ESMA-fokusområder ved regnskabskontrol af 2022-årsrapporter

ESMA har udsendt prioriteterne for regnskabskontrol af 2022 IFRS-regnskaber for børsnoterede.

Den 28. oktober udsendte 2022 den Europæiske værdipapir- og markedstilsynsmyndighed (ESMA) sine fokuspunkter (European common enforcement priorities eller ECIP) for regnskabskontrollen af IFRS-årsrapporterne for 2022. Nedenfor har vi opsummeret punkterne. For mere detaljeret omtale, henvises til European common enforcement priorities for 2022 annual financial reports.

Det gennemgående tema er oplysninger om klimarelaterede forhold. ESMAs fokuspunkter er grupperet i tre afsnit:

1 IFRS-regnskabet

1.1 Klimarelaterede forhold

1.1.1 Sammenhæng mellem IFRS-årsregnskabet og ikke-finansielle oplysninger

ESMA minder virksomhederne og revisorerne om at tage hensyn til klimarelaterede spørgsmål, når de henholdsvis udarbejder og reviderer IFRS-regnskaber, i det omfang virkningerne af disse forhold er væsentlige, selv om IFRS ikke udtrykkeligt henviser til klimarelaterede spørgsmål.

ESMA bemærker, at anbefalingerne og kravene vedrørende klimarelaterede spørgsmål i ECEP for 2021 fortsat er relevante (fx kravene vedrørende væsentlige vurderinger og skønsmæssig usikkerhed, aktivers brugstid, forventede kredittab og emissionshandelsordninger vedrørende kulstof (CO₂-kvoter) samt drivhusgasemissioner). Regnskabskontrollen vil fortsat vurdere virksomhedernes overholdelse af disse anbefalinger og krav i forbindelse med årsrapporterne for 2022.

Standardiserede og ikke-virksomhedsspecifikke oplysninger (boilerplate) om, at klimarelaterede forhold er overvejet (fx i værdiforringelsestest) uden yderligere forklaring på, hvordan - og i hvilket omfang - det påvirker (eller ikke påvirker) årsregnskabet, bør undgås.

Hvis virksomheder, navnlig i stærkt eksponerede sektorer, har konkluderet, at der ikke forventes nogen væsentlig finansiel indvirkning fra klimarelaterede forhold på deres aktiviteter og/eller ved målingen af aktiver og forpligtelser forventer ESMA, at der medtages specifikke oplysningerne til de enkelte virksomheders særlige forhold vedrørende foretagne vurderinger, skønsmæssige estimater samt den tidshorisont, der er anvendt til at nå frem til denne konklusion. For at lette investorernes adgang til oplysninger om væsentlige klimarelaterede forhold i årsregnskabet gentager ESMA sin anbefaling fra 2021 og opfordrer virksomhederne til at medtage alle de oplysninger, der skal medtages i henhold til IFRS om klimarelaterede risici/spørgsmål, i én enkelt note eller alternativt oplyse, hvor forskellige noter omtaler klimarelaterede forhold.

1.1.2 Nedskrivning af ikke-finansielle aktiver (IAS 36)

ESMA minder om vurdering af indikatorer på nedskrivning fx som følge af tiltag til imødegåelse af klimarelaterede risici (inkl. Paris-aftalen) og at anvende forudsætninger, der afspejler klimarelaterede forhold, samt tilpasse anvendte forudsætninger i følsomhedsanalyser, så de afspejler klimarelaterede risici og forpligtelser.

Genindvindingsværdi af CGU'er kan påvirkes af fx fald i forventede indtægter som følge af ændringer i kundernes adfærd, og/eller af forventede omkostninger til investeringer for at opfylde forpligtelser til at opnå en nettonul CO₂-emission senest i 2050 eller tidligere, fx ved at erstatte fossil energi med mere bæredygtige energialternativer. ESMA bemærker, at IAS 36 ikke tillader medtagning af pengestrømme, der forventes at opstå som følge af forbedringer af et aktiv ved beregningen af dets nytteværdi. Hvis der fx forventes klimarelaterede påvirkninger såsom tørke eller oversvømmelser, forventer ESMA, at disse forhold indregnes ved beregningen af de forventede pengestrømme, der anvendes ved opgørelse af genindvindingsværdien. Det vil sige, at mens negative pengestrømme vedrørende klimarelaterede hændelser skal indgå ved opgørelsen af genindvindingsværdien, kan negative og positive pengestrømme relateret til klimainvesteringer først indregnes, når virksomheden har forpligtet sig til at foretage disse.

