Pressemeddelelse

14 dec. 2020 København, DK

EY Doberman på vej til København

Det svenske design- og innovationsfirma EY Doberman retter nu blikket mod nordisk ekspansion og også mod etablering i København.

Pressekontakt
EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Relaterede emner Consulting

Det svenske design- og innovationsfirma EY Doberman retter nu blikket mod nordisk ekspansion og også mod etablering i København.

EY opkøbte tidligere på året design- og innovationsbureauet Doberman, der nu under navnet EY Doberman styrker virksomheders fokus på transformation, innovation, kundeoplevelser og design. Igennem de sidste to årtier har Doberman været blandt de førende indenfor design, og som en del af EY’s Consulting-forretning er ambitionen at række på tværs i Norden og ud i verden.

“Sidst vi åbnede et nyt kontor var i New York, og allerede på det tidspunkt var København i tankerne som et naturligt næste skridt. Vi er begejstrede for potentialet i København og Danmark og ser mange muligheder her. Vores ambition er at blive en af de førende på design-scenen,” siger Lisa Lindström, Nordic Managing Director for EY Doberman, som oprindeligt blev etableret i Sverige.

EY Doberman planlægger at åbne egne lokaler i København i starten af det nye år og rekrutterer lige nu medarbejdere. EY Doberman vil samarbejde tæt integreret med EY’s eksisterende rådgivere inden for strategi, teknologi og bæredygtighed, og som i dag arbejder enten fra EY’s hovedkontor på Frederiksberg eller fra BLOXHUB.

Design, teknologi, innovation og bæredygtighed

Udover planen om et designstudio i København er EY Doberman parallelt på vej til Oslo og Helsinki, og ambitionerne rækker videre.

”Vi arbejder tæt sammen med EY’s innovationsteams og med kunder verden over. Netop nu lancerer vi i Stockholm et nyt nordisk center og ’innovationsrum’ under navnet SALLY, som skal hjælpe med at udvikle bæredygtige forretningsmodeller for virksomheder på tværs i Norden,” siger Lisa Lindström.

SALLY skal med en unik tilgang til design, teknologi og innovation udvikle og nytænke virksomheders tilgang til bæredygtighed. Den løsning vil også være en integreret del af EY Doberman’s indgang til det danske marked, hvor man allerede i dag rådgiver flere af de største danske virksomheder om bæredygtighedsløsninger.

https://doberman.co/
https://sally.doberman.co/

Kontakt:
Lisa Lindström, Nordic Managing Director for Doberman, tel. +46 70 9275201, lisa.lindstrom@doberman.ey.com
Michael J. Laursen, tel. +45 30 68 02 82, michael.j.laursen@dk.ey.com