Kommissionens forslag sigter dels mod at nedsætte energiforbruget i EU og et drastisk tiltag som skal medvirke til at nedsætte el-producenternes indtægter i en tid med ”overnaturlige” profitter for visse el-producenter.
Derudover foreslås også et solidaritetsbidrag, som skal betales af virksomheder, der har opnået ekstraordinært høje indtægter som følge af prisstigningerne på energi.
Loft over markedsindtægter for produktion af elektricitet
Kommissionen foreslår, at der lægges et loft over ekstraordinære indtægter fra visse typer af elproduktion (såkaldte inframarginale teknologier). I Kommissionens udspil nævnes bl.a. teknologier som vindkraft, solenergi, geotermisk energi, biomasse og olie.
Prisloftet finder ikke anvendelse for mindre anlæg med en kapacitet på under 20 kW og for teknologier med omkostninger, der fører til break-even over loftet (fx gas- og kulfyrede kraftværker). Loftet finder heller ikke anvendelse for produktion af elektricitet fra kilder, der direkte konkurrerer med teknologier, der ikke er omfattet af loftet (fx kraftværker, der anvender biomethan).
Der foreslås et prisloft på 180 euro pr. MWh. Prisloftet begrænses til markedsindtægter og ikke fx indtægter fra støtteordninger og det er op til medlemsstaterne at fastsætte procedurer med henblik på at inddrive indtægter fra producenterne. Medlemsstaterne kan derudover fastsætte et lavere loft end 180 euro pr. MWh.
Loftet finder anvendelse uanset om handelen med elektricitet finder sted bilateralt eller på centraliserede markedspladser.
Der er ikke tale om en beskatning af elindtægter over 180 euro/MWh, men nærmere en form for ekspropriation af en del af aktørernes elindtægt.
Medlemsstaternes ekstra indtægter fra anvendelsen af loftet skal kanaliseres ud til de elforbrugere, der er mest udsat for høje elpriser.
Når vi kender det nærmere indhold af prisloftet, vil vi kommunikere herom.
Solidaritetsbidrag
Kommissionen foreslår som et yderligere element, at sektoren for fossile brændstoffer pålægges et solidaritetsbidrag, da branchen som følge af markedssituationen har opnået højere fortjenester, end hvad der kan forventes.
Solidaritetsbidraget er midlertidigt og skal baseres på skattepligtige ekstraordinære overskud i regnskabsåret 2022. Bidraget er i udkastet til forordningen fastsat til 33 pct. af det skattepligtige overskud, som ligger ud over en stigning på 20 pct. i det bagudrettede gennemsnitlige skattepligtige overskud.
Sænkelse af det samlede elforbrug
Med henblik på at sænke efterspørgslen på elektricitet foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne træffer en række foranstaltninger for at sænke det samlede elforbrug hos alle forbrugere.
Dette skal ske ved tiltag som målrettede forbrugeroplysnings- og kommunikationskampagner. Kommissionen foreslår desuden at fastsætte et obligatorisk mål om en reduktion af bruttoelforbruget på mindst 5 pct. i udvalgte spidsbelastningstimer.
Det står medlemsstaterne frit for, hvordan de ønsker at opnå dette mål.
Hvad sker der nu?
Kommissionens valg af beslutningsprocedure betyder, at forordningen kan vedtages med kvalificeret flertal udenom Europa-Parlamentet. Det er vores forventning, at Kommissionen vil forsøge at få forordningen vedtaget hurtigt, og at medlemsstaterne herefter kan træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af de forpligtelser, der følger af forordningen.
