Globaliseret selskabsskat peger i den rigtige retning

En ny æra for international transparens og fairness banker på døren i forhold til selskabsskat. Der er masser af mellemregninger og bump på vejen, men G7-udspil er markante skridt i den rigtige retning. 

Nærmest sensationelt landede G7-landene for nylig i konsensus om global selskabsskat på 15 %. Samtidig spillede de ud med skitsen til, hvordan verdens allerstørste virksomheders overskud kan beskattes ude i salgslandene ved at omfordele beskatningsretten. Skattesatserne har siden 80’erne kørt nedad fra en gennemsnitlig skattesats på små 50 % til nu ca. 24 %. At stoppe den udvikling vil være en markant u-vending.

De to søjler i G7-udspillet har dog en lang og snoet vej foran sig for at blive til virkelighed: Vil G20-mødet i juli gå med? Kan OECD Inclusive Framework med 139 lande samle små og store lande og i-lande og u-lande på tværs af forskellige interesser? Bakker landene op i praksis, så den effektive skatteprocent, og dermed virksomhedernes faktiske skattebetaling enrettes? Det kræver, at mange – også lande i EU – afvikler gunstige beskatningsregler på særområder, som i nogle tilfælde sænker den effektive skattesats til under 10 %. Skattekonkurrencen mellem landene er en stærk kraft, som ikke bare elimineres med et pennestrøg.

Politikere svarer igen

På folkemødet udtrykte Margrethe Vestager begejstring for begge søjler i udspillet. Hun har om nogen gået forrest i forhold til en ny balance mellem politisk regulering og globale markeder. I USA og Kina ser man lignende forslag og indgreb. De nye udspil på skatteområdet skriver sig ind i denne udvikling, hvor politikere svarer igen over for globale markedsaktører.

EU-Kommissionens forslag om offentlig land-for-land rapportering for store virksomheder er i samme ånd. Formålet er at skabe åbenhed om, hvor virksomhederne tjener deres overskud, og hvor de betaler skat. En ambitiøs tidsplan kan gøre det til national lovgivning i 2023.

Alene dette tiltag bringer virksomhedernes skattepolitik i fokus for investorer, kreditorer, kunder, politikere, ngo’er og andre interessenter. Derfor bør den enkelte virksomhed vurdere, om dens skattepraksis land for land er forklarlig, fair og flugter med konkurrenterne. Min vurdering er, at vi generelt ligger fint til både i forhold til transparens og skattemæssig praksis. Derfor har vi overordnet set gavn af fælles internationale rammer, og vi vil som en lille og åben økonomi drage nettofordel af forholdsvis fair og ensartede konkurrencevilkår på internationale markeder.