IASB har ændret IAS 12 Income Taxes

Ændringerne præciserer bl.a., at udskudt skat af flere midlertidige forskelle, opstået ved første indregning, nu skal indregnes.

International Accounting Standards Board (IASB) har for nylig vedtaget en ændring til IAS 12 Income Taxes, som relaterer sig til den situation, hvor der opstår midlertidige forskelle og dermed udskudt skat ved første indregning af aktiver og forpligtelser, der indregnes i balancen baseret på én samlet transaktion. Sådanne transaktioner kan eksempelvis være leasingaktiver og -forpligtelser efter IFRS 16 Leases og retablerings- eller nedrivningsforpligtelser efter IAS 37 Provisions, Contingent Liabilities and Contingent Assets.

Hidtil har den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat af sådanne transaktioner været uklar og praksis derfor uensartet. Nogle har været af den opfattelse, at undtagelsen i IAS 12 om, at der ikke må indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle, der opstår ved første indregning, finder anvendelse (den såkaldte Initial Recognition Exemption ofte forkortet IRE). Andre har været af den opfattelse, at der skal indregnes udskudt skat af såvel den midlertidige forskel vedrørende aktivet som den midlertidige forskel vedrørende forpligtelsen, når de midlertidige forskelle på aktiv- og forpligtelsessiden er ens ved første indregning.    

Ændringen til IAS 12 med titlen Deferred Tax related to Assets and Liabilities arising from a Single Transaction – Amendments to IAS 12 præciserer, at der, modsat hvad nogle virksomheder måske har gjort hidtil, også skal indregnes udskudt skat af den midlertidige forskel vedrørende aktivet og af den midlertidige forskel vedrørende forpligtelsen, når de midlertidige forskelle på aktiv- og forpligtelsessiden er ens ved første indregning. Dermed indsnævres IRE i IAS 12, så denne fremover ikke finder anvendelse, når én transaktion ved første indregning resulterer i skatteforpligtige og fradragsberettigede midlertidige forskelle af samme beløbsmæssige størrelse.

Ændringen præciserer også, at når betalinger, der indfrier den indregnede forpligtelse (fx leasingforpligtelse), er skattemæssigt fradragsberettiget, så beror det på en vurdering af de faktiske forhold, og herunder også den konkrete skattelovgivning, om det skattemæssige fradrag relaterer sig til den indregnede forpligtelse og renteomkostningen herpå, eller til det indregnede aktiv og renteomkostningen (eftersom skattefradraget vedrører de udgifter (afskrivninger og renteudgifter), der følger af leasingkontrakten). Denne vurdering er afgørende for, om der opstår midlertidige forskelle ved første indregning.  

Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere, med mulighed for førtidsimplementering.

Læs mere om ændringen her