1.1.3 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

ESMA henleder opmærksomheden på kravene i IAS 37, idet klimaforpligtelser såsom reduktion af kulstofemissioner kan give anledning til retlige eller faktiske forpligtelser.

1.1.4 Power purchase agreements

ESMA har bemærket, at nogle virksomheder har indgået aftaler, der fastsætter prisen for levering af grøn energi forud for forbrug heraf (fx aftale om fremtidigt el-køb) for at sætte virksomhederne i stand til at nå deres mål om at reducere kulstofaftryk og/eller sikre sig mod svingende priser. ESMA opfordrer til gennemsigtighed med hensyn til de finansielle virkninger og den regnskabsmæssige behandling, der anvendes ved sådanne aftaler, herunder om aftalerne indeholder klausuler, som fx kræver, at virksomheden skal overveje konsolideringsbestemmelserne, jf. IFRS 10, indre værdis metode, jf. IFRS 11, eller regnskabsmæssigt skal behandler kontrakterne i henhold til IFRS 16 eller IFRS 9.

1.2 Præsentation af virkningerne af krigen i Ukraine i årsregnskabet

ESMA minder om, at forhold beskrevet i det i maj 2022 udsendte notat også er relevant i forbindelse med årsrapporter. ESMA opfordrer bl.a. til forsigtighed i forhold til separat præsentation af virkningerne af krigen i Ukraine i resultatopgørelsen. På grund af sådanne virkningers gennemgribende karakter giver en separat præsentation muligvis ikke et retvisende billede af virksomhedens samlede økonomiske resultater og kan være vildledende for brugernes forståelse af årsregnskabet.

1.2.1 Tab af kontrol, fælles kontrol eller betydelig indflydelse

ESMA bemærker, at vurderingen af, om kontrol, fælles kontrol eller betydelig indflydelse er gået tabt, kræver omhyggelige overvejelser af alle relevante fakta og omstændigheder og - potentielt - brug af skøn. ESMA opfordrer til, at der lægges større vægt på klausuler i kontrakter om at afhænde interesser i andre enheder, som i) omfatter call-optioner på tilbagekøb af aktier eller udskudte betalinger eller ii) muliggør et fortsat engagement i den lokale ledelse og/eller i driften af en virksomhed. Det skal nøje overvejes, om virksomheden, i lyset af sådanne kontrakter og klausuler, opfylder kravene i IFRS 10, IFRS 11 eller IAS 28 og har tabt kontrol, fælles kontrol eller betydelig indflydelse. ESMA forventer, at der gives detaljerede oplysninger om sådanne aftaler og klausuler samt at fx call-optioner regnskabsmæssigt muligvis skal måles til dagsværdi, jf. IFRS 9.

1.2.2 Ophørte aktiviteter, langfristede aktiver og afhændelsesgrupper, der besiddes med henblik på salg

ESMA anerkender, at nogle virksomheder har offentliggjort exit-planer vedrørende aktiviteter i Rusland og Hviderusland. I denne forbindelse minder ESMA om, at en ophørt aktivitet er en komponent, som enten er afhændet eller klassificeret som besiddelse med henblik på salg, og enten a) repræsenterer et væsentligt forretningsområde eller et særskilt geografisk område eller b) er en del af en samlet koordineret plan for afhændelse af et særskilt forretningsområde eller et særskilt geografisk område. ESMA råder til forsigtighed med hensyn til klassifikation af langfristede aktiver, der besiddes med henblik på salg og/eller ophørende aktiviteter i henhold til IFRS 5, og opfordrer til gennemsigtighed vedrørende eventuelle vurderinger af klassifikation og måling af aktiver og forpligtelser i henhold til IFRS 5.

1.2.3 Nedskrivning af ikke-finansielle aktiver

Ud over ESMAs notat om konsekvenserne af krigen i Ukraine på halvårsrapporterne forventer ESMA, at virksomhederne som følge af begrænsningerne i gasforsyningen og den potentielle rationering af energi til visse industrier i forbindelse med krigen i Ukraine overvejer virkningen af forskellige energiprisscenarier og potentielle begrænsninger i deres følsomhedsanalyse vedrørende værdiforringelsestesten og oplyse om de vigtigste forudsætninger.

