Virksomheder med kalenderår som regnskabsår skulle indsende deres transfer pricing-dokumentation for regnskabsåret 2021 senest den 6. september 2022. Det er den første frist efter, at de nye krav for indsendelse af transfer pricing-dokumentationen trådte i kraft. Det betyder, at virksomheder med regnskabsår påbegyndt 1. januar 2021 eller senere skal indsende transfer pricing-dokumentation senest 60 dage efter fristen for oplysningsskemaet. Den oprindelige frist for indsendelse var den 29. august 2022, men på grund af tekniske implikationer blev fristen for oplysningsskemaet og dermed indsendelse af transfer pricing-dokumentation udskudt en uge. For selskaber, hvor regnskabsåret ikke følger kalenderåret, gælder der løbende frister (60 dage efter fristen for oplysningsskemaet).
Dokumentationspligten gælder for grænseoverskridende kontrollerede transaktioner i følgende tilfælde:
- Hvis den skattepligtige alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder har over 250 beskæftigede, eller
- Hvis den skattepligtige alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder har en samlet balance over 125 mio. kr. og en årlig omsætning på over 250 mio. kr.
- Hvis den skattepligtige har grænseoverskridende kontrollerede transaktioner i lande, som
Danmark ikke har en DBO med.
Baseret på oplysninger fra Skattestyrelsen er der indsendt dokumentation fra 5.124 selskaber. Vores forventning til antallet af dokumentationspligtige selskaber var/er forholdsmæssigt højere end det faktisk indsendte antal selskaber. Således er det vores antagelse, at omkring 25-35 % af de dokumentationspligtige selskaber ikke indsendte deres 2021-dokumentation rettidigt før fristen den 6. september.
Vores opfordring til virksomheder, der er i tvivl, om de er underlagt dokumentationspligten eller ej, er derfor at undersøge, hvorvidt de rent faktisk er underlagt de nye krav, og dermed bliver dokumentationspligtige. Dernæst skal de undersøge, hvorvidt de har udfyldt deres oplysningsskema korrekt.
- Hvis virksomheden i deres oplysningsskema har angivet at have kontrollerede transaktioner, og ikke indsendt en fyldestgørende dokumentation rettidigt, er der en risiko for bøde og skønsmæssig ansættelse for manglende eller for sent indgivelse af transfer pricing-dokumentation.
- Hvis det fejlagtigt i oplysningsskemaet er angivet, at virksomheden ikke er dokumentationspligtig, men at det ved nærmere eftersyn viser sig, at kriterierne for dokumentationspligten er opfyldt, vil vi opfordre til aktivt at indgå i dialog med Skattestyrelsen.
Bøden for manglende eller ikke fyldestgørende transfer pricing-dokumentation lyder som udgangspunkt på 250.000 kr. pr. juridisk enhed for hvert indkomstår. Hvis der efterfølgende udarbejdes og indsendes en tilstrækkelig transfer pricing-dokumentation, vil bøden ofte blive nedsat til 125.000 kr., hvilket forventes at gøre sig gældende i tilfælde af forsinket indsendelse af transfer pricing-dokumentation. Skattestyrelsen har meddelt, at bøden automatisk vil blive udstedt til de enheder, der ikke overholder fristen for proaktiv indsendelse af transfer pricing-dokumentation. Vi har dog ikke på indeværende tidspunkt set bødeudlæg fra skattestyrelsen. Derudover kan der pålægges en bøde på 10 % af en potentiel skønsmæssig indkomstjustering.
Vores erfaringer med processen gennem fristen den 6. september viser, at mange virksomheder var velinformerede eller var informationssøgende i god tid i forhold til fristen. Skattestyrelsen har i løbet af året forsøgt at gøre virksomhederne opmærksom derpå, samt oplyse om de nye krav for årlig indsendelse af transfer pricing-dokumentation. Skattestyrelsen har ligeledes løbende udsendt breve til virksomhederne. Samtidig har vi i EY været i dialog med vores kunder og informeret dem om de nye krav for årlig indsendelse af transfer pricing-dokumentation.
Desuagtet var der dog en del virksomheder, som først relativ kort tid før fristen for indsendelse påbegyndte dokumentationsarbejdet, hvorimod andre virksomheder ikke fik indsendt dokumentationen rettidigt.
Nogle af de mest almindelige udfordringer, som ifølge vores erfaringer opstod, var:
- at acceptere at selv små og mindre selskaber i Danmark er underlagt dokumentationspligten, hvis koncernen som helhed opfylder kravene.
- at forstå rimeligheden i, at man i Danmark ikke har nedre grænseværdi for, hvornår en transaktion skal dokumenteres.
- at have utilstrækkelig information om, hvilke specifikke regler gjorde sig gældende, fx at transaktioner mellem to danske skattepligtige enheder kan være undtaget dokumentationspligten.
- at forstå mulighederne for fristforlængelse af henholdsvis fællesdokumentationen (master file) og lokaldokumentationen (local file), da mulighederne og ansøgningsprocessen er forskellige.
