Generationsskifter man formue til næste generation, fx i form af et selskab, har dette skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.
For det første udløser overdragelsen gaveafgift af handelsværdien af de kapitalandele, som overdrages til næste generation.
For det andet udløser overdragelsen afståelsesbeskatning af overdrageren. Afståelsesbeskatningen udgør 27/42 % af den skattepligtige avance ved afståelsen – opgjort som handelsværdien af de overdragne kapitalandele på overdragelsestidspunktet, fratrukket anskaffelsessummen.
Ved et generationsskifte er det imidlertid muligt for erhververen at indtræde i overdragerens skattemæssige stilling, og dermed overtage overdragerens latente skatteforpligtelse. Denne mulighed er tilgængelig efter de såkaldte ”successionsregler”, som er et fordelagtigt skatteregime forbeholdt generationsskifte i aktive driftsvirksomheder.
Successionen medfører, at erhververen ikke bliver afståelsesbeskattet af overdragelsen, og at erhververen i stedet indtræder i overdragerens oprindelige skattemæssige anskaffelsessum. Der sker derfor en udskydelse af afståelsesbeskatningen til næste generation.
Succession ved overdragelse af kapitalselskaber
I medfør af aktieavancebeskatningslovens § 34 er det fx muligt for nærtstående at succedere i den latente skatteforpligtelse på kapitalandele i et selskab, forudsat at en række betingelser er opfyldte herunder, at der ikke er tale om et selskab, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.
Når der succederes i den skattemæssige stilling, overtager erhververen også den latente skatteforpligtelse, som hviler på de erhvervede kapitalandele, som følge af værditilvækst i overdragerens ejertid. Hvis der er succederet i flere led (fra forældre, til børn og videre til børnebørn), indtrædes der også i skatteforpligtelsen af værditilvæksten i disse ejerled.
Det er imidlertid muligt for overdrageren at kompensere erhververen – i hvert faldt delvist – for denne skatteforpligtelse i et generationsskifte. Dette sker ved at give et nedslag i værdien af det overdragne som følge af den latente skatteforpligtelse.
Værdien af den overtagne skatteforpligtelse, som kan medtages ved opgørelsen af værdien, kan fastsættes efter 2 forskellige metoder alt efter, om værdien opgøres som en objektiv passivpost efter kildeskattelovens § 33D eller som et subjektivt værdinedslag efter kildeskattelovens § 33C.
De to forskellige metoder
Forskellen på de to metoder er særligt, at passivposten efter kildeskattelovens § 33D er objektivt fastsat, mens værdinedslaget efter kildeskattelovens § 33C derimod baserer sig på mere subjektive forhold.
Den objektive passivpost udgør 22 % af den overtagne skatteforpligtelse, denne indeholder derfor ingen variabler, men påvirkes alene af størrelsen af den overtagne skatteforpligtelse.
Værdinedslaget fastsættes derimod på baggrund af en beregning af, hvilket nedslag i værdien, successionsoverdragelsen kan medføre, idet erhververen overtager en latent skatteforpligtelse. Heri indgår som udgangspunkt en række variabler som forventningen til erhververens ejertid og erhververens forventede finansieringsrente. Disse variabler fastsættes ud fra en konkret vurdering.
Højesteret har i afgørelsen gengivet i SKM2018.319.HR fastslået, at der ved en successionsoverdragelse ikke både kan ske kompensation med en passivpost og beregnes et værdinedslag. Højesteret fastslog dog samtidig, at skatteyderen i en gaveoverdragelsessituation kan vælge den mest gunstige kompensation. Skatteyderen kan derfor kun vælge én af de to metoder.
Valg af kompensation kan have betydning for skattemyndighedernes korrektionsmulighed
Hvis der i et generationsskifte indgår et gavemoment, og dette gavemoment overstiger den afgiftspligtige grænse (69.500 kr. i 2022), skal gaveoverdragelsen anmeldes overfor skattemyndighederne. Denne gaveanmeldelse medfører, at myndighedernes muligheder for at korrigere værdiansættelsen af det overdragne er tidsbegrænset. Det følger således af boafgiftslovens § 27, stk. 2, at en gaves værdi kan korrigeres indenfor 6 måneder efter, at skattemyndighederne har modtaget meddelelse herom.
Hvis der ved overdragelsen er anvendt en passivpost, som en del af berigtigelsen, er størrelsen af passivposten ikke en del af værdiansættelsen af det overdragene. Skattemyndighederne er derfor ikke bundet af 6 måneders fristen ved en korrektion af passivposten.
Anvendes der derimod et værdinedslag som kompensation for den latente skatteforpligtelse, er situationen imidlertid anderledes. Landsskatteretten har i en nyere afgørelse, gengivet i SKM2021.460.LSR fastslået, at et værdinedslag derimod er en del af værdiansættelsen, og som følge heraf er prøvelsen af værdinedslaget også omfattet af 6 måneders reglen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.