1.3 Makroøkonomisk miljø

ESMA bemærker, at det nuværende makroøkonomiske miljø som følge af en kombination af de resterende pandemirelaterede virkninger, inflation, rentestigninger, forværring af erhvervsklimaet, geopolitiske risici og usikkerhed med hensyn til den fremtidige udvikling udgør betydelige udfordringer for virksomhederne og deres aktiviteter. ESMA opfordrer til i) at vurdere og afspejle de virkninger, som det makroøkonomiske miljø og usikkerheden har på regnskaberne (fx på aflæggerens evne til at fortsætte som going concern eller indvirkningen af forøgede energiomkostninger på dens aktiviteter) og ii) give klare og detaljerede oplysninger for at sikre, at investorerne får relevante, nøjagtige og rettidige oplysninger. Det drejer sig fx om:

1.3.1 Nedskrivning af ikke-finansielle aktiver

• Stigende renter og usikkerhed der vil påvirke diskonteringsrenten. Særlig relevant, hvis diskonteringsrenten i 2021 var specielt følsom over for selv moderate ændringer.
• Virksomheder eksponeret for store fluktuationer i priser på fx olie, gas, elektricitet og visse landbrugsprodukter. ESMA forventer i den forbindelse detaljerede oplysninger om de nøgleforudsætninger, der er lagt til grund ved værdiforringelsestesten.

1.3.2 Medarbejderforpligtelser

• ESMA minder om, at anvendte aktuarmæssige forudsætninger skal afspejle de nuværende økonomiske udsigter, herunder forventede fremtidige lønstigninger.
• ESMA er klar over, at nogle pensionsordninger efter medarbejderens fratræden er knyttet til udvikling i inflationen, og at nogle virksomheder har en tidligere historik med stigende ydelser for at afbøde virkningerne af inflationen, uden at der er tegn på, at denne praksis vil ændre sig i fremtiden.
• Endelig forventer ESMA, at virksomhederne giver de oplysninger, der kræves, jf. IAS 19, om bl.a. afstemninger, aktuarmæssige forudsætninger og følsomhedsanalyse.

1.3.3 Omsætning

• ESMA opfordrer til forsigtighed med hensyn til at indregne et aktiv vedrørende omkostninger, der er afholdt for at opfylde en kontrakt, jf. IFRS 15, i en situation med stærk inflation, da yderligere omkostninger som følge af fx stigende materialepriser, energiomkostninger og lønstigninger muligvis ikke kan sendes videre til kunderne.
• Desuden kan virksomheder, som muligvis ikke er i stand til at indregne stigningen i omkostningerne videre i salgspriserne, være nødt til i) at revurdere, om kontrakter er blevet tabsgivende, jf. IAS 37, og ii) at give tilstrækkelige oplysninger, jf. IAS 37.
• ESMA minder også virksomheder, der er i stand til at øge deres aftalte salgspriser, om kravene vedrørende ydelser, der er variable med et inflationsindeks eller ii) ændringer i transaktionsprisen, jf. IFRS 15. ESMA forventer, at virksomhederne giver de oplysninger, IFRS 15 kræver i den anledning.

1.3.4 Finansielle instrumenter

• I den nuværende situation med stigende renter og låneomkostninger fremhæver ESMA betydningen af oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugere at vurdere ændringer i virksomhedernes eksponering for renterisici, råvareprisrisici og relaterede likviditetsrisici, jf. IFRS 7.
• Hvis væsentligt, skal virksomhederne medtage følsomhedsanalyser for disse typer risici, herunder en beskrivelse af metoder og anvendte forudsætninger samt ændringerne i forhold til den foregående periode.
• ESMA bemærker, at det nuværende makroøkonomiske miljø kan udgøre en betydelig udfordring for beregning af forventet kredittab i de ECL-modeller, der anvendes af finansielle institutioner, grundet manglende erfaring med modellering under sådanne omstændigheder.
• ESMA fremhæver behovet for transparens i oplysninger om konsekvenserne, som det ændrede økonomiske miljø har på ECL-beregningen, så regnskabsbrugerne kan forstå effekten af kreditrisikoen på beløbet, timingen og usikkerheden af fremtidige pengestrømme, jf. IFRS 7. ESMA gentager budskabet fra ECIP 2021 om behovet for at styrke gennemsigtigheden, når der anvendes væsentlige justeringer (management overlays) ved måling af ECL.
• ESMA bemærker, at forskellige grupper af låntagere kan påvirkes forskelligt af den nuværende makroøkonomiske udvikling. Stigende energiomkostninger forventes fx at have sektorspecifikke virkninger. Muligheden for at sende inflationsstigningen videre til kunderne varierer på tværs af de økonomiske sektorer.
• I lyset heraf opfordrer ESMA til øget opmærksomhed på - og hensyntagen til - sektorspecifikke drivkræfter i bankernes ECL-måling, og at der gives detaljerede oplysninger om risikokoncentrationer i specifikke sektorer.
• Endelig bemærker ESMA, at reklassifikation af finansielle aktiver alene er tilladt, når virksomheden ændrer forretningsmodel vedrørende forvaltningen af finansielle aktiver. I tilfælde af reklassifikation skal virksomheden give klare og detaljerede oplysninger om ændringen i forretningsmodellen samt andre oplysninger, jf. IFRS 7.

