Når man er medlem af en bestyrelse, skal man have sig for øje, hvilke rammer der gælder for hvervet. Selskabsloven pålægger bestyrelsen i kapitalselskaber en række pligter, hvis tilsidesættelse kan medføre et erstatningsansvar. Ledelsen skal således sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, ledelsen har pligt til at tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, ledelsen skal føre tilsyn og kontrol med selskabets økonomiske udvikling etc.
Man kan ifalde et erstatningsansvar, hvis den udviste adfærd kan tilregnes en som forsætlig eller uagtsomt, og hvis skadelidte kan dokumentere at have lidt et påregneligt tab.
Der er mange sager fra retspraksis, som viser, hvordan domstolene vurderer et erstatningsansvar for et bestyrelsesmedlem. Der er dog tale om meget konkrete vurderinger. I sidste ende vil vurderingen af, om man kan ifalde et erstatningsansvar derfor også bero på en konkret vurdering af den udviste adfærd, beviser etc.
”Business judgement reglen”
I dansk ret er den såkaldte ”business judgement regel” flere gange anerkendt af domstolene. Reglen indebærer, at der gælder en ”mildere” ansvarsnorm for beslutninger, som hviler på et forretningsmæssigt skøn. Det betyder, at det ikke er ethvert fejlskøn, som vil medføre et erstatningsansvar, idet domstolene er forsigtige med at tilsidesætte skønsmæssige afgørelser.
Det lyder således i betænkningen til selskabsloven:
”Det, der typisk begrunder et ansvar, er, at ledelsen har udvist passivitet eller undladt at holde sig informeret om selskabets situation. Derimod synes aktive tiltag, der søger at vende en truende udvikling, ikke i sig selv at være ansvarspådragende, medmindre ledelsen ikke har standset selskabets drift i tide på trods af, at man indså eller burde have indset, at en fortsat drift medførte en risiko for øget tab for selskabets kreditorer.”
Reglen kan finde anvendelse, når betingelserne om, at det forretningsmæssige skøn skal være truffet på et forsvarligt grundlag og om, at beslutningen ikke må være truffet ud fra uvedkommende hensyn, er opfyldt.
Hvad er risikoen, hvis man ikke iagttager ansvaret?
I yderste konsekvens kan man blive erstatningsansvarlig for tab, som kreditorer eller andre lider på baggrund af ens handlinger eller undladelser. Det kan fx være tilfældet, hvis en kreditor, som har lidt et tab, vælger at stævne selskabet, og medindstævne selskabets bestyrelsesmedlemmer personligt. Et bestyrelseshverv er således personligt, og man kan derfor også ifalde et personligt ansvar. Er der flere erstatningsansvarlige, vil de hæfte solidarisk over for skadelidte.
At erstatningsansvaret er personligt betyder, at man som bestyrelsesmedlem hæfter med sin egen personlige formue, herunder fx ejerbolig og andre aktiver.
Professionelle bestyrelsesmedlemmer og andre bestyrelsesmedlemmer
Man skal være opmærksom på, at der som udgangspunkt gælder det samme ansvar for alle medlemmer af bestyrelsen. Det er altså ikke relevant for ansvarsvurderingen, at man fx er medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen. Retspraksis har dog vist, at der gøres brug af muligheden for at lempe ansvaret, dvs. muligheden for at nedsætte erstatningen, under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Det er også vigtigt at have sig for øje, at det heller ikke er afgørende, om man modtager honorar for sit medlemskab af bestyrelsen, eller om man er medlem på helt frivillig basis.
Der kan dog blive tale om et skærpet ansvar, hvis et medlem af bestyrelsen har en særlig fagkundskab, fx hvis medlemmet er advokat.
Hvad kan man gøre for at begrænse sit ansvar?
Hvis man er uenig i en eller flere beslutninger, som træffes af bestyrelsen, så kan man vælge at stemme imod beslutningen. Her er det vigtigt at huske at få det indføjet i referatet, så man senere kan dokumentere, at man stemte imod.
Hertil kommer, at man bør sikre sig, at alle bestyrelsesmedlemmer underskriver det konkrete referat. Herudover bør man få tilføjet baggrunden for, hvorfor man har stemt imod en beslutning i referatet. Dette vil dog ikke nødvendigvis være nok for at undgå at ifalde et ansvar.
Man bør derfor overveje, om man også skal udtræde af bestyrelsen for at undgå at ifalde et ansvar. Hvis ikke man har sikret sig dokumentationen for baggrunden for, hvorfor man udtræder af bestyrelsen, vil der være en risiko for, at man kan ifalde et ansvar, selvom man er udtrådt.
Vi anbefaler desuden, at man søger rådgivning om, hvorvidt man har en pligt til at underrette dem, der har en risiko for at lide et tab på baggrund af den/de beslutninger, man har stemt imod.
EY’s specialister står klar til at besvare spørgsmål om bestyrelsesansvar.
