29 aug. 2022
Brian Mikkelsen og Jan C. Olsen ved Sustainability Awards

Sustainability Awards 2022 byder på fantastisk program

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

29 aug. 2022
Relaterede emner Bæredygtighed

Den prominente jury vil bedømme de nominerede virksomheder, og interessante oplægsholdere vil give deres syn på den bæredygtige omstilling.

Bæredygtighed bliver mere og mere integreret i de danske virksomheder, og derfor vil virksomheder der går forrest i den bæredygtige omstilling blive hyldet til årets Sustainability Awards, der afholdes af EY og Dansk Erhverv.

Til konferencen vil flere prominente oplægsholdere give deres syn på, hvordan det står til med den bæredygtige omstilling.

Blandt dem er Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank CEPOS. Han blander sig ofte i den offentlige debat indenfor økonomi og vækst, og udover sin fortid som embedsmand i flere ministerier er han også tidligere cheføkonom for Venstre.

Tale fra tidligere vinder og paneldebat

Sidste år blev DSV den første vinder af kategorien ”Climate Strategy Awards” til Sustainability Awards, og deres CEO, Jens Bjørn Andersen, vil i år fortælle om den stærke kobling, der er mellem kerneforretningen og bæredygtighed.

Udover talerne vil der være en debat om den bæredygtige forretning og strategi i en uforudsigelig tid. Her vil vidende gæster som Lise Mortensen, der er CFO i Chr. Hansen, Carina Ohm, der er Head of Climate Change and Sustainability Services i EY og Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, deltage.

Alt dette leder op til en fantastisk afslutning på aftenen med konferencens prisuddelinger, hvor tre priser bliver overrakt:

  • Climate Strategy Award
  • Sustainability Innovation Award
  • Særpris for Long Term Value Creation Award

De tre priser bliver uddelt af en kompetent jury, der består af blandt andet Connie Hedegaard, Kristian Jensen og Bo Øksnebjerg.

Hele aftenen vil publikum og deltagerne blive guidet igennem programmet af Andreas Gylling Æbelø, der er aftenens konferencier.

Sammendrag

Programmet til årets Sustainability Awards byder på spændende oplægsholdere og en interessant paneldebat, inden vinderne skal findes.

Om denne artikel

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Related topics Bæredygtighed