Pressemeddelelse

10 dec. 2020 København, DK

COVID-19-hjælpepakker: Efterregulering skaber uvished

Erhvervsstyrelsen har godkendt ca. 190.000 ansøgninger om kompensation og udbetalt mere end 25 mia.kr. i kompensation, men virksomhederne savner svar på hvor stort et beløb der skal efterreguleres, og hvordan og hvor konkrete opgørelser skal udarbejdes og indberettes.

Pressekontakter
Kaj Glochau

Partner, statsaut. revisor

Rådgivning i øjenhøjde - med en kommerciel og pragmatisk tilgang.

Michael Basland

Kommunikationschef i EY Danmark

Presse- og kommunikationschef med passion for ’thought leadership’ og den gode historie.

Relaterede emner Assurance COVID-19

Erhvervsstyrelsen har godkendt ca. 190.000 ansøgninger om kompensation og udbetalt mere end 25 mia.kr. i kompensation, men virksomhederne savner svar på hvor stort et beløb der skal efterreguleres, og hvordan og hvor konkrete opgørelser skal udarbejdes og indberettes.

Den politiske prioritering har sigtet mod at tilføre virksomhederne likviditet så hurtigt som muligt. Udbetalinger i hjælpepakker er sket ud fra den enkelte virksomheds forventninger til omsætningsnedgang, faste omkostninger og antallet af hjemsendte medarbejdere på fuld løn.

I de oprindelige bekendtgørelser om kompensation fremgik det, at virksomhederne herefter skulle indberette de endelige tal for den realiserede omsætningsnedgang, de realiserede faste omkostninger, og det faktiske antal af hjemsendte medarbejdere på fuld løn, så der hurtigt kunne foretages en eventuel efterregulering.

Kommer på tværs af regnskabsåret

Tidsfristerne for indberetninger var oprindeligt fastsat til umiddelbart inden årsskiftet, men efterfølgende er fristerne forlænget flere gange, for de fleste ordninger nu til 31. maj 2021. Fristforlængelsen betyder, at usikkerheden om efterregulering forlænges, og det kan give udfordringer og usikkerhed i forhold til virksomhedernes likviditetsberedskab og opgørelsen af resultat og den skattepligtige indkomst.

”Det gav god mening, at efterreguleringen fulgte året, når de fleste virksomheder har kalenderårsregnskab. På den måde kunne virksomhederne inden udgangen af regnskabsåret have en rimelig sikkerhed for efterreguleringens størrelse, og dermed om de havde et tilgodehavende eller en gæld,” forklarer Kaj Glochau, Partner i EY, og fortsætter:

”Mange virksomheder håber nu på en hurtig afklaring af, hvordan de skal indberette, og at der bliver adgang til en effektiv digital løsning til behandling af de mange opgørelser. Hvis de straks efter indberetningen kan modtage et – i hvert fald foreløbigt – svar på efterreguleringens størrelse og retning, så vil usikkerheden overvejende være elimineret.”

EY anbefaler, at de enkelte virksomheder allerede nu forbereder indberetningerne så godt de kan – uagtet at indhold og detaljeringsgrad endnu er ukendt – og hvis der ikke er en digital indberetningsløsning klar, når de aflægger regnskab, må de foretage et foreløbigt skøn over efterreguleringen. Seneste udmelding er, at der forventes mulighed indberetning i løbet af januar 2021.