Pressemeddelelse

28 sep. 2020 København, DK

Skab et stærkere samarbejde mellem startups og corporates

Samarbejde mellem startups og corporates kan skabe helt nye, innovative løsninger. Fx i den finansielle sektor, hvor mange etablerede virksomheder og FinTech startups danner partnerskaber.

Pressekontakt
Hanne Kærhøg

Leder af EY's EMEIA Financial Services Markets, Partner, EY Danmark

Fokuseret på at opbygge og levere kundetransformation for finansielle virksomheder. Ivrig fortaler for diversitet, inklusion og kvinders rolle indenfor teknologi. Mor til tre.

Relaterede emner Financial Services Consulting

Samarbejde mellem startups og corporates kan skabe helt nye, innovative løsninger. Fx i den finansielle sektor, hvor mange etablerede virksomheder og FinTech startups danner partnerskaber. De kulturelle forskelle er dog en væsentlig barriere og står ofte i vejen for succes.

Der er først en harmonisk start med fælles mål og store ambitioner, men snart begynder nogle af de forskelle, som kendetegner de respektive parter også at komme i vejen. Det er ikke usædvanligt, at den type partnerskaber løber ind i samarbejdsvanskeligheder. Og den primære barriere er de kulturelle forskelle. Det viser rapporten “FinTech Partnerships – a deep dive into the Danish FinTech partnership landscape” fra EY i samarbejde med Copenhagen FinTech.

Blandt en række temaer identificerer rapporten de væsentligste, der gør, at partnerskaberne ofte støder på grund. Det handler om kultur, governance, teknisk ekspertise og fælles buy-in. Rapporten bygger på interview med en lang række aktører i den finansielle sektor, og det kulturelle er den faktor, der hyppigst dukker op som en barriere.

”Det kulturelle handler både om rutiner og om selvforståelse, men også meget praktisk om beslutningsprocesser og kontaktpersoner. Udfordringen er at kunne gå i takt, samme vej og i samme tempo,” siger Hanne Kærhøg, dansk og nordisk leder af EY’s Consulting Services for den finansielle sektor.

Fem gode råd til at få styr på kulturen i partnerskaber

  1. Vær bevidst om, at det er et møde mellem to forskellige forretningsmodeller med forskellige kulturer, ressourcer, rutiner og erfaringer.
  2. Søg bredden i samarbejdet – jeres evne til samarbejde sættes på en prøve, når I møder andre, der ikke er som jer selv, men her ligger potentialet for begge.
  3. Find et fælles afsæt – få så meget sat på plads tidligt i samarbejdet, når det gælder struktur og aftaler
  4. Der kan ikke være en manual for alt i samarbejdet, slet ikke når vi taler om kultur, så en løbende dialog er lige så vigtig som god planlægning.
  5. One-point-of-contact, en realistisk tidsplan og en god portion tålmodighed hjælper begge parter.
Gode råd til startups om samarbejdet med corporates:
  • Husk: Det, I udvikler, skal finde en plads i og tilpasses en eksisterende corporate infrastruktur.
  • Pas på I ikke undervurderer behovet for løbende at demonstrere relevans og proof-of-concept.
  • Jeres partner kan af og til opleve jeres selvtillid som lav forretningsmæssig modenhed.

Gode råd til corporates om samarbejdet med startups:

  • Komplekse processer kan bremse det fulde potentiale af jeres ressourcer og erfaringer.
  • Lange beslutningsgange og nul-fejl-kultur kan bremse nye ideer og udvikling.
  • Jeres partner oplever af og til jeres krav og rutiner som manglende forandringsvilje.
Telefon +45 25 29 38 29 Vi kan ikke rekruttere os ud af kompetenceudfordringer. Vores egne medarbejdere skal også have adgang til ny læring. Derfor er initiativer som EY Badges og EY Tech MBA helt centrale for at stimulere til livslang læring for alle

Vis materialer

  • Download FinTech Partnerships – a deep dive into the Danish FinTech partnership landscape

  • FinTech Partnerships – a deep dive into the Danish FinTech partnership landscape

    EY har i samarbejde med Copenhagen FinTech sat spotlight på danske FinTech-partnerskaber. Over seks måneder har EY interviewet ledere i både FinTech startups og i den traditionelle finansielle sektor for at få en uddybende forståelse for deres erfaringer og oplevelser med partnerskaber. Resultaterne er samlet i rapporten “FinTech Partnerships – a deep dive into the Danish FinTech partnership landscape”, der identificerer de udfordringer, der er vigtige at få løst, og som begge parter kan bruge som ramme for nye samarbejder.

    Rapporten indeholder en lang række cases med Optiilo og Spar Nord, Penni.io, Velliv og 2021.ai, GoAppified, Zenegy og Tryg, MyMonii, Finansforbundet og FarPay, Leneo og Danske Andelskassers Bank, Subaio, Nordea og Crediwire, Matter, Undock, ING og Minna Technologies.