Hvilket ansvar har man som bestyrelsesmedlem?
Når man tiltræder som bestyrelsesmedlem, skal man være opmærksom på, at der stilles en række krav til hvervet. Disse krav er bestemt ikke blevet mindre med årene. Tværtimod! Omfanget af ny lovgivning viser, at juraen er aktuel som aldrig før.
Whistleblowerordninger
I december 2021 trådte lov om beskyttelse af whistleblowere i kraft. Det betyder blandt andet, at private virksomheder med 250 eller flere medarbejdere og kommuner samt offentlige institutioner i skrivende stund skal have en whistleblowerordning. Hvis der så foretages en indberetning, og bestyrelsen bliver bekendt med indholdet af indberetningen, bør bestyrelsen følge op på dette forhold. Gør de ikke det, kan bestyrelsen i værste fald risikere at blive mødt med et erstatningsansvar på grund af manglende handling, hvis indberetningen viser sig at være rigtig.
Et bestyrelsesansvar forudsætter, at bestyrelsens adfærd er forsætlig eller uagtsom, og at der som følge heraf er lidt et påregneligt tab.
Man kan forestille sig et eksempel, hvor bestyrelsen som følge af en indberetning bliver opmærksom på, at virksomhedens økonomiske forhold fremtræder væsentligt bedre i regnskabsmaterialet end i virkeligheden. I et sådant tilfælde kan bestyrelsen have en forpligtelse til at indstille den underskudsgivende drift af virksomheden. Forpligtelsen indtræder i det øjeblik, hvor det står klart for bestyrelsen, at en fortsættelse af driften vil medføre (yderligere) tab for kreditorerne og en konkurs anses for uundgåelig.
Hvis driften i sådant et tilfælde ikke indstilles, er der risiko for, at bestyrelsen pådrager sig et ansvar.
Grøn markedsføring
Et andet eksempel på, at bestyrelsen bør holde sig ajour med lovgivningen, afspejles i Taksonomiforordningen. En forordning, der skal sikre, at investorer kan få den nødvendige information til at vurdere om en investering rent faktisk er grøn.
Det er også en oplagt mulighed for bestyrelsen til at hjælpe virksomheden med at omdanne sig til en virksomhed, der skaber langsigtet værdi.
Udfordringen med den nye lovgivning om bæredygtighed er imidlertid, at de berørte virksomheder er usikre på, hvor stor en del af omsætningen, der rent faktisk må medregnes for de forskellige aktiviteter. Flere virksomheder frygter således at gøre sig skyldig i såkaldt greenwashing (vildledende grøn markedsføring).
Hvis bestyrelsen i en virksomhed, bliver opmærksom på, at virksomheden bevidst markedsfører sig grønnere, end hvad tilfældet er, og således vildleder investorer, kunder m.fl., er der i værste fald risiko for, at bestyrelsen pådrager sig et ansvar.
Betingelserne vil som udgangspunkt være opfyldt i de tilfælde, hvor i) virksomheden har markedsført sig grønnere, end den er, ii) investorer har investeret i virksomheden på baggrund af disse oplysninger, iii) bestyrelsen har været vidende om disse forhold og undladt at handle på denne viden, og iv) investorerne lider tab som følge heraf.
Ansvar for virksomhedens håndtering af lovgivningen?
Inden man siger ja til en bestyrelsespost skal man altså gøre sig klart, hvilket ansvar, der følger med. Det kan nemlig vise sig at blive en alvorlig sag med store personlige konsekvenser, hvis der eksisterer forhold i virksomheden, som bestyrelsen burde have reageret på.
Eksemplerne illustrerer, at bestyrelsen ikke bør forholde sig passivt til lovgivningen.
Selvom det ikke nødvendigvis er bestyrelsen selv, der skal kende bestemmelserne i lovgivningen, bør bestyrelsen kende områderne og/eller sikre sig, at der sker relevant rapportering og håndtering i organisationen.
Som bestyrelsesmedlem bør man altså sikre, at virksomheden er gearet til de forskellige regelsæt, der introduceres løbende.
Det anbefales derfor, at man som bestyrelsesmedlem interesserer sig for og spørger ind til virksomhedens håndtering og implementering af ny lovgivning.
Det bemærkes afslutningsvist, at en bestyrelsesansvarsforsikring typisk ikke dækker ved forsætlig tilsidesættelse af lovgivningen.