2. Ikke-finansielle oplysninger

I afsnit 2 giver ESMA vejledning om kravene til virksomhedernes oplysninger vedrørende klimarelaterede spørgsmål i ikke-finansielle rapporter, hvorved ESMA:

• opfordrer virksomhederne til at medtage specifikke oplysninger, der fx omfatter det anvendte referencescenarie, samt hvilke virkemidler virksomheden planlægger at anvende til gennemførsel af sin plan for overgang,
• opfordrer virksomhederne til at være forsigtige og specifikke ved oplysninger om virksomhedens kulstof (CO₂) neutralitetsforpligtelser,
• opfordrer virksomhederne til at give klare oplysninger om deres Scope 3 emissioner,
• understreger, at virksomhederne bør melde klart ud, hvis deres planer for overgang til et bæredygtigt økonomisk og finansielt system er påvirket, og at virksomhederne, hvis planerne er påvirket, angiver årsagerne til, at virksomheden ikke har været i stand til at nå sine mål og følge deres plan for overgang i 2022,
• opfordrer virksomhederne til at overveje at rapportere på en højere niveau end det, der anvendes ved regnskabsaflæggelsen, når det er nødvendigt for at give væsentlige oplysninger om ikke-finansielle forhold samt
• anbefaler, at virksomhederne beskriver deres forsynings- og salgskæder (leverandører, underleverandører, distributører, franchisetager og andre relevante tredjeparter i værdikæden) og præciserer, i hvilket omfang virksomheden har dækket disse i virksomhedens ikke-finansielle rapportering.

Samlet set lægger ESMA især i forbindelse med rapportering om klimarelaterede risici på tværs af årsrapporten vægt på, at der medtages en balanceret og omfattende analyse af udviklingen og resultaterne af selskabets aktiviteter og af dets stilling sammen med en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerheder, som den står over for. Virksomhederne bør i den forbindelse overveje om den vægt, der lægges på klimarelaterede forhold i ledelsesberetningen og de ikke-finansielle oplysninger, er i overensstemmelse med omfanget af oplysninger om, hvordan de beskrevne risici og muligheder, der følger af klimaspørgsmål, er afspejlet i de vurderinger og skøn, der anvendes i årsregnskabet (konsistens/interconnectivity).

2.1 Klimarelaterede forhold

ESMA bemærker, at lovgivere, tilsynsmyndigheder og brugere af ikke-finansielle oplysninger i øjeblikket har stærkt fokus på klimaændringer. EU har vedtaget European Green Deal for at overgå til et mere bæredygtigt økonomisk og finansielt system. I de kommende år træder detaljerede rapporteringskrav om klimaændringer i kraft som en del af de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering i henhold til det kommende direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Ved anvendelsen af kravene i direktivet om ikke-finansiel rapportering skal virksomhederne derfor være opmærksomme på, at både brugernes og tilsynsmyndighedernes generelle forventninger går i retning af øget gennemsigtighed i klimarelaterede spørgsmål.

