Grønne afgiftsreformer fra 2020 – hvordan endte det?

Nuværende afgiftssystem fastholdes indtil ny CO²-afgift er på plads.

Regeringen, V, RV, SF og K er her i december 2020 blevet enige om en grøn skattereform. Skattereformen bliver implementeret i to faser. Første fase skal reducere Danmarks CO₂-udledning med 0,5 mio. ton gennem forhøjelse af afgiften i det nuværende afgiftssystem samt gunstigere investeringsvilkår. I anden fase forventes den længe ventede ensartede CO₂-afgift at blive indført.

Første fase – Forhøjelse af energiafgiften

Den første fase skal skabe en CO₂-reduktion gennem det eksisterende energiafgiftssystem. Det er aftalt at forhøje energiafgifterne på fossile brændsler for erhvervslivet med 6 kr. pr. GJ, når afgiften er fuldt implementeret. I første omgang indføres beskatningen kun for den almindelige industri, hvor afgiften forøges fra 4,5 kr. pr. GJ til 8,5 kr. i 2023. I 2025 indfases afgift fuldt ud med en afgiftsbelastning på 10,5 kr. pr. GJ.

Afgiftsforhøjelsen træder først i kraft for energiintensive brancher (mineralogiske processer, gartnerier og landbruget) i 2025. Indfasningen af forhøjelsen af energiafgiften sker forskudt for at beskytte de mest energiintensive og særligt konkurrenceudsatte brancher. Afgiftsudviklingen kan illustreres med følgende tabel udgivet af Skatteministeriet:

Samtidigt har regeringen og aftalepartierne aftalt, at der i første fase skal arbejdes på en afgiftsomlægning af energiafgifterne til en mere direkte og ens afgift på CO₂-udledning fra fossile brændsler. Der arbejdes således på at omlægge afgiften således, at den afspejler brændslets CO₂-udledning pr. ton. Det er uvist, hvilken model som påtænkes at blive indført, idet der allerede i dag gælder en individuel CO₂-afgift for brug af fossile brændsler. Skatteministeriet beskriver formålet med omlægningen som, at den skal fremme brugen af de brændsler, som belaster klimaet mindst og udfase brugen af de mest belastende brændsler.

Omlægningen skal omfatte områder, som i dag ikke beskattes af CO₂-udledninger, fordi de er fritaget efter energibeskatningsdirektivet eller omfattet af CO₂-kvoteordningen. Det er aftalt at indføre CO₂-afgift på CO₂-udledninger fra olie- og gasindvending, olieraffinering, mineralogiske processer, fossile brændsler til elproduktion samt øvrige CO₂-afgiftsfritagne områder. Omlægningen til en CO₂-beskatning af olie- og gasindvending samt olieraffinering kræver efter vores opfattelse, at afgiften gøres direkte afhængig af den faktiske CO₂-udledning frem for brændselsforbrug.

Det fremgår ikke af aftalen, hvornår omlægningen forventes implementeret, og hvordan omlægningen påvirker energiafgiftsstigningen.

Anden Fase – Indførelse af generel CO₂-afgift på udledninger

Anden fase har til formål at fastlægge rammerne for en ensartet CO₂-afgift samt en eventuel udvidelse af afgift på andre områder, som i dag er fritaget. Det er ambitionen, at Danmark i 2030 skal have en ensartet CO₂-beskatning, men at der også tages hensyn til CO2-lækageeffekten.

Der er nedsat en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til den konkrete udformning af den ensartede CO₂-afgift. Rapporten skal fastlægge principperne for CO₂-reguleringen og blandt andet belyse behandlingen af det fossile indhold i affaldsmængder, samt hvordan kul kan udfases i fjernvarmen.

Rapporten skal tillige indeholde en analyse af betydningen af loftet over fjernvarmeprisen, fx vedrørende overskudsvarme fra overskudsvarmeleverandører, samt rumvarmeafgift på individuel og kollektive rumvarme.

Ekspertgruppen skal delafrapportere senest ultimo 2021 og færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022.

Den konkrete indførelse af den ensartede CO₂-afgift er således ikke aftalt nærmere, men ambitionen er, at den bliver indført senest i år 2030.

Regeringen indkalder aftalepartierne til drøftelse ultimo 2021 på baggrund af rapporten fra ekspertgruppen. Ekspertgruppens endelig rapport skal afleveres inden efteråret 2022, således deres forslag kan medtages i udformningen af anden fase.

Herudover afsættes yderligere midler til undersøgelse af konsekvenserne ved på sigt at begrænse forbruget af træbiomasse til el- og varmeproduktion, herunder effekter på forsyningssikkerheden og omkostningerne for forbrugerne.

Kompensation for øgede afgifter

Aftalen indeholder lempelser for erhvervslivet for op mod 6 mia. kr. i perioden fra 2021 til 2025. Lempelserne skal øge incitamentet for industrien til at omlægge til en grønnere produktion. Dette giver tillige virksomhederne muligheden for at indrette sig, således at den kommende CO₂-afgift ikke begrænser virksomhedens konkurrenceevne.

Regeringen og aftalepartierne er enige om, at kompensationen skal foretages i form af:

• Udvidelse af erhvervspuljen med 315 mio. kr. – blandt andet med henblik på energieffektiviseringer og grøn omstilling af gartnerier, herunder væksthuse
• At afsætte en ramme på i alt 360 mio. kr. over perioden 2021-2025 til en tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede energieffektiviseringer
• Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgift
• Et investeringsvindue til og med 2022 med 16 pct. merafskrivningsværdi på driftsmidler dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler
• Øget bagatelgrænse for straksafskrivninger til 30.000 kr.

Samtidigt er det aftalt, at den skabte provenu fra afgiftsstigningerne skal tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher efter 2025.

Øvrige afgiftsforhøjelser og afgiftslempelser

I juni 2020 indgik regeringen og aftalepartierne en klimaaftale, hvor det blev aftalt at forhøje afgifterne på brændsel og nedsætte afgiften for elektricitet.

• Energiafgifterne på brændsel hæves med ca. 10 % fra 1. januar 2021 (fra ca. 56,7 kr./GJ til 62,3 kr./GJ)
• Elafgiften på el til rumvarme nedsættes fra ca. 15,5 øre/kWh til 0,4 øre/kWh 1. jan. 2021

Disse afgiftsstigninger forventes at blive vedtaget den 22. december 2020 med ikrafttræden den 1. januar 2021.

Herudover er det aftalt, at overskudsvarme som stammer fra produktionsprocesser som forsynes med elektricitet helt fritages for afgift. Det betyder eksempelvis, at de meget omdiskuterede cases om afgiftspligt for overskudsvarme fra datacentre fra det nye år ikke længere er afgiftspligtig for levering af overskudsvarme.