Pressemeddelelse

14 sep. 2020 København, DK

Ny nordisk leder for EY’s Life Science branchegruppe

Fra 1. september 2020 er Christian S. Johansen, Partner i EY, udnævnt til nordisk leder for EY’s Life Sciences branchegruppe.

Pressekontakt
Christian S. Johansen

Partner i EY, leder af Life Science-sektoren i EY i Norden og i Danmark

Erfaren revisor og rådgiver med særligt fokus på alle dele af Life Sciences og branchens udvikling, forretningsmodeller og teknologi.

Relaterede emner Life Sciences

Fra 1. september 2020 er Christian S. Johansen, Partner i EY, udnævnt til nordisk leder for EY’s Life Sciences branchegruppe. Han får dermed til opgave at stå i spidsen for EY’s aktiviteter og udvikling af branchespecifik viden og services rettet mod Life Sciences på tværs i Norden.

”For en branche der er så internationalt orienteret som Life Science-branchen er det afgørende for os som rådgivere og revisorer, at vi har et internationalt perspektiv, som matcher kundernes. Derfor arbejder vi tæt sammen på tværs af landegrænser og på tværs af de forskellige kompetencer, vi dækker, så vi samler de gode kræfter lokalt, nordisk og globalt,” siger Christian S. Johansen og fortsætter:

”Jeg glæder mig til at fortsætte og udvikle det tætte nordiske samarbejde. Samlet er vi et stort team, som har tætte relationer til branchens aktører, detaljeret branchekendskab, erfaring og viden om industrispecifikke tendenser, risici og muligheder.”

Christian S. Johansen har 20+ års erfaring med revision og rådgivning og har i flere år været leder af EY’s branchegruppe for Life Sciences i Danmark. Han har derigennem fokus på branchens udvikling, forretningsmodeller, teknologi mv. og arbejder for både store, globale virksomheder og start-ups indenfor biotek, pharma, medico, medtech etc. Christian er også ansvarlig for Life Science-kategorien i EY Entrepreneur Of The Year. Christian er statsautoriseret revisor og cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School (CBS).