2.1.1 Strategi, målinger og mål

Et særligt vigtigt oplysningsområde relateret til klima er de planer for omstilling, der oplyser om, hvordan virksomheden har til hensigt at ændre sin forretningsmodel, drift og aktivbase i retning mod de seneste klimavidenskabelige anbefalinger. Der er behov for øget gennemsigtighed, når virksomheden udarbejder planer for overgang, så der ikke opstilles ambitiøse mål, uden at virksomheden forholder sig til, hvordan disse mål er fastlagt, og under hvilket scenarie de er udviklet, samt hvordan virksomheden konkret har til hensigt at nå dem. ESMA henviser her til European Commission’s Guidelines on reporting climaterelated information.

ESMA har en række vigtige budskaber angående krav til virksomhedens rapportering om klimarelaterede risici i den ikke-finansielle del af årsrapporten. Virksomhederne opfordres til at være særligt opmærksomme på klimarelaterede risici og deres påvirkninger på tværs af årsrapporten, når de foretager analyse af udviklingen og resultaterne af selskabets aktiviteter og økonomiske stilling, sammen med en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerheder, den står over for.

Virksomhederne skal særligt overveje, om den vægt der lægges på klimarelaterede forhold i fx ledelsesberetningen (eller i andre ikke-finansielle redegørelser), genfindes i omfanget af oplysninger om, hvordan risici og muligheder, der følger af klimaspørgsmål, er afspejlet i vurderinger og skøn, der foretages i årsregnskabet (konsistens/interconnectivity).

Regnskabskontrollen kan fx udfordre virksomhedens oplysning om forpligtelser til at imødegå klimarelaterede risici for at forhindre potentiel greenwashing. Regnskabskontrollen kan her kræve, at virksomheden giver yderligere forklaringer og/eller dokumentation for at sikre konsekvens og sammenhæng mellem de planlagte skridt, de trufne foranstaltninger og de planlagte milepæle for i) de offentliggjorte mål og forpligtelser og ii) de relaterede oplysninger om finansielle indvirkninger af sådanne mål og forpligtelser, offentliggjort i henholdsvis ledelsesberetningen og i årsregnskabet. ESMA opfordrer fx til:

• at der gives specifikke oplysninger, som fx dækker det anvendte referencescenarie og de handlinger, der planlægges for at gennemføre virksomhedens plan,
• at være omhyggelige og specifikke i oplysningerne om forpligtelser til at opnå CO₂-neutralitet samt
• at give klare oplysninger om deres scope 3-emissioner.

ESMA understreger, at virksomhederne skal være opmærksomme på, om deres planer er blevet påvirket, og at virksomhederne, hvis deres planer er blevet påvirket, angiver årsagerne til, at de ikke har været i stand til at opnå deres målsætning og følge deres planer for overgang i 2022. Endvidere anbefaler ESMA, at virksomhederne beskriver deres forsynings- og salgskæder (leverandører, underleverandører, distributører, franchisetager og andre relevante tredjeparter i værdikæden) og præciserer, i hvilket omfang de har dækket disse i virksomhedens egen ikke-finansielle rapportering.

ESMA bemærker, at dobbelt væsentlighed er en central søjle i direktivet om ikke-finansiel rapportering og opfordrer virksomhederne til fortsat at forbedre deres beskrivelser af, hvordan de har identificeret de væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med klimaændringer for deres virksomhed. ESMA henviser her igen til European Commission’s Guidelines on reporting climaterelated information.

2.2 Oplysninger krævet af artikel 8 i taksonomi-forordningen

Vedrørende ikke-finansielle virksomheders rapportering om tilpasning til klimaændringsmålene i 2023 bemærker ESMA, at 2023 er et vigtigt år for rapporteringen i henhold til artikel 8, da regnskabsåret 2022 er første gang, ikke-finansielle virksomheder er forpligtet til at oplyse ikke blot klassificeringsberettigelsen, men også klassificeringstilpasningen af deres økonomiske aktiviteter i forhold til målene for at modvirke klimaændringer, samt tilpasning til klimaændringer, herunder de oplysninger, der er fastsat i den supplerende, delegerede klimaretsakt. Her minder ESMA om, at det er obligatorisk at anvende skemaerne i bilag II til den delegerede retsakt. ESMA understreger desuden, at når den samme aktivitet bidrager væsentligt til flere miljømål, må højst 100 % af den samlede omsætning, CapEx og OpEx relateret til denne aktivitet tildeles i taksonomianalysen.

