17 feb. 2020
Forbrugerejede vandselskaber

Skattefrihed for vandselskaber

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

17 feb. 2020
Relaterede emner Energi og forsyning

Det er for nylig blevet muligt for mindre forbrugerejede vandselskaber at udtræde af den økonomiske regulering samt skattepligten. 

Vi har derfor fundet anledning til at opridse betingelserne for skattefrihed, idet udtræden af den økonomiske regulering ikke er tilstrækkeligt for, at skattefriheden indtræder.

De skattemæssige rammer

Et bredt flertal i Folketinget indgik i 2007 ”Aftale for en mere effektiv vandsektor”, der udmøntede sig i vedtagelsen af vandsektorloven gældende fra 2010. I den forbindelse blev de overordnede principper for vandselskabernes økonomiske regulering fastlagt, herunder indførelse af skattepligt. Mindre forbrugerejede vandselskaber, med en årlig debiteret vandmængde under 200.000 m3, kunne dog fortsat holde sig uden for den nye økonomiske regulering og skattepligt.

Efter års pres fra bl.a. Danske Vandværker vedtog Folketinget i december 2019 en ændring i selskabsskatteloven, hvorefter bundgrænsen for forbrugerejede vandselskabers skattefrihed blev firedoblet. Samtidig blev vanddistributionsselskaber omfattet af skattefritagelsesmuligheden med tilbagevirkende kraft til 2010. Efter indførelsen af de nye regler vil mindre vandselskaber kunne skattefritages, helt konkret

  • Drikkevandsselskaber med en årlig debiteret vandmængde under 200.000 m3
  • Forbrugerejede drikkevandsselskaber med en debiteret vandmængde under 800.000 m3

Skattefrihed kræver derudover, at en række betingelser er opfyldt. Betingelserne er forsimplet opstillet herunder og uddybes nedenfor. 

Nærmere om betingelserne for skattefrihed

Skattefriheden er betinget, og brydes der med blot en af betingelserne, vil hele aktiviteten overgå til skattepligt. Det er dog muligt at opsætte solceller og stadig være omfattet af skattefritagelsen, ligesom sideordnede aktiviteter kan drives i et skattepligtigt datterselskab, hvilket belyses nedenfor.

Debiteret vandmængde

Hverken spildevandsselskaber eller kommunalt ejede drikkevandsselskaber kan fritages for beskatning.

For de forbrugerejede vandselskaber gælder, at de opnår skattefrihed, såfremt de enten

  • siden 2010 har haft en debiteret vandmængde på under 200.000 m3, eller
  • i to på hinanden følgende år har haft en debiteret vandmængde på 200.000-800.000 m3 og er udtrådt af den økonomiske regulering ifølge vandsektorlovens § 3 a.

Beslutning om udtræden træffes efter de regler, som gælder for ændring af vandselskabets vedtægter. For de fleste vandselskaber betyder dette, at beslutningen skal vedtages med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor 2/3 af de stemmeberettigede skal være til stede. Senest 14 dage inden denne generalforsamling skal bestyrelsen oplyse forbrugerne om, hvilken betydning det har for vandselskabet at udtræde af den økonomiske regulering, om vandselskabets nuværende økonomi, og om de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af udtræden. EY's Energi & Forsyning har udarbejdet en model, der kan simplificere udtræden for vandværkerne.

Vedtægternes formulering

Skattefriheden er betinget af, at selskabets indtægter, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse, udelukkende kan anvendes til værkets formål. I bestemmelsen fremgår, at der er mulighed for at opnå en normal forrentning af en eventuel indskudskapital, men at der derudover ikke må udloddes overskud. Skattestyrelsen har i 2019 statueret skattepligt pga. vedtægter med følgende formulering:

”Eventuelt overskud ved opløsningen skal fordeles mellem andelshaverne i forhold til andelshavernes andele af selskabets forbrugsafhængige omkostninger i det sidste regnskabsår.”

En sådan bestemmelse opfyldte ifølge Skattestyrelsen ikke betingelserne for skattefrihed, da den giver mulighed for, at andelshaverne kan opnå udbetaling af et højere beløb end indskudskapitalen. Endvidere udtalte Skattestyrelsen, at det afgørende er vedtægternes objektive udformning, og ikke hvordan selskabet faktisk agerer.

Det kan ud fra det bindende svar konkluderes, at kravet om en vedtægtsmæssig bestemmelse er af afgørende betydning for, om et vandselskab er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskatteloven. Det er ikke tilstrækkeligt, at vandselskabets midler rent faktisk har været anvendt til at drive vandforsyningsvirksomhed.

Vandselskaber omfattet af vandsektorloven har med den nuværende regulering ikke mulighed for at opnå forrentning eller udbetale overskud, og man kan derfor argumentere for, at det ikke burde være nødvendigt med en vedtægtsmæssig begrænsning heraf. Det kan dog ikke udelukkes, at Skattestyrelsen måtte anlægge en strengere fortolkning. I så fald må det dog siges, at det er at skyde over målet, når nu lovgivningen i sig selv pålægger vandselskaberne de nødvendige begrænsninger. Det er dog endnu ikke prøvet i praksis, så vi anbefaler, at der indskrives en sådan begrænsning i vedtægterne, eller at der søges klarhed hos skattemyndighederne.  

