn af omkostninger, som er nødvendige for at effektuere et salg i forbindelse med opgørelse af nettorealisationsværdien for en varebeholdning, skal inkludere alle omkostninger relateret til at gennemføre et salg, eller kun de omkostninger, som er direkte relateret til salget. 

Måling af varebeholdninger

Reglerne om indregning og måling af varebeholdninger fremgår af IAS 2 Inventories. I henhold til IAS 2 skal varebeholdninger måles til den laveste af kostprisen og varebeholdningens nettorealisationsværdi, der i standarden er defineret: 

Net realisable value is the estimated selling price in the ordinary course of business less the estimated costs of completion and the estimated costs necessary to make the sale.

Standarden indeholder detaljeret guidance om, hvordan virksomheder skal estimere nettorealisationsværdien af en varebeholdning, men går ikke yderligere i detaljer om, hvilke omkostninger, der skal medregnes, når virksomheder skal opgøre de omkostninger, der er nødvendige for at effektuere et salg af en varebeholdning. 

Virksomheder udøver derfor skøn, baseret på de faktiske omstændigheder, herunder arten af virksomhedens varebeholdning, over hvilke omkostninger der er nødvendige for at effektuere et salg, hvilket har ledt til forskellig regnskabspraksis på dette område, og deraf behovet for en agenda decision. 

Formålet med at nedskrive en varebeholdning til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere end varebeholdnings kostpris, er at varebeholdningens regnskabsmæssige værdi ikke må overstige den værdi, som virksomheder kan realisere fra et salg af varebeholdningen. Hvis virksomheder anvender en praksis, hvor omkostninger for at effektuere et salg kun omfatter de omkostninger, der er direkte relateret hertil, vil dette kunne medføre, at nettorealisationsværdien bliver højere end den værdi, som virksomheden reelt kan indhente fra et salg af varebeholdningen.

Direkte omkostninger for at effektuere et salg kan fx omfatte omkostninger til salgspersonale og reklameomkostninger, der kan allokeres direkte til varebeholdningen. Hvor indirekte omkostninger fx også kan omfatte afskrivninger og andre overhead-omkostninger afhængigt af virksomhedens branche, type af varebeholdning og salgskanal m.v.

Konklusion 

På baggrund af formålet med at nedskrive en varebeholdning til nettorealisationsværdi er det IFRS IC's konklusion, at virksomheder ved opgørelse af nettorealisationsværdien skal inkludere alle omkostninger, der er relateret til at effektuere et salg af varebeholdningen og ikke kun de omkostninger, som er direkte relateret til salget. Som følge af at IAS 2 på nuværende tidspunkt ikke tillader, at virksomheder kun medregner omkostninger direkte relateret til at effektuere salget, vurderede IFRS IC, at der ikke er behov for at opdatere reglerne i IAS 2.

Denne agenda decision kan potentielt få væsentlig indflydelse på virksomheders måling af varebeholdninger, og vi opfordrer derfor virksomheder til at gennemgå deres regnskabspraksis for opgørelse af nettorealisationsværdien for varebeholdninger. 

En agenda decision tilføjer ikke nyt eller ændrer reglerne i de eksisterende IFRS-standarder. En agenda decision er derfor gældende fra det tidspunkt, hvor den er offentliggjort af IFRS IC, og det forventes, at virksomheder implementerer de eventuelle ændringer til anvendt regnskabspraksis, som en agenda decision måtte medføre, inden for få måneder.