Pressemeddelelse

2 dec. 2020 København, DK

Bæredygtig virksomhed vinder i Region København

European Energy vinder EY Entrepreneur Of The Year 2020 i Region København.

Pressekontakter
Peter Vejlgaard

EY Denmark, Partner, Co-Head of Corporate Finance

Erfaren investment banker med ekspertise i cross-border M&A. Har passion for stærkt teamwork og hjælper kunder med at forberede og gennemføre succesfulde virksomhedstransaktioner.

Michael Basland

Kommunikationschef i EY Danmark

Presse- og kommunikationschef med passion for ’thought leadership’ og den gode historie.

Iben Papsø

Kommunikationsrådgiver i EY Danmark

Effektiv kommunikation, der skaber engagement og synlighed.

Relaterede emner EY Entrepreneur Of The Year

European Energy vinder EY Entrepreneur Of The Year 2020 i Region København. Juryen peger bl.a. på, at her er en iværksætter, der er et forbillede for mange for sine resultater og for sit fokus på bæredygtighed og innovation.

European Energy ved Knud Erik Andersen er en danskejet international virksomhed, som bekæmper klimakrisen ved at bygge fremtidens grønne energi. Virksomheden har store ambitioner om at blive en global spiller inden for vind- og solenergi.

”European Energy er en virksomhed der fremstår som en stjerne i én af Danmarks eksportsuccesser – renewable energy – vurderer juryen. Her er tale om en ekstremt visionær entrepreneur, der har skabt en meget flot forretning med fantastisk vækst – og et klart og voksende internationalt sigte,” siger Peter Vejlgaard, Partner i EY, ansvarlig for Region København i EY Entrepreneur Of The Year.

Han suppleres af Tomas Feier, områdedirektør for erhverv, hos konkurrencens hovedsamarbejdspartner, Danske Bank:

”Juryen peger også på, at her er en iværksætter, der har prøvet det før, og som er et forbillede for mange for sine resultater og for sit fokus på bæredygtighed og innovation. Det bliver spændende at følge den regionale vinder og det stærke felt af finalister fra København videre i konkurrencen.”

Ved regionskåringen onsdag aften var European Energy oppe mod andre stærke nominerede, heriblandt de øvrige fire finalister i regionen, som også blev hyldet ved festlighederne (alfabetisk):

  • Cheval Blanc Kantiner A/S leverer frokostpauser: mad, service og velvære. Driver 90 kantiner i hele Danmark inden for både den private, den offentlige sektor.
  • Gavefabrikken A/S har siden 2008 leveret gavekoncepter til danske virksomheder og leverer mere end 600.000 julegaver årligt.
  • Netcompany A/S leverer innovative samfunds- og forretningskritiske it-løsninger og har en vision om at være en nordeuropæisk ledestjerne for digital transformation
  • Nordic Transport Group A/S er et ungt hurtigvoksende speditionsfirma baseret på effektivitet, kundetilfredshed og fælles ejerskab.

Med sejren er European Energy klar til landskåringen i EY Entrepreneur Of The Year, som finder sted den 18. marts 2021. 

  • Fakta om EY Entrepreneur Of The Year

    • EY Entrepreneur Of The Year er en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækstskabere.
    • EY Entrepreneur Of The Year arrangeres i mere end 60 lande og er dermed verdens største vækstkonkurrence, der internationalt afholdes for 34. gang i år.
    • Vinderen kåres ikke kun ud fra virksomhedens evne til økonomisk vækst, men ud fra en vurdering af flere parametre, bl.a. entrepreneurens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.
    • De stærkeste danske kandidater deltager i regionskåringerne, før landsvinderen i år kåres den 18. marts 2021 i København.
    • Vinder af EY Entrepreneur Of The Year 2019 var Kvadrat.
  • Hvem kan deltage?

    • For at deltage skal entrepreneuren være ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og have haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret.
    • Virksomheden skal have eksisteret i mindst tre år og ved udgangen af det seneste regnskabsår have minimum 20 ansatte og vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår.
    • Virksomheden skal have haft minimum 15 % vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår, og det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat.

    EY gennemgår samtlige danske virksomheder med undtagelse af virksomheder under 20 ansatte, offentligt ejede selskaber og dem med udenlandsk majoritetsejerskab. Kandidaterne præsenteres derefter for en uafhængig jury, der kårer de regionale og nationale vindere.

    Hovedsamarbejdspartner: Danske Bank. Øvrige samarbejdspartnere:  Dansk Industri, Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit, Mercedes Benz og Connect Denmark.