Det bemærkes, at vandselskaber, registret som et a.m.b.a. eller en forening, skattemæssigt kan anses for at udgøre et interessentskab (I/S), såfremt vedtægterne indeholder økonomiske rettigheder eller forpligtelser for andelshaverne. Det kan eksempelvis være en bestemmelse om personlig og solidarisk hæftelse. I sådanne situationer anbefaler vi, at der indledes en drøftelse med Skattestyrelsen om håndtering heraf, idet det potentielt kan medføre beskatning på andelshaverniveau.

Sideordnede aktiviteter

Skattefriheden indeholder også et forbud mod sideordnede aktiviteter. Det vil sige, at aktiviteter såsom salg af administrative eller driftsmæssige ydelser i udgangspunktet ikke tillades. Vandselskabet skal således holde sig til kerne(drikkevands)aktiviteten. Der ses dog et eksempel fra praksis, hvor salg af service vedrørende målere kunne accepteres, men det vil kræve særlige omstændigheder. Lokaleudlejning vil givetvis også kunne accepteres under visse betingelser.  

Ønsker et vandselskab at drive sideordnede aktiviteter, kan dette gøres ved at udskille aktiviteterne til et skattepligtigt datterselskab. Det medfører dog i sig selv udfordringer, i og med at medarbejderne skal placeres i datterselskabet for at undgå, at der skal sælges arbejdstimer fra vandselskabet til datterselskabet, der normalt vil udløse skattepligt. En løsning kan være delansættelse.

Overgang til skattefrihed

Når et selskab overgår fra skattepligt til skattefrihed, gælder normalt, at selskabet avancebeskattes som om aktiverne var solgt. Der er dog indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter ophørsbeskatning kan undgås, såfremt vandselskabet overgår til skattefrihed ved udtræden af den økonomiske regulering som følge af vandsektorlovens § 3a og ansøger herom inden den 1. januar 2024. Udtræden derefter vil medføre ophørsbeskatning.

Overgang til skattepligt

I tilfælde hvor et vandselskab hidtidig ikke har været omfattet af vandsektorloven, men nu omfattes af loven, overgår selskabet til almindelig selskabsbeskatning. Det kunne f.eks. være, hvor to mindre vandselskaber fusioneres, og dermed overstiger debiteringskravet på årligt 800.000 m3.

Såfremt et forbrugerejet vandselskab har sideordnede aktiviteter, vil selskabet typisk overgå til foreningsbeskatning. Omsætning med andelshaverne vil herefter fortsat være fritaget for beskatning, mens det primært vil være den sideordnede aktivitet og salg til ikke-andelshavere, som beskattes. Denne lempelige beskatning er således ikke nødvendigvis en bekostelig affære for vandselskabet.

Hvor et hidtidigt skattefritaget vandselskab overgår til beskatning, skal selskabets skattemæssige indgangsværdier værdiansættes. Efter mange års tovtrækkeri mellem på den ene side skattemyndighederne og på den anden side vandsektoren, afgjorde Højesteret i november 2018, at de korrekte og retmæssige skattemæssige indgangsværdier for vandselskaber udgøres af myndighedsfastsatte POLKA-værdier, som i udgangspunktet også vil danne grundlag for værdifastsættelsen ved fremtidige overgange til skattepligt.

Afslutning

Som beskrevet ovenfor, gælder en række indskrænkninger i vandselskabers aktivitetsmæssige muligheder, såfremt vandselskabet ønsker at være fritaget for beskatning. Efter Højesterets afgørelse i vandskattesagerne er der for langt de færreste vandselskaber udsigt til egentlige skattebetalinger. For de fleste vandselskaber vil selve skattebetalingerne ikke være udslagsgivende for, hvorvidt man ønsker at udtræde af skattepligten. For mindre vandselskaber kan det dog give mening at udtræde både af den økonomiske regulering og skattepligt for dermed at mindske de administrative omkostninger. Det bemærkes, at det ikke er muligt at udtræde af den økonomiske regulering ifølge vandsektorlovens § 3a og samtidig blive i skattepligt. Det kan kun lade sig gøre, såfremt der brydes med de øvrige betingelser, men som nævnt vil det ofte medføre, at vandselskabet overgår til foreningsbeskatning, hvilket ikke giver de samme rammer som ordinær selskabsbeskatning.

Ved udtræden af skattepligt anbefaler vi, at det enkelte vandselskabs aktiviteter vurderes, så man er sikker på, at alle selskabets aktiviteter kan indeholdes i skattefritagelsen.

Hos EY's Energi & Forsyning har vi stor erfaring med tolkning af skattefritagelsen samt konsekvenser og muligheder ved ind- eller udtræden af skattepligt. Vi står naturligvis til rådighed ved spørgsmål og henviser i øvrigt til vores LinkedIn-gruppe ”EY Energi og Forsyning” for nyheder, diskussioner m.m.

Sammendrag

Det er for nylig blevet muligt for mindre forbrugerejede vandselskaber at udtræde af den økonomiske regulering samt skattepligten. Denne artikel gennemgår de generelle skattefritagelsesbestemmelser, således at vandselskabet er klar over, om der opnås skattefrihed eller såkaldt foreningsbeskatning ved udtræden af den økonomiske regulering. 

Om denne artikel

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Related topics Energi og forsyning