Er du skattepligtig af en gældseftergivelse?

Reglerne for personers beskatning af gæld er komplicerede, herunder i situationer, hvor der sker eftergivelse af gæld.

I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt en gældseftergivelse er skattepligtig eller ej, skal der foretages en vurdering af, om der er tale om en singulær eller samlet ordning.

• Ved en singulær ordning forstås en gældseftergivelse, der ikke omfatter hovedparten af dine kreditorer. Typisk vil derfor være tale om en singulær ordning, hvis du har flere betydelige kreditor, men at du kun indgår en gældseftergivelse med én af disse kreditorer.
• Ved en samlet ordning forstås typisk en ordning omkring gældseftergivelse, hvor de største kreditorer indgår i aftalen, hvor kun evt. småkrav udestår fra aftalen.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der er tale om en samlet ordning eller en singulær ordning. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder i forbindelse med aftalen omkring gældseftergivelsen. Er du i tvivl, anbefales det derfor, at du søger rådgivning inden indgåelse af aftalen.

Overordnet omkring singulære ordninger

Personer, herunder også erhvervsdrivende personer, er skattepligtige af en gældseftergivelse mv., såfremt gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Eksempel:       

Typisk vil det være tilfældet, hvis en gæld på 1.000.000 DKK eftergives fuldt ud således, at kreditor accepterer, at du ikke skal tilbagebetale noget, men hvor du faktisk havde mulighed for at tilbagebetale fx 100.000 DKK. I denne situation vil nedskrivningen på 900.000 DKK være skattefri, imens at de sidste 100.000 DKK vil være skattepligtig. Der henses altså til din (debitors) betalingsevne på eftergivelsestidspunktet.

En skattepligtig gevinst på gæld beskattes som kapitalindkomst. Sker gældseftergivelsen inden for gaveafgiftskredsen, fx fra forældre til børn, vil der derimod være tale om en gave – som kan udløse gaveafgift.

Nedskrives gælden ikke til under fordringens værdi for kreditor, er du ikke skattepligtig af gældseftergivelsen.

Der gælder særlige regler i forbindelse med bl.a.:

• K/S’ers gældsreduktion/eftergivelse,
• gældseftergivelse når du eller dine nærtstående er aktionær/anpartshaver i kreditorselskabet,
• eftergivelse af gæld omfattet af LL § 16E (kapitalejerlån) og
• eftergivelse af gæld i fremmed valuta.

Disse særlige regler gennemgås ikke i denne artikel.

Overordnet omkring samlede ordninger

Personer, herunder også erhvervsdrivende personer, er i forbindelse med en samlet ordning (gældseftergivelse) skattepligtige, såfremt gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Herudover vil der indtræde evt. underskudsbegrænsning af den del af gælden, som nedskrives indtil fordringens værdi.

Eksempel:       

Er der således optaget en samlet gæld på 1.000.000 DKK og nedskrives gælden i forbindelse med en samlet ordning til 200.000 DKK, dog således at fordringernes værdi for kreditorerne udgør i alt 300.000 DKK, så vil gældseftergivelsen ned til 300.000 DKK (700.000 DKK) være skattefri, men vil medføre evt. underskudsbegrænsning. Den del af gældseftergivelsen som overstiger fordringernes værdi, her i alt 100.000 DKK, vil være skattepligtig.

En skattepligtig gevinst på gæld beskattes som kapitalindkomst.

Underskudsbegrænsningen sker i følgende rækkefølge:

• Fradragsberettigede underskud (personlig indkomst og skattepligtig indkomst).
• Kildeartsbegrænsede tab jf. aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Har du ingen underskud eller tab, sker der ingen underskudsbegrænsningen eller yderligere beskatning i forbindelse med en samlet ordning.

Kontakt os

Denne artikel behandler kun hovedreglerne for personers gældseftergivelse. Ønsker du rådgivning omkring konsekvenserne af gældseftergivelse for dig, er du velkommen til at kontakte EY’s skatteafdeling.