Når en fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land, flytter til Danmark og bliver fuldt skattepligtig her til landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.
Ved tilflytning til Danmark, skal der derfor fastsættes en indgangsværdi for de aktiver personen ejer, der herefter omfattes af dansk beskatning. Dette gælder fx også for en beholdning af aktier, der skal værdiansættes til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningsloven § 37. Denne indgangsværdi er aktiernes anskaffelsessum til brug for opgørelsen af aktieavance ved et efterfølgende salg af aktierne.
Fysiske personer, der tilflytter Danmark, kan derfor i nogle tilfælde have en forholdsvis høj anskaffelsessum på deres beholdning af aktier. Denne høje anskaffelsessum vil først kunne udnyttes ved en afståelse af aktierne. Løbende udbytter fra aktierne til den fysiske person vil være skattepligtigt med marginalt 42 % (som aktieindkomst – uden ”fradrag” af anskaffelsessummen).
Det kan dog i nogle tilfælde være fordelagtigt for den fysiske person at ”fremrykke” udnyttelsen af den høje anskaffelsessum ved at foretage en skattepligtig overdragelse til et nystiftet selskab umiddelbart efter tilflytningen til Danmark (afhænger bl.a. også af reglerne om exitbeskatning i fraflytningslandet). Den skattepligtige overdragelse vil anses som en afståelse af aktierne til markedsværdi, men hvis afståelsen sker umiddelbart efter tilflytningen, vil der ikke være en avance til beskatning, da afståelsessummen og anskaffelsessummen vil være den samme. Hovedaktionæren kan lade overdragelsen berigtige delvist med aktier i det nye selskab (skattepligtig aktieombytning) og delvist med en fordring mod det nye selskab. Selskabets afdrag vil være skattefri for hovedaktionæren, da det er afdrag på gæld (forudsat der ikke realiseres en kursgevinst). Denne type transaktion er senest behandlet i det bindende svar i SKM2021.280.SR.
Konkret eksempel
En hovedaktionær (HOA) havde boet i udlandet i en årrække og været skattemæssigt hjemmehørende der.
HOA ejede samtlige aktier i A Holding ApS og ejede derudover aktier i to udenlandske selskaber, X og Y. Ved HOA’s hjemflytning til Danmark skulle der derfor foretages en opgørelse af indgangsværdien af investeringerne i A Holding ApS, X og Y.
HOA påtænkte umiddelbart efter tilflytningen at stifte en ny selskabsstruktur, hvor aktierne i A Holding ApS, X og Y overdrages til et nyt selskab stiftet af HOA, så dennes investeringer efterfølgende var samlet under et fælles holdingselskab.
Overdragelsen skulle berigtiges dels mod vederlag i aktier i det nye holdingselskab (en skattepligtig aktieombytning), dels mod udstedelse af gældsbrev på anfordringsvilkår (stiftet til kurs 100 og forrentet på markedsvilkår). Det vil sige, at HOA ydede et lån til det nye holdingselskab.
Den skattepligtige aktieombytning ville udløse aktieavancebeskatning for HOA, hvor indgangsværdien ved tilflytningen til Danmark udgjorde anskaffelsessummen i avanceopgørelsen.
Der er ikke oplysninger i sagen omkring værdiansættelsen af aktierne i A Holding ApS, X og Y, men hvis det fx antages, at handelsværdien ved tilflytningen er 10 mio. kr. og aktierne overdrages til det nye holdingselskab umiddelbart efter tilflytningen med en afståelsessum på 10 mio. kr., så vil der være skattepligtig aktieavance for HOA på 0 kr.
HOA opnår dermed den fordel, at udnyttelsen af den høje anskaffelsessum fremskyndes, da afdragene fra det nye holdingselskab på gældsbrevet vil være skattefrie for HOA, fordi der er tale om holdingselskabets tilbagebetaling af gæld til hovedaktionæren.
Spørgsmålet er herefter, om værnsreglerne i selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 kan omkvalificere aktieavancebeskatningen til udbyttebeskatning (uden fradrag af den høje anskaffelsessum).
Skatterådet har senest taget stilling til dette i sagen gengivet i SKM2021.280.SR.
Selskabsskattelovens § 2 D
Formålet med bestemmelsen er at hindre omgåelse af udbyttebeskatning, ved at danske eller udenlandske aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet til selskabet.
Bestemmelsen skal sikre, at kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier mv. i forbindelse med skattepligtige omstruktureringer, beskattes som udbytte, hvis aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de selskaber, som deltager i omstruktureringen. Ordlyden i bestemmelsen omfattede dog ikke situationen i den konkrete sag, da HOA ikke er en juridisk person, men derimod en fysisk person, som er fuldt skattepligtig til Danmark på tidspunktet for overdragelsen.
Skatterådet lagde vægt på, at lovgiver har været opmærksom på problemstillingen, hvor der kan være en fordel for en dansk fysisk aktionær, men ikke har valgt at indføre en værnsregel herfor. Det er derfor ikke muligt at udvide anvendelsesområdet for værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D ved en formålsfortolkning af bestemmelsen, herunder at omkvalificere en skattepligtig aktieavance til skattepligtigt udbytte.
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 dækker ligeledes situationer som selskabsskattelovens § 2 D, hvor en person afstår kapitalandele i et kontrolleret selskab til et andet kontrolleret selskab og modtager andet end kapitalandele som vederlag. Selvom denne bestemmelse dækker personer, så finder den ikke anvendelse i dette tilfælde, da bestemmelsen kun finder anvendelse på personer, som er begrænset skattepligtige til Danmark.
Skatterådets afgørelse er en bekræftelse af praksis fra lignende situationer i SKM2020.98.SR og SKM2019.232.SR. I begge sager blev der gennemført en skattepligtig aktieombytning, hvor vederlæggelsen delvist bestod i, at der blev udstedt et gældsbrev.
