Inden Erhvervsstyrelsen sender et selskab til tvangsopløsning, kan Erhvervsstyrelsen dog fastsætte en frist til udbedring af det pågældende forhold. Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis fastsættes denne frist normalt til 4 uger og brevet herom sendes til selskabets digitale postkasse.
Skattemæssige konsekvenser af en tvangsopløsning
En tvangsopløsning er ikke sammenlignelig med en konkurs, hvor det konkursramte selskab som altovervejende udgangspunkt ikke har en positiv egenkapital. Et selskab under tvangsopløsning vil per definition have en positiv egenkapital – ellers skal selskabet i stedet tages under konkurs. Det betyder med andre ord, at et selskab, der tages under tvangsopløsning, altid vil have værdier, som kan udloddes til selskabets kapitalejere.
Hvis et selskab tvangsopløses, ophører selskabet. Skattemæssigt medfører dette, at selskabets aktiver anses for afstået og udloddet til selskabets kapitalejere. I denne forbindelse sker der en afståelsesbeskatning i selskabet, hvor en eventuel skattepligtig avance på selskabets aktiver realiseres. Det har betydning, uanset om det tvangsopløste selskab er ejet af et andet selskab, eller af fysiske personer, idet realisationsskatten vil være den samme.
Foruden realisationsbeskatningen anses selskabets aktiver for udloddet til selskabets kapitalejere. Her vil det afgørende for de skattemæssige konsekvenser være, hvorvidt kapitalejerne vil kunne modtage skattefrit udbytte eller ej.
Hvis kapitalejeren er et andet kapitalselskab, som opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefrit udbytte, vil selve udlodningen som følge af tvangsopløsningen ikke have skattemæssige konsekvenser. Hvis det tvangsopløste selskab ejer fx fast ejendom, vil en udlodningen af denne dog kunne udløse tinglysningsafgift.
Er kapitalejeren imidlertid en fysisk person, vil tvangsopløsningen medføre, at kapitalejeren udlodningsbeskattes af værdien af de udloddede aktiver i det tvangsopløste selskab. Det betyder også, at kapitalejeren ikke kan undgå de utilsigtede skattemæssige konsekvenser af tvangsopløsningen, blot ved at stifte et nyt selskab og indskyde de modtagne aktiver deri – kapitalejeren vil forsat skulle betale skatten af udlodningen.
Reparationsmuligheder
Som beskrevet indledningsvist er det muligt for selskabet at undgå tvangsopløsningen ved enten at udbedre de forhold, som giver anledning til tvangsopløsningen inden for den af Erhvervsstyrelsen fastsatte frist. Alternativt er det også muligt at udbedre forholdene, efter at selskabet er sendt til tvangsopløsning, hvorefter selskabet igen kan genoptages. Dette skal dog ske inden 3 måneder efter at Erhvervsstyrelsen har anmode Skifteretten om at tvangsopløse selskabet.
Det er desuden væsentligt at bemærke, at hvis selskabet har været taget under tvangsopløsning inden for de seneste 5 år, er det ikke muligt at få selskabet genoptaget igen. Herudover er der nogle forhold, som Erhvervsstyrelsen anser som oprindelige mangler, og som derfor ikke kan udbedres. Dette gælder fx fejl i stiftelsesdokumenterne, at selskabskapitalen ikke har været til stede ved stiftelsen og lignende.
Hvis selskabet skal genoptages, skal der samtidig med genoptagelsesanmodningen indsendes en revisorerklæring om, at selskabskapitalen fortsat er til stede, og at der ikke foreligger ulovlige kapitalejerlån, i strid med selskabsloven.
Mulighed for fusion
Det er muligt for et selskab under tvangsopløsning at fusionere med et andet selskab. Selskabet under tvangsopløsning dog kan ikke være det fortsættende selskab i en fusion, hvis det pågældende selskab ikke genoptages i forbindelse med fusionen.
En fusion af et selskab under tvangsopløsning kræver dog under alle omstændigheder godkendelse fra enten Skifteretten eller den likvidator, som Skifteretten har indsat til at forestå tvangsopløsningen.
For en fysisk kapitalejer, hvis selskab er taget under tvangsopløsning, vil en mulig løsning derfor være at stifte et nyt kapitalselskab, og herefter fusionere selskabet under tvangsopløsning sammen med dette. Hvis betingelserne i fusionsskattelovens overholdes, kan denne fusion gennemføres skattefrit. Dermed kan aktiverne i selskabet under tvangsopløsning overføres til det nystiftede selskab, uden at der sker afståelsesbeskatning.
Ved fusionen med det nystiftede selskab, skal der gennemføres en kapitalforhøjelse i det nystiftede selskab, således at kapitalejeren vederlægges for værdien af de aktiver i det tvangsopløsningsramte selskab, som overføres til det nystiftede selskab ved fusionen. Denne kapitalforhøjelse skal i udgangspunkt ske med baggrund i handelsværdierne.
Idet fusionen sker med et til lejligheden nystiftet selskab, kræver fusionen lidt tilrettelæggelse, idet såvel det regnskabs- som skattemæssige fusionstidspunkt er afgørende for, at fusionen kan vedtages skattefrit efter fusionsskattelovens regler, ligesom bytteforholdet i udgangspunktet skal være opfyldt.
