Folketinget vedtog den 15. juni 2022 nye regler, der bl.a. indebærer, at der skal betales renter på efterangivelser og korrektioner til tidligere indberettet moms.
Opkrævningsloven er i senere tid undergået markante ændringer vedrørende opkrævning af renter ved for sen betaling af moms uden påkrav. Retsstillingen har frem til lovforslagets vedtagelse været, at der i en lang række tilfælde ikke har været hjemmel til at opkræve renter ved fx manglende angivelse af moms.
Regelændringen retter op på, at virksomheder, der ikke indberetter korrekt og/eller ikke indberetter til tiden, rentemæssigt har været stillet bedre end virksomheder, der har angivet korrekt og rettidigt, men ikke har været i stand til at betale.
Praksis har inden regelændringen været, at ved for sen angivelse og dermed manglende betaling, påløb der først renter 14 dage efter påkrav, og kun hvis der ikke var foretaget betaling inden for dette 14-dages varsel. Modsat var virksomheder, der havde indberettet til tiden, men ikke betalt, blevet ramt af renter fra sidste rettidige betalingsdato.
Denne uacceptable retstilling brydes ved at fjerne 14-dages fristen (påkravet), således at renter altid påløber fra sidste rettidige betalingsdato.
Yderligere indeholder ændringen til opkrævningsloven nye regler, der får betydning for efterangivelser. Fremadrettet skal der beregnes renter fra den dato, hvor den oprindelige angivelse havde betalingsfrist. Denne renteberegning skal alene finde anvendelse, når beløbet er i Skattestyrelsens favør.
Renten vil blive fastsat løbende af Nationalbanken og udgør aktuelt 8,4 % p.a. Altså en markant høj rente, og Skatteministeriet forventer da også at ekstraopkræve et trecifret millionbeløb i både 2023 og 2024.
Effekten af regelændringen
Regelændringen skelner ikke mellem forskellige årsager til en efterangivelse. Dermed kan en mindre fejl, som først opdages og rettes 2-3 år senere, blive ganske omkostningsfuld for virksomheden.
Det giver et yderligere incitament til at have kontrol over sine momsprocesser, da tidligere fejl, som ikke havde økonomisk betydning i form af renter, nu kan medføre en betydelig meromkostning. Det drejer sig fx om:
- Momsfradrag i forbindelse med personalegoder, hvor vi ofte ser, at virksomheder tager et for højt fradrag på fx mobiltelefoner, pc m.v.
- Forkert periodisering, fx faktura udstedt ultimo måneden, hvor salgsmoms først afregnes i den efterfølgende momsperiode
- Uberettiget momsfradrag som en konsekvens af forkert faktura
- Forkert kvalifikation af en ”virksomhedsoverdragelse”
- Handel med udlandet hvor kravene til momsfritagelse ikke er opfyldt
- Manglende momsregistrering
Det følger af det vedtagne lovforslag, at Skattestyrelsen kan give mulighed for helt eller delvist at fritage for betaling af renter tilbage i tid, hvis det på grund af særlige omstændigheder findes urimeligt at fastholde rentekravet. Under lovforslagets behandling har Skatteministeriet anført, at dette kan være tilfældet, når der alene er tale om periodiseringsfejl, hvor angivelserne beløbsmæssigt udligner hinanden.
Hertil bemærker vi dog, at der i hvert tilfælde vil være tale om en konkret vurdering, samt at gældende praksis vedrørende fritagelse for betaling af renter tilbage i tid efter vores opfattelse er streng, hvorfor det klare udgangspunkt også fremadrettet formentlig vil være, at enhver fejl tilbage i tid vil medføre betaling af renter.
Delvis fradragsret
Virksomheder, der har delvis fradragsret, skal stadig foretage en efterfølgende regulering, når årets endelige delvise fradragsprocent opgøres. Da opgørelsen af den delvise fradragsprocent baseres på årets omsætning, kan fradragsretten ikke endeligt opgøres før regnskabsårets udløb.
Denne efterfølgende regulering er en følge af lovgivningen og de praktiske omstændigheder og dermed ikke en konsekvens af, at virksomhederne har angivet forkert eller for sent. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at reguleringerne, som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent, bliver omfattet af de nye renteregler.
Det følger af regelændringen, at Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilken foreløbig fradragsprocent der skal anvendes, og tidspunktet for angivelsen af reguleringen.
Rentereglernes betydningen for energi- og forsyningsvirksomheder
Energi- og forsyningsvirksomheder bliver ramt af de nye renteregler i samme omfang som øvrige virksomheder og skal generelt være opmærksom på en korrekt og fyldestgørende momshåndtering i virksomheden.
Der er mange områder, hvor indgående eller udgående transaktioner kan håndteres forkert momsmæssigt. Blandt situationerne med særlig betydning for energi- og forsyningsvirksomhed er:
- Virksomhedsoverdragelser: Fordi der beløbsmæssigt er en stor økonomisk risiko i tilfælde, hvor momsen er håndteret forkert. Bliver virksomhedsoverdragelsen fejlagtigt håndteret som en momsfri virksomhedsoverdragelse, hvor Skattestyrelsen efterfølgende omkvalificerer handlen som et momspligtigt salg af aktiver, rammer renterne hårdt grundet handlernes ofte store værdi. Det er dermed endnu vigtigere end tidligere at få den konkrete handel kvalificeret korrekt, så risikoen for fejl og rentepåligning mindskes.
- Aconto faktureringer: Indenfor energi- og forsyningsbranchen ses det ofte, at virksomheder løbende udsteder aconto fakturaer for periodens forbrug. Når perioden er ovre, laver virksomheden en opgørelse af det reelle forbrug, hvorefter forbruget slutfaktureres til kunden. Slutfaktureringen kan vise sig at være højere end aconto faktureringen, hvorfor salgsmomsen for perioden skulle have været højere. Der foreligger stadigvæk ikke en endelig afklaring af, hvorvidt situationen får betydning for renterne. Det er vores forventning, at rentereglerne ikke får betydning, eftersom leveringstidspunktet må anses som værende tidspunktet, hvor forbruget opgøres og leveringen slutfaktureres.
- Periodisering: En af de typiske fejl, vi ser hos virksomheder, er fejl i periodiseringen. For eksempel korrigerer virksomheden en transaktion, som vedrører tidligere momsperioder, men i stedet for at efterangive momsen i den retmæssige periode, bliver momsen korrigeret i indeværende periode. Det kan også være situationer, hvor en faktura bogføres i en anden periode end den retmæssige periode efter fakturadatoen – dvs. momsen indberettes én periode senere end den skulle have været. Rent momsmæssigt går transaktionen i nul, men Skattestyrelsen vil i tilfælde af kontrol anfægte, at momskorrektionen er medtaget i den forkerte periode, og renterne vil påløbe fra fristen for den periode, hvor momsen reelt skulle være angivet.
Ikrafttrædelse
Det vedtagne lovforslag (som også dækker andet end renter på momskorrektioner) trådte i kraft den 15. juni 2022. Det skal hertil bemærkes, at det vedtagne lovforslags virkningstidspunkt for de fleste momsefterangivelsessituationer vil blive fastsat af Skatteministeren, således at virkningstidspunktet først indtræder noget senere. Skattemyndighederne vil løbende foretage de nødvendige systemtilpasninger som følge af regelændringerne, hvorfor virkningstidspunktet for de enkelte momsmæssige krav og situationer vil blive fastsat løbende, og hovedparten forventeligt først får virkning medio 2023.
