Nye IFRS-regler for præsentation af gældsforpligtelser med covenants

IASB har i oktober 2022 offentliggjort en række ændringer til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber vedrørende den regnskabsmæssige klassifikation af gældsforpligtelser med covenants.

IASB’s projekt om klassifikation af gældsforpligtelser med covenants har været længe undervejs og har i forløbet mødt stor modstand fra stakeholders både i forhold til, i hvilke situationer gældsforpligtelser med covenants skal klassificeres som kortfristet, men også i forhold til præsentation og oplysninger om gældsforpligtelser med covenants.

Nu ser det dog ud til, at IASB med en række ændringer til IAS 1 har fundet en løsning, som hverken kræver, at virksomheder foretager en vurdering af, om covenants vil blive overholdt i fremtiden, eller at gældsforpligtelser med covenants klassificeres særskilt i balancen, hvilket ellers har været oppe at vende i de tidligere ændringer til IAS 1 og Agenda Decisions fra IFRS IC.

De nye offentliggjorte ændringer til IAS 1 fra oktober 2022 medfører, at de tidligere ændringer offentliggjort af IASB i januar 2020, den midlertidige Agenda Decision fra december 2020, og det offentliggjorde Exposure Draft fra november 2021 er trukket tilbage.

I henhold til de kommende ændringer til IAS 1 skal virksomheden klassificere en gældsforpligtelse som langfristet, hvis virksomheden har ret til at udskyde indfrielse af forpligtelsen med mere end 12 måneder efter balancedagen. Denne ret til at udskyde forpligtelsen skal have substans og skal eksistere på balancedagen.

Ovenstående betyder, at hvis en virksomhed på balancedagen har overtrådt en lånebetingelse, der først testes efter balancedagen, men som baseres på virksomhedens finansielle stilling på balancedagen, og som derfor medfører, at forpligtelsen forfalder til indfrielse straks efter testen er gennemført, så har virksomhedens ret til at udskyde indfrielse af forpligtelsen med mere end 12 måneder ikke længere substans.

Virksomhedens ret til at udskyde indfrielse af forpligtelsen med mere end 12 måneder efter balancedagen har derimod substans, hvis testen af virksomhedens overholdelse af covenants i låneaftalen er baseret på virksomhedens finansielle stilling på et senere tidspunkt (dvs. efter balancedagen). Virksomheden skal således ikke foretage en vurdering af, om virksomheden vil opfylde covenants ud i fremtiden, hvilket utvivlsomt ville medføre stor diversitet i praksis. Hvis virksomhedens finansielle stilling på balancedagen vil medføre, at en covenant, der skal testes ude i fremtiden (baseret på den finansielle stilling pr. en dato ude i fremtiden), vil blive brudt, vil dette medføre krav om oplysning heraf, jf. nedenfor.

Ovenstående nye regler kan medføre, at en virksomhed klassificerer en forpligtelse som langfristet gæld, selvom virksomhedens ret til at udskyde indfrielse af forpligtelsen er betinget af, at virksomheden overholder lånebetingelser inden for 12 måneder efter balancedagen.

En virksomhed skal derfor gøre de primære regnskabsbrugere opmærksom på denne risiko og oplyse følgende:

• Information om de specifikke krav i lånebetingelserne, fx hvornår virksomheden skal opfylde dem, og den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen
• Forhold der kan indikere, at virksomheden kan have udfordringer med at opfylde lånebetingelserne.

Det sidste punkt kan fx være tilfældet, når virksomheden op til balancedagen eller på balancedagen ikke opfylder en lånebetingelse, jf. ovenfor.