Pressemeddelelse

16 nov. 2022 København, DK

De nominerede er fundet - Hvem bliver årets impact-virksomhed?

14 virksomheder er nomineret til kategorien Social Entrepreneurship – Future Impact, der bliver uddelt ved EY Entrepreneur Of The Year 2022.

Pressekontakter
Torben Hartz

Partner i EY og leder af EY’s Infrastructure Advisory og Real Estate Corporate Finance i Danmark

Rådgiver inden for transportsektoren, store infrastrukturprojekter, offentlige bygge- og anlægsprojekter og med passion for sociale investeringer.

Jakob Wandel

Head of PR, EY Danmark

Spinder den gule tråd, der binder de strategiske PR-aktiviteter sammen i forlængelse af EY's forretningsmæssige mål. Far til to piger.

Relaterede emner EY Entrepreneur Of The Year

14 virksomheder er nomineret til kategorien Social Entrepreneurship – Future Impact, der bliver uddelt ved EY Entrepreneur Of The Year 2022.

Det er igen i år et bredt felt af virksomheder, som EY, +impact by Danske Bank og Den Sociale Kapitalfond har udvalgt som nominerede i Social Entrepreneurship – Future Impact ved EY Entrepreneur Of The Year.

Fælles for virksomhederne er, at de som udgangspunkt vil gøre en forskel og skabe impact – hvad enten det drejer sig om at skabe bæredygtige blomsterbuketter, producere langtidsholdbare køkkener eller udvikle træningsteknologi til ældre og handicappede.

Når Social og Future Impact bliver en god forretning

De nominerede virksomheder i denne kategori bliver bedømt på meget mere end blot nøgletal. Det fortæller Torben Hartz, partner og kategoriansvarlig hos EY:

”Det centrale skal være, at virksomheden vil gøre noget for nogen – enten livsændrende for de få eller med et fokus på at gøre en forskel for mange. Vi mærker tydeligt, at flere og flere virksomheder bygger deres forretning på purpose og impact – og gør det til en god forretning,” siger han.

De nominerede til Social Entrepreneurship – Future Impact ved EY Entrepreneur Of The Year 2022 er:

  • 4Life Solutions – Verdens billigste vandrensningsløsning baseret på solenergi til folk i udviklingslande
  • Agrain – Produktion af fødevarer baseret på genanvendt mask
  • Audientes – Høreapparater, som er nemme at tilpasse og overkommelige i pris
  • Develop Diverse – Softwareløsning, som hjælper med at undgå ubevidst bias ifm. bl.a. rekruttering
  • Flowering – Gør blomsterindustrien mere bæredygtig med Miljøbuketter af overskuds- og danske blomster
  • Hero – Kunstig intelligens, der reducerer kompleksiteten af en tekst og gør den lettere at forstå
  • Impactly – Et rapporteringsværktøj, der simplificerer opsamling af data og rapportering
  • LastObject – Bæredygtige, genanvendelige alternativer til engangsprodukter, fx vatpinde
  • Nordic Harvest – Vertikal farming, der reducerer CO2-aftrykket og behovet for landbrugsjord
  • Reduced – Specialister i at skabe fødevareprodukter og smagsforstærkere på up-cycled råvarer
  • Reel – Giver virksomheder mulighed for at købe grøn strøm og gøre en reel forskel for klimaet
  • Stykka – Digital løsning til produktion af langtidsholdbare, cirkulære køkkener til byggebranchen
  • SYNCSENSE – Digital træningsteknologi baseret på VR til ældre og handicappede
  • Tiimo – Planlægningsapp, som skal skabe højere livskvalitet og mere inklusion for verdens neurodivergente.

Vinderen, som den uafhængige jury har fundet, afsløres ved EY Entrepreneur Of The Year, der afholdes ved et stort event 24. november 2022 i København.