30 jan. 2023
Reperation af elmast i solnedgang

Dansk prisloft på elektricitet tager form med nyt lovforslag

Af Anders Klinge

Associate Partner, Afgiftsrådgiver, EY Danmark

Cand.jur., afgiftsrådgiver, fokuseret på energi, ny teknologi og grøn omstilling

30 jan. 2023

Regeringen har den 27. januar 2023 fremsat et lovforslag om prisloft på elektricitet i kampen mod ”overnaturlige” profitter på elmarkedet. 

SVM-regeringen fremsatte i fredags den 27. januar 2023 et lovforslag vedrørende prisloft på elektricitet. Formålet er at nedsætte visse elproducenteres elindtægter i en tid med ”overnaturlige” profitter på elmarkedet.

Loft over markedsindtægter for produktion af elektricitet

Regeringen foreslår, at der lægges et prisloft på ca. 134 øre/kWh (180 EUR/MWh) over ekstraordinære indtægter fra visse typer af elproduktion. Følgende teknologier er ifølge lovforslaget omfattet:

  • Vindkraft
  • Solenergi (solvarme og solceller)
  • Geotermisk energi
  • Vandkraft uden reservoir
  • Biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan
  • Affald
  • Atomkraft
  • Brunkul
  • Råolieprodukter
  • Tørv

Hvordan virker prisloftet?

Der indføres en særlig betalingspligt for visse elproducenter i perioden 1. december 2022 til 30. juni 2023. Dette indebærer, at elproducenterne får pligt til at indbetale indtægter over prisloftet til Skattestyrelsen.

Betalingspligten indføres konkret som et prisloft, der opgøres på månedsbasis som elproducentens samlede elindtægter fra salg af elektricitet, som gennemsnitligt overstiger ca. 134 øre pr. kWh produceret elektricitet. Det er dog kun 90 % af indtægten over ca. 134 øre/kWh som omfattes. Dette indebærer, at der gives et nedslag på ca. 10 %.

Da prisloftet opgøres som et månedsgennemsnit, er det kun hvis elproducentens samlede elindtægt i perioden gennemsnitligt overstiger ca. 134 øre/kWh, at betalingspligten er aktuel i måneden. At prisloftet opgøres som månedsgennemsnit vil udgøre en betydelig lempelse i forhold til en model med time-gennemsnit, da timer med lave elpriser kan modregnes i timer med høje elpriser.

Eksempel

  • Elproducenten har produceret 1 mio. kWh i april 2023 og har realiseret en samlet elindtægt på 1,5 mio. kr. (gennemsnit på 150 øre/kWh)
    • Prisloftet er 130 øre/kWh, dvs. konkret 1,3 mio. kr.
  • Indtægten over prisloftet udgør: 1,5 mio. kr. fratrukket 1,3 mio. kr., dvs. 0,2 mio. kr.
  • Betalingspligten opgøres som 90 % af 0,2 mio. kr., dvs. 0,18 mio. kr.

Selskabet skal indberette og indbetale beløbet til Skattestyrelsen månedsvist. Er den gennemsnitlige elindtægt under 134 øre/kWh i den aktuelle måned, skal selskabet alligevel foretage en ”nul-indberetning” til Skattestyrelsen.

Undtagelser – omfattende liste

Lovforslaget indebærer en række undtagelser for anlæg, som er omfattet af teknologilisten ovenfor, men som alligevel ikke er omfattet af prisloftet. Dette gælder fx:

  • små anlæg med en installeret effekt på op til 1 MW
  • kraftvarmeanlæg, hvor elindtægten bidrager til at reducere varmeprisen efter varmeforsyningslovens regler
  • affaldsbaserede kraftvarmeanlæg hvor elindtægten reducerer varme- og affaldspriser
  • visse produktionsanlæg i vand- og spildevandsforsyningsselskaber
  • visse demonstrationsprojekter
  • visse hybridanlæg, der både kan anvende biomassebrændsel og fossile brændsler
  • produktionsanlæg, der er omfattet af visse støtteordninger i VE-loven

Lovforslaget indeholder herudover en form for værnsregel, der skal sikre, at elproducenter ikke kan omgå prisloftet ved koncerninterne prishandler.

Der er ikke tale om en beskatning af elindtægter over 134 øre/kWh (180 EUR/MWh), men nærmere en form for ekspropriation af en del af aktørernes elindtægt.

Det er hensigten, at EU’s medlemsstaters ekstra indtægter fra anvendelsen af prisloftet skal kanaliseres ud til de elforbrugere, der er mest udsat for høje elpriser.

Hvad sker der nu?

Lovforslaget er sendt i høring med høringsfrist den 24. februar 2023, hvorefter det skal behandles og vedtages i Folketinget. Det forventes, at loven får virkning med tilbagevirkende kraft til den 1. december 2022.

Sammendrag

SVM-regeringen fremsatte den 27. januar 2023 et lovforslag med et prisloft på 134 øre/kWh på elektricitet fra visse elproducenter. Formålet er at regulere såkaldte ”overnaturlige” profitter på elmarkedet. Der indføres dog en lang række undtagelser for aktører, som ikke bliver omfattet af prisloftet.

Om denne artikel

Af Anders Klinge

Associate Partner, Afgiftsrådgiver, EY Danmark

Cand.jur., afgiftsrådgiver, fokuseret på energi, ny teknologi og grøn omstilling