3 minutters læsetid 28 jun. 2022
Rørformede bioreaktorer fyldt med grønne alger

Folketinget vedtager ny bred og meget høj CO2-afgift – og meget mere!

Af Anders Klinge

Associate Partner, Afgiftsrådgiver, EY Danmark

Cand.jur., afgiftsrådgiver, fokuseret på energi, ny teknologi og grøn omstilling

3 minutters læsetid 28 jun. 2022

Ny grøn skattereform blev vedtaget den 24. juni 2022 mellem en bred kreds af partierne i Folketinget.

Opsummering
  • CO2-afgift stiger og udvides til andre områder, der i dag er fritaget for CO2-afgift – indfases fra 2025-2030
  • Bundpris for virksomheder omfattet af EU’s CO2-kvotesystem kan indføres for at opnå den skønnede CO2-reduktion
  • Almindelig elafgift lempes i perioden fra 2028-2030 og frem

For at bidrage til bekæmpelse af klimaforandringerne har Danmark, med Klimaloven, forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. For at nå dette mål er der den 24. juni 2022 indgået en aftale om en ny grøn skattereform mellem en bred kreds af partierne i Folketinget.

CO2-afgift i 2030

  • Ensartet CO2-afgiftssats på 750 kr. pr. ton CO2 for virksomheder uden for kvotesektoren
  • Ensartet CO2-afgiftssats på 375 kr. pr. ton CO2 for virksomheder i kvotesektoren
  • CO2-afgift på 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer

Afgiftsændringerne der fremgår af den nye politiske aftale indfases fra 2025-2030. Desuden er der aftalt genbesøg af aftale i 2023, 2026 og 2028.

Den nye CO2-afgift udvides til områder, der i dag er fritaget fra CO2-afgift. Det indebærer, at udledning af CO2 fra færger, fiskeri, indenrigsfly, elproduktion omfattet af EU’s kvotehandelssystem, Nordsøen og olieraffinaderier også skal være omfattet af ovenstående CO2-afgift.

Indfasning af den nye CO2-afgift fra 2025 til 2030 indebærer, at afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder udgør 350 kr. pr. ton CO2 i 2025 stigende med 80 kr. pr. ton CO2 årligt til 750 kr. pr. ton CO2 i 2030 (2022-priser). Afgiften for kvoteomfattede virksomheder udgør 75 kr. pr. ton CO2 i 2025 stigende med 60 kr. årligt til 375 kr. pr. ton CO2 i 2030 (2022-priser).

Afgifterne indekseres årligt på baggrund af udviklingen i nettoprisindekset.

Med den indgåede politiske aftale afskaffes det eksisterende bundfradrag i CO2-afgiften fra og med 2025.

Bundpris for CO2-afgift

For virksomheder omfattet af EU’s CO2-kvotesystem suppleres CO2-afgifterne nævnt ovenfor af en CO2-kvoteomkostning på forventet 750 kr./ton CO2.

Der indføres en bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke medfører en CO2-kvoteomkostning på mindst 750 kr./ton CO2. Bundprisen skal sikre, at der opnås den skønnede CO2-reduktion. Det sikrer, at der skabes et stabilt prissignal for virksomhederne. Ændring af CO2-afgiften besluttes i forbindelse med genbesøgene af aftalen. Bundprisen fastsættes som afgiften plus den forventede kvotepris.

Ambitiøs CO2-afgift med en bundpris

Afgiftslempelse på elafgift

Aftalepartierne er herudover blevet enige om en lempelse af den almindelige elafgift. Den almindelige elafgift bliver primært betalt af husholdninger og ikke momsregistrerede erhverv. Lempelsen skal være med til at fremme elektrificeringen af samfundet og sikre en bedre udnyttelse af de stigende mængder vedvarende energi. Den almindelige elafgift vil blive lempet med 1,5 øre/kWh i 2028, 3 øre/kWh i 2029 og 7,5 øre/kWh i 2030 og frem.

Lempelse af hotellers rumvarme

Hoteller og lignende virksomheder kan med aftalen potentielt opnå en lempelse af deres afgiftsbelastning på energi anvendt til opvarmning.

Fond til grøn omstilling

I alt afsættes der 7 mia. kr. frem mod 2030 til en fond til grøn omstilling. Fondens midler fordeles på følgende støtteområder:

  • Omstillingsstøtte til de virksomheder, som har sværest ved at omstille sig
    • Frem mod 2030 skal afsættes ca. 2 mia. kr.
    • Støtten kan eksempelvis gå til CO2-intensive virksomheder inden for gartnerier, færger og fødevareindustrien.
  • Målrettet støtte til fiskerierhvervet
    • Der er afsat 150 mio kr. frem mod 2030
  • Målrettet støtte til gartnerier
    • Gartneriernes generelle konkurrencesituation gør det svært at bære den fulde økonomisk omkostning ved omstilling til vedvarende energi. En høj CO2-afgift forventes derfor primært at resultere i en produktionsnedgang og ikke omstilling.
    • Der er afsat 65 mio kr. frem mod 2030
  • Pulje til fangst og lagring af CO2 (CCS)
    • Tilskuddet gives til fangst og lagring af fossile og biogene kilder
    • Der er afsat næsten 3 mia. kr.
  • Grøn efteruddannelse og opkvalificering
  • Reserve

Vi forventer herudover, at bl.a. landbrugssektorens ikke-energirelaterede udledninger af drivhusgasser vil blive afgiftspålagt med reformer til efteråret eller i 2023.

Sammendrag

Med en bred politisk aftale om en ny grøn skattereform er der vedtaget væsentlige stigninger på CO2-afgift for at imødekomme forpligtelsen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Den nye CO2-afgift udvides til områder, der i dag er fritaget for CO2-afgift, og det eksisterende bundfradrag i CO2-afgiften afskaffes fra og med 2025. Med den nye skattereform, er der også indgået aftale om lempelse af den almindelige elafgift, som primært betales af husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv, til at fremme elektrificeringen af samfundet og sikre bedre udnyttelse af stigende mængder af vedvarende energi.

Om denne artikel

Af Anders Klinge

Associate Partner, Afgiftsrådgiver, EY Danmark

Cand.jur., afgiftsrådgiver, fokuseret på energi, ny teknologi og grøn omstilling