Desuden bør aggregeringen af henholdsvis eligible og non-eligible aktiviteter altid udgøre 100 % af virksomhedens aktiviteter. ESMA fremhæver, at den offentliggørelse, der kræves i henhold til den delegerede retsakt om offentliggørelse i henhold til artikel 8, ikke er underlagt væsentlighedsvurderingen, og derfor altid bør medtages (undtagen hvor væsentlighedsundtagelsen vedrørende OpEx for ikke-finansielle virksomheder finder anvendelse).

2.3 Rapporteringsomfang og datakvalitet

2.3.1 Omfanget af virksomhedens ikke-finansielle rapportering (værdikæder)

ESMA bemærker, at virksomheden, for at give et samlet billede af de ikke-finansielle forhold, der er anført i direktivet om ikke-finansiel rapportering, skal rapportere om mindst samme omfang som det, der anvendes ved regnskabsaflæggelsen. ESMA bemærker endvidere, at direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD) kræver, at virksomheder/koncerner offentliggør oplysninger om risici i forbindelse med deres egne aktiviteter, herunder, hvor relevant, risici i forbindelse med deres forretningsforbindelser, produkter eller tjenesteydelser, der sandsynligvis vil have negative virkninger – en tilgang, der bliver yderligere styrket i de fremtidige europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering.

2.3.2 Robustheden af data, der anvendes til ikke-finansielle rapportering

ESMA bemærker, at værdien af en virksomheds ikke-finansielle rapportering kun kan være så god som kvaliteten af de underliggende data. For at give brugerne gennemsigtighed med hensyn til datakvalitet, kan virksomhederne overveje at rapportere om deres dataindsamlingsprocesser og den due diligence, der udføres af bestyrelsen eller andre, relevante interne beslutningstagende organer i forbindelse med dataene. I den forbindelse fremhæver ESMA den vigtige rolle, som robuste informationssystemer spiller for dataindsamling og -behandling.

3. Andre forhold

Afsnit 3 omfatter andre overvejelser vedrørende alternative præstationsmål (APM) samt det fælles europæiske European Single Electronic Format (ESEF).

3.1 Alternative præstationsmål (APM)

ESMA minder om, at visse subtotaler, der indgår i årsregnskabet eller i noterne (fx driftsresultat, EBIT, EBITDA eller finansielle nøgletal), er omfattet af ESMA Guidelines on Alternative Performance Measures, hvis de samtidig medtages uden for årsregnskabet. ESMA forventer, at virksomhederne overholder retningslinjerne, hvis de beslutter at medtage sådanne subtotaler i ledelsesberetningen, i ad hoc oplysninger og/eller prospekter. ESMA minder om, at ESMA Q&A Question 2: Measures presented simultaneously inside and outside financial statements indeholder yderligere oplysninger.

Under hensyntagen til ovenstående og hvor det er relevant, minder ESMA virksomhederne om bl.a. at foretage afstemninger af APM med den mest direkte afstemmelige post, subtotal eller total i årsregnskabet, og at væsentlige afstemningsposter identificeres og forklares særskilt. Definitionerne af APM skal beskrive alle komponenter i den specifikke APM. I denne henseende er definitioner, hvor virksomheden henviser til engangsposter eller særlige poster uden særskilt at oplyse, hvad der indgår i disse poster, ikke i overensstemmelse med retningslinjerne. Endelig minder ESMA om, at definitionen og beregningen af en APM skal være konsekvent over tid, og virksomhederne anbefales derfor at udvise forsigtighed, når de foretager justeringer af anvendte APM og/eller medtager nye APM.

3.2 Europæisk fælles elektronisk rapporteringsformat (ESEF)

ESMA minder om, at oplysninger i IFRS-koncernregnskabet fra og med regnskabsåret 2022 som minimum skal markeres med elementerne i bilag II til den tekniske standard for ESEF. Bilag II indeholder en række elementer, der er defineret med textBlockItemType, det vil sige blokopmærkning af større oplysningsafsnit med forskellig detaljeringsgrad.

Virksomhederne opfordres i den forbindelse til at konsultere opdateringen af ESEFs rapporteringsmanual, navnlig det nyt afsnit 1.9 Block tagging, der indeholder vejledning om ESMAs forventninger til bloktagging.

Forsikringsaftaler

Endelig opfordrer ESMA til gennemsigtighed ved implementeringen af IFRS 17 om forsikringsaftaler og henviser i den forbindelse til ESMAs forventninger og anbefalinger vedrørende oplysningerne i årsregnskabet for 2022 fra maj 2022.