EQ viser vejen til succes i high performance miljøer

Følelsesmæssig intelligens er et vigtigt redskab som leder. Det handler ikke blot om bundlinjen, men om glade og engagerede medarbejdere.

Kender du følelsen af at træde ind i et kontor, hvor energien og dynamikken er så stærk, at du næsten kan mærke den? Forestil dig et sted, hvor folk ikke skjuler deres personlighed bag stive jakkesæt, men i stedet bærer det tøj, der får dem til at føle sig bedst tilpas. Et sted, hvor hver enkelt medarbejder føler sig set, værdsat og som en vigtig del af teamet. Dette er heldigvis virkeligheden i EY Law, hvor vi klæder os som vi vil, og hvor vores latter ofte er det første, man hører – og hvor vi alligevel vokser med mere end 25 % om året og har gjort det i årevis.

I en tid, hvor kunstig intelligens er allestedsnærværende, og hvor maskiner og algoritmer overtager flere og flere af vores opgaver, er det paradoksalt nok vores mest grundlæggende menneskelige egenskaber, der er nøglen til succes. Følelsesmæssig intelligens (EQ) er med andre ord blevet et af de vigtigste redskaber i vores ledelsesmæssige værktøjskasse.

Men hvorfor denne fokus på EQ? Svaret er enkelt: Det handler ikke kun om bundlinjen. Men når medarbejderne trives i et miljø med psykologisk tryghed, kommer bundlinjen nærmest af sig selv. Glade, engagerede medarbejdere er ikke kun mere produktive, men også mere innovative, loyale og bedre rustet til at håndtere forandringer og uforudsete udfordringer.

Et af de mest effektive værktøjer, vi har taget i brug i EY Law, er personprofiler. Ved at fordybe os i hinandens profiler lærer vi hele tiden hinanden bedre at kende. Det giver os værdifuld indsigt i, hvordan vi som individer tænker, arbejder og interagerer, og ikke mindst, hvordan vi bedst fungerer sammen som et team.

Men vejen til en kultur præget af høj EQ og psykologisk tryghed er ikke uden forhindringer. Manglende selvindsigt er ofte en af de største. Hvor ofte overser vi ikke vores egne svagheder eller blinde vinkler? I vores rekrutteringsproces vægter vi derfor selvindsigt og empati særdeles højt, både for nye medarbejdere og kommende ledere. Vi søger individer, der ikke kun er fagligt dygtige, men som også forstår sig selv og dem omkring sig.

Så hvordan ser fremtiden ud for rådgiverbranchen? Er det muligt, at nøglen til et tilfredsstillende og bæredygtigt arbejdsliv ligger i en dybere forståelse for, hvad der driver os som mennesker? Forestil dig en verden, hvor rådgivningsfirmaer ikke kun er kendt for deres faglige ekspertise, men også for deres evne til at skabe en arbejdskultur, hvor medarbejdere trives og vokser som mennesker.

Når vi ansætter nyuddannede kandidater, bærer vi et stort ansvar, fordi disse unge mennesker ofte kommer direkte fra universitetet, hvor de i årevis har været under betydeligt pres. De træder ind på arbejdsmarkedet med store forventninger, håb og usikkerheder. Det er derfor vores opgave at sikre, at de får den rette støtte, vejledning og et trygt miljø, hvor de kan trives og udvikle sig, både fagligt og personligt.

I rådgiverbranchen står vi over for en udfordring med at tiltrække og ikke mindst fastholde de unge talenter. Den nye generation søger ikke blot prestige og god løn; de søger mening, balance mellem arbejdsliv og fritid, og en arbejdsplads, der ser og værdsætter dem som hele mennesker. Traditionelle incitamenter som lønstigninger og fine titler er ikke længere nok. Mange unge talenter fravælger de traditionelle dele af branchen, da de ofte ser dem som miljøer, hvor medarbejderne primært vurderes på antallet af fakturerede timer frem for deres faglige og menneskelige kvaliteter og deres samlede bidrag til teamet.

Rådgivningsbranchen står derfor ved en skillevej. Den kan vælge at klamre sig til tradition og gammeldags tænkning, eller den kan vælge at omfavne forandring, innovation og følelsesmæssig intelligens. Så til mine kolleger i branchen: Lad os fuldt ud integrere følelsesmæssig intelligens i vores arbejdskultur. Det vil ikke kun nære et miljø af empati, gensidig respekt og glæde på jobbet, men også gavne vores virksomheders succes.

Artiklen blev bragt første gang i Børsen den 26. september 2023.