Flertallet af energi- og forsyningsselskaberne i Danmark arbejder med ESG som en del af deres strategiske prioriteringer. Det kan være i form af mål om reduktion af CO2-udledninger, genbrug af affald, sygefravær m.v.
Når ESG er en strategisk prioritet, er det også naturligt at der rapporteres på de mål, som bør være udmøntet på ESG-området. Der kan både rapporteres internt eller eksternt, fx i selskabets årsrapport.
Pt. er det alene selskaber omfattet af Årsregnskabslovens regnskabsklasse store C (for energi- og forsyningsselskaber betyder det reelt koncerner med over 313 mio. kr. i nettoomsætning) at der er krav om afrapportering af ESG. Dette fremgår af Årsregnskabslovens § 99a, som dog ikke stiller direkte krav om kvantitativ afrapportering (fx KPI’er). Dette forventes at ændre sig markant med Europa-Parlamentets vedtagelse af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i november 2022.
CSRD-direktivet medfører krav om en langt mere systematisk og kvantificerbar ESG-rapportering. Fx vil selskaber der er omfattet af Årsregnskabslovens regnskabsklasse store C forventeligt i årsregnskabet fra og med 2025 skulle afgive oplysninger i årsrapporten afledt af CSRD-direktivet, bl.a. en række kvantitative oplysninger. Herunder forventes det, at der også skal afgives oplysninger omkring, hvor stor en del af selskabets aktiviteter m.v. der kan anses som bæredygtige i overensstemmelse med EU-taksonomi for bæredygtighed.
Generelt er det vores opfattelse, at afrapportering i årsrapporten omkring ESG-forhold i energi- og forsyningsselskaberne i Danmark er begrænset, når selskaberne ligger i en lavere regnskabsklasse end store C, hvor der ikke er direkte krav om ESG-rapportering. Til gengæld er det vores opfattelse, at der er tiltag og overvejelser om ESG-rapportering i gang mange steder.
I relation hertil har vi følgende gode råd til energi- og forsyningsselskaberne.
Hvis I er omfattet af regnskabsklasse store C i Årsregnskabsloven:
- I bliver omfattet af CSRD-direktivets mange krav til kvantitativ rapportering fra forventeligt 2025-årsregnskabet. Hvis I allerede nu arbejder med, hvordan jeres ESG-rapportering skal udformes, så gør jer selv den tjeneste at inddrage de kommende regler og lovkrav i jeres overvejelser om, hvad der skal rapporteres på, således at I ikke skal starte forfra, når vi kommer nærmere 2025.
- I forventes at blive omfattet af EU-taksonomien for bæredygtighed. I gør det nemmere for jer selv ved at forberede jer i god tid. Arbejdet med taksonomien omfatter fx identifikation af, hvilke aktiviteter i jeres selskab, som er omfattet af taksonomien samt opgørelse af nettoomsætning, anlægsinvesteringer og driftsomkostninger ud på de enkelte taksonomi-aktiviteter. Herudover skal det vurderes om jeres aktiviteter overholder nogle forskellige kriterier for at kunne anses for bæredygtige. Hvis I kommer i gang i god tid, vil I både lette processen, men I vil også give jer selv mulighed for at foretage forbedringer eller iværksætte tiltag, der kan medføre bedre nøgletal inden I skal afgive jeres første afrapportering i 2025-årsregnskabet. Fx kunne man planlægge at øve sig på basis af 2023-årsregnskabet.
Hvis I er omfattet af en mindre regnskabsklasse end store C i Årsregnskabsloven:
- I kan naturligvis søge inspiration i de regler, som fremgår ovenfor. Et alternativ og måske en mindre krævende indgangsvinkel kunne være at rapportere på nogle relevante KPI’er, som naturligvis også skal have sammenhæng med selskabets strategiske prioriteringer inden for ESG-området i øvrigt. Der kan søges inspiration i publikation fra FSR m.fl. om ”ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten”. Heri kan findes inspiration til beregning og rapportering på udvalgte ESG-KPI’er.
Hvis I er i gang med overvejelser om, hvordan jeres ESG-rapportering kan tilrettelægges, tager vi naturligvis gerne en drøftelse herom.
