Pressemeddelelse

10 dec. 2020 København, DK

Her er årets bedste M&A-rådgivere

EY tager to vigtige førstepladser blandt Mergermarket's M&A-kåringer 2020.

Pressekontakter
Peter Vejlgaard

EY Denmark, Partner, Co-Head of Corporate Finance

Erfaren investment banker med ekspertise i cross-border M&A. Har passion for stærkt teamwork og hjælper kunder med at forberede og gennemføre succesfulde virksomhedstransaktioner.

Martin Wiig Nielsen

EY Denmark, Partner, Co-Head of Corporate Finance

Dedikeret leder af M&A og Corporate Finance-teamet og rådgiver på cross-border M&A med bred kontaktflade i EY’s omfattende international netværk.

Relaterede emner Strategy and Transactions

EY tager to vigtige førstepladser blandt Mergermarket's M&A-kåringer 2020. For første gang topper EY den danske liste som M&A Financial Advisor of the Year. EY er også European Mid-Market M&A Financial Advisor of the Year.

Efter en opbremsning i 2. kvartal 2020, så har der igen været fart på omfanget af virksomhedstransaktioner. 3. kvartal i Danmark nåede et højere niveau end samme periode året før, og det er fortsat sådan, at virksomheder trods en krisetid kigger strategisk mod muligheder for opkøb eller frasalg. I 2020 kåringen fra Mergermarket er EY nu kåret som Denmark M&A Financial Advisor of the Year.

”Vi er meget stolte af kåringen. Vi har arbejdet tæt med både købere og sælgere i markedet og haft et højt aktivitetsniveau. Trods usikkerhed i markederne, så kan en krisetid også åbne M&A-muligheder for både købere og sælgere, og mange afsøger aktivt muligheder,” siger Peter Vejlgaard, Partner i EY.

Både industrielle købere og sælgere og kapitalfonde er fortsat aktive, når det gælder M&A, selv om markedsvilkår og betingelser er forandrede, påpeger Peter Vejlgaard:

”Virksomheder kigger på en tilpasning af strategier, på kapitalallokering og på planer for M&A, men de er fortsat opsøgende. Det kan være, at de søger bredere, gentænker mulighederne, men så længe der er købere med appetit og kapital til opkøb, så vil vi se et fortsat højt niveau.”

EY er også kåret som European Mid-Market M&A Financial Advisor of the Year af Mergermarket.

Se hele listen: Mergermarket Europe M&A Awards 2020.