Aktiesparekontoen – en gylden mulighed

Kan det betale sig at anvende aktiesparekontoen, og hvordan kan private investorer med fordel disponere på kontoen. 

Loftet for indskud på aktiesparekontoen er nu 102.300 kr., og det er muligt at investere i både danske og udenlandske investeringsforeninger, herunder i ETF’er.

Formålet med aktiesparekontoen er at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af virksomheder bringes ud til flere danskere.

Aktiesparekontoen blev en mulighed med virkning pr 1. januar 2019. I første omgang med en indskudsgrænse på 50.000 kr. Af den politiske aftale fremgik, at ordningen indfases gradvist med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 200.000 kr. i 2022. Efter regeringsskiftet har der været politisk debat om aktiesparekontoen, men den 28. maj 2020 blev det vedtaget af hæve loftet til 100.000 kr. Den politiske opbakning til at øge loftet yderligere er dog ikke givet, og der er pt. stor usikkerhed om hvorvidt er udsigt til et øget loft.

Aktiesparekontoen

En aktiesparekonto er en investeringsmulighed for den private investorer som indebærer, at gevinster lagerbeskattes med 17 %. Tab kan fremføres til modregning i senere gevinster men kan ikke overføres til andre (aktie)depoter, da aktiesparekontoen fungerer som et ”lukket system”. En aktiesparekonto kan bestå af en eller flere indlånskonti og et eller flere værdipapirdepoter. Forskellige konti og depoter kan være en fordel, når der handles i udenlandske valutaer, som medfører et vekselgebyr, hvis ikke kontoen er oprettet i den specifikke valuta.

På aktiesparekontoen kan indgå kontanter (der kan dog ikke opnås renteindtægter) og noterede aktier. Derudover kan der indgå beviser i visse aktiebaserede investeringsforeninger, herunder de såkaldte ETF’er. Der kan ikke indgå hovedaktionæraktier, næringsaktier mv.

Indskud på aktiesparekontoen kan ske i form af kontanter eller ved overførsel af aktier mv. fra andre depoter, hvor sidstnævnte dog anses som et salg på tidspunktet for indskud på aktiesparekontoen.

Er aktiesparekontoen en fordel?

I det følgende ser vi på, om der er en økonomisk fordel ved at anvende aktiesparekontoen. I beregningerne sammenlignes investering i

1. aktier der realisationsbeskattes
2. aktier der lagerbeskattes og
3. aktier på aktiesparekontoen.

Det forudsættes, at der investeres 100.000 kr. med et årligt afkast på 7 % over en 30-årig periode, hvorefter aktierne sælges. Derudover at der ikke udbetales udbytte.   

Som det ses af ovenstående, giver realisationsbeskatning det største bruttoafkast som følge af, at porteføljen ikke løbende formindskes med skattebetalinger. Grundlaget for afkast er således større. Til gengæld beskattes størstedelen af gevinsten med den høje aktiebeskatning på 42 %, idet progressionsgrænsen (hvor skattesatsen stiger fra 27 til 42 %) på 56.500 kr. (2021) overstiges. Lagerbeskatningen giver det laveste afkast, men samtidig en forholdsvis lav beskatning (27 % frem for 40,7 %). Bedst klarer aktiesparekontoen sig med et forholdsvis højt afkast og en lav skat.

Det bemærkes, at der i et vist omfang kan skatteoptimeres ved at sælge og genkøbe aktier under realisationsbeskatning, som vil ændre ovenstående billede. Der skal dog være en reel mulighed for kurssvingninger før Skattestyrelsen accepterer det, hvilket medfører en risiko på aktiemarkedet, hvor få dage ude af markedet kan have store effekter på afkastet.

Derudover er det naturligvis afgørende, hvilket afkast der opnås. Ser man på forskellen ved forskelligt afkast, er tendensen dog stadig klar: 

Det kan bedre illustreres ved at der ses på forskellen mellem aktiesparekontoen og de resterende: 

Der opnås altså en fordel på mellem 8 t.kr. og 194 t.kr. alt efter det gennemsnitlige afkast, men billedet er klart; ønsker man en passiv investeringsstrategi, hvor der ikke løbende købes og sælges aktier, vil aktiesparekontoen være en fordel. Opnås der et gennemsnitligt afkast på knap 11 % vil realisationsbeskatning dog være en fordel.

Hvis man som investor i stedet har en tidshorisont på 5 år vil fordelen være mindre, bl.a. på grund af muligheden for udnyttelse af progressionsgrænsen ift. realisationsbeskatning.