Pressemeddelelse

18 mar. 2021 København, DK

Biotek-virksomhed vinder Life Sciences pris for forskning i cancerterapi

IO Biotech vinder kategorien Life Sciences ved EY Entrepreneur Of The Year.

Pressekontakter
Christian S. Johansen

Partner i EY, leder af Life Science-sektoren i EY i Norden og i Danmark

Erfaren revisor og rådgiver med særligt fokus på alle dele af Life Sciences og branchens udvikling, forretningsmodeller og teknologi.

Iben Papsø

Kommunikationsrådgiver i EY Danmark

Effektiv kommunikation, der skaber engagement og synlighed.

Relaterede emner EY Entrepreneur Of The Year

IO Biotech vinder kategorien Life Sciences ved EY Entrepreneur Of The Year. Virksomheden har fokus på udvikling af immunologisk behandling af kræft. Juryen fremhæver bl.a. det topprofessionelle hold bag IO Biotech og virksomhedens evne til at rejse kapital.

Kategorien Life Sciences omfatter kommercielle og videnskabeligt baserede selskaber, der bl.a. udvikler moderne bioteknologi, medicinsk udstyr eller lægemidler, herunder produkter og serviceydelser rettet mod diagnosticering, behandling, kontrol og forebyggelse af sygdomme. IO Biotech blev kåret som vinder i kategorien ved den virtuelle landsfinale i EY Entrepreneur Of The Year 2020 torsdag aften.

IO Biotech, der blev grundlagt i december 2014 som en spin-out fra Center for Cancer Immune Therapy, er et privatejet selskab ledet af Mai-Britt Zocca med et solidt fundament finansieret af erfarne investorer, herunder Lundbeckfonden Emerge, Novo Holdings og Sunstone. Den bioteknologiske virksomhed fokuserer på udviklingen af ​​immunologisk behandling af kræft, hvor vellykket R&D har ført til adskillige kliniske forsøg.

”Den uafhængige jury peger bl.a. på, at IO Biotech har et topprofessionelt og erfarent ledelsesteam inden for det immun-onkologiske felt og et advisory board i verdensklasse. Samtidig fremhæver juryen, at IO Biotech netop er lykkedes med at tiltrække serie B-finansiering på EUR 127 millioner til at fremskynde kliniske programmer inden for onkologi. Endelig ser juryen også en meget lovende og interessant pipeline for dette års vinder,” siger Christian Schwenn Johansen, Partner i EY og ansvarlig for Life Science-kategorien i EY Entrepreneur Of The Year.

Ud over IO Biotech var der to andre finalister i kategorien Life Sciences ved EY Entrepreneur Of The Year:

AdaptVac: er et joint venture mellem NASDAQ First North-børsnoterede ExpreS2ion Biotech og Københavns Universitets spin-out Next Gen Vaccines. Målet med joint venture-selskabet er at udvikle vacciner og lægemidler mod smitsomme sygdomme, kræft og immunologiske lidelser. AdaptVac fokuserer på udviklingen af en COVID-19 vaccine.

Corti: er en privatejet virksomhed, der arbejder med udvikling af ​​AI-drevet patientkonsultationssoftware. Virksomheden er banebrydende inden for ny anvendelse af AI diagnose og machine learning for at fremme kvaliteten og succesen af ​​ konsultationer med alarmcentraler og læger. 

  • Fakta om EY Entrepreneur Of The Year

    • EY Entrepreneur Of The Year er en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækstskabere.
    • EY Entrepreneur Of The Year arrangeres i mere end 60 lande og er dermed verdens største vækstkonkurrence, der internationalt afholdes for 34. gang i år.
    • Vinderen kåres ikke kun ud fra virksomhedens evne til økonomisk vækst, men ud fra en vurdering af flere parametre, bl.a. entrepreneurens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.
    • De stærkeste danske kandidater deltager i regionskåringerne, før landsvinderen i år kåres den 18. marts 2021 i København.
    • Vinder af EY Entrepreneur Of The Year 2019 var Kvadrat.
  • Hvem kan deltage?

    • For at deltage skal entrepreneuren være ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og have haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret.
    • Virksomheden skal have eksisteret i mindst tre år og ved udgangen af det seneste regnskabsår have minimum 20 ansatte og vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår.
    • Virksomheden skal have haft minimum 15 % vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår, og det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat.

    EY gennemgår samtlige danske virksomheder med undtagelse af virksomheder under 20 ansatte, offentligt ejede selskaber og dem med udenlandsk majoritetsejerskab. Kandidaterne præsenteres derefter for en uafhængig jury, der kårer de regionale og nationale vindere.

    Hovedsamarbejdspartner: Danske Bank. Øvrige samarbejdspartnere er:  Dansk Industri, Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit, Udenrigsministeriet – The Trade Council, Mercedes Benz og Connect Denmark.