Pressemeddelelse

24 jun. 2021 København, DK

EY’s medarbejdere løber 150.000 kroner hjem!

Gennem tre uger har EY’s medarbejdere løbet og gået for et godt formål.

Pressekontakter
Peter Haugaard

HR-direktør, EY Danmark. Del af den nordiske talentledelse med ansvar for Strategic Talent Consulting.

Forretningsdrevet og løsningsorienteret HR-rådgiver. Fokus på kultur, ledelse og involvering.

Iben Papsø

Internal Sustainability Lead, Senior Project Manager, EY Danmark

Brænder for bæredygtige løsninger, der skaber langsigtet værdi og for engagerende kommunikation, der skaber positive forandringer.

I juni måned lød startskuddet til EY Denmark Run for Education Challenge. Gennem tre uger har EY’s medarbejdere løbet og gået for et godt formål. Resultatet er en donation på i alt 150.000 kr. til organisationen Kwera, der arbejder for bedre uddannelsesforhold i Malawi.

De løb. De gik. De donerede. I tre uger snørede EY´s medarbejdere løbeskoene for et godt formål. Og for hver eneste kilometer, der blev løbet eller gået, donerede EY 10 kr. til den danske organisation Kwera, som arbejder for at sikre uddannelse til unge i Malawi. 

Kwera startede sin rejse i 2017 med målet om, at alle familier skal have mindst én person med videregående uddannelse. Netop uddannelse er et af de stærkeste våben mod fattigdom og samtidig et af de mest indflydelsesrige værktøjer til at skabe vækst og dermed en lysere fremtid. For den enkelte person, for familien og for Malawi.

Læring og uddannelse er samtidig vigtige områder, som EY gerne vil være med til at fremme og centrale elementer i EY’s corporate volunteering program EY Ripples. Herigennem har medarbejdere fra alle dele af virksomheden engageret sig på frivillig basis i projekter for Kwera det seneste år. Derfor var det naturligt, at donationen skulle gå til Kwera’s arbejde.

Også blandt medarbejderne har der har været stor opbakning til indsamlingen. Nikoline Philipp, der til dagligt arbejder hos EY i Esbjerg, er en af dem, der har løbet med: ”Det har været supermotiverende at vide, at hver løbetur betød penge til mennesker, der virkelig har behov for dem. Det har været en god anledning til at snøre løbeskoene en ekstra gang i disse uger og komme afsted,” siger hun.

EY er stolte af den opbakning, der har været blandt medarbejderne. HR-Direktør Peter Haugaard udtaler: ”Vi vil gerne sige tak til alle de medarbejdere, der har gået og løbet til fordel for mennesker, som de ret beset ikke kender. Resultatet taler for sig selv og viser stort hjerte”.

Malawi er et af de fattigere lande i Afrika. Donationen på 150.000 kr. kommer til at gøre en kæmpe forskel for modtagerne. Hos Kwera glæder de sig over, de muligheder pengene giver:

"Takket være EY’s ekstraordinære indsats, kan fem unge malawianere nu få en videregående uddannelse. Det kan blive til 150 universitetsuddannede malawianere i løbet af en generation. Ord kan ikke beskrive det impact, EY er med at til skabe i et af verdens fattigste lande," siger Jimmy Scavenius, Founder & CEO.