Har du glemt at selvangive udenlandsk indkomst?

Ofte er skatteydere ikke opmærksom på, at udenlandsk indkomst skal oplyses til de danske myndigheder, selvom skatten er betalt i udlandet.

Personer, der har boet i udlandet i en årrække, og som vender hjem til Danmark, er ikke altid opmærksomme på, at de skal oplyse de danske skattemyndigheder om fx renteindtægter fra konti de har i udlandet, eller om fast ejendom, de ejer i udlandet. Det kan også være danskere, der arver fx et sommerhus i udlandet. 

Dobbeltbeskatning og lempelse efter credit-metoden 

Ofte hører vi, at skatteyder har troet, at sådanne forhold ikke skulle oplyses til de danske myndigheder, fordi skatten er betalt i udlandet. Det er imidlertid ikke korrekt. Ifølge de fleste dobbeltbeskatningsaftaler giver Danmark lempelse efter credit-metoden. Den metode medfører, at der både skal betales skat i udlandet og Danmark, dog således at den danske skat nedsættes med skatten betalt i udlandet.  

Hvis man fx har haft skattepligtige indtægter fra udlandet på kr. 10.000, og man har betalt skat i udlandet på kr. 1.500, men den danske skat kan beregnes til kr. 4.200, så skal man betale differencen (4.200-1.500 = 2.700) til de danske skattemyndigheder. Hvis den udenlandske skat således er lavere end den skat, Danmark beregner, bliver skatteyderen stillet, som om hele indkomsten kom fra Danmark. 

Konsekvenser ved ikke at selvanmelde 

Det er strafbart ikke at fortælle skattemyndighederne om sine skattepligtige indtægter, hvad enten indtægterne stammer fra Danmark eller udlandet. Ud over at den unddragne skat skal betales, risikerer den skattepligtige at skulle betale en bøde eller i værste fald fængselsstraf.  

Skatteunddragelse er strafbart, selvom man ikke havde til hensigt at unddrage sig skat, dvs. selvom man ikke havde forsæt. Det er nemlig også strafbart at have handlet groft uagtsomt. Grov uagtsomhed er kendetegnet ved, at man har handlet særligt bebrejdelsesværdigt, dog uden at have haft til hensigt at begå noget ulovligt. 

Hvis unddragelsen er under kr. 250.000, kan sagen behandles og afsluttes hos Skattestyrelsen, dvs. uden at involvere politi, anklager og domstol. Det kræver dog, at sagen kan afgøres med bødestraf, og at man accepterer sit strafansvar. Medmindre man mener, at man er uskyldig, vil man typisk foretrække denne løsning for at undgå tid og omkostninger. 

Har man handlet med forsæt, og er unddragelsen under kr. 250.000, beregnes bøden til 2 gange den samlede unddragelse. Ved grov uagtsomhed udgør bøden 1 gang den samlede unddragelse. 

Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes bøden kun som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Er unddragelsen over kr. 250.000, og har skatteyder handlet forsætligt, skal sagen afgøres ved domstolene, og der er risiko for frihedsstraf. I så fald overdrages sagen til anklagemyndigheden, og sagen vil blive afgjort af byretten. 

Hvis man melder sig selv til skattemyndighederne frivilligt, inden skattemyndighederne kommer på sporet af den fejlagtige selvangivelse, kan man opnå status som selvanmelder. Det kræver, at man aflægger fuld tilståelse. I praksis kan det foregå ved, at man selv eller ens revisor henvender sig til Skattestyrelsen med anmodning om at berigtige fejlen. 

Har man selvanmeldt, kan man slippe for bødestraf, hvis der alene er tale om grov uagtsomhed. Er der tale om forsæt til unddragelse, kan man slippe for straf, hvis den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr. Overstiger unddragelsen 100.000 kr., kan man som selvanmelder dog ofte opnå en rabat på straffen. 

Om Skattestyrelsen vil bedømme et forhold som groft uagtsomt eller forsætlig, kan man ikke på forhånd vide. Det er en individuel vurdering af den pågældendes subjektive forhold. Hvis Skattestyrelsen vurderer, at vedkommende var opmærksom på, at han/hun begik en fejl, der gav ham/hende en uretmæssig fordel og var egnet til at unddrage det offentlige skat, vil Skattestyrelsen vurdere, at der var tale om forsæt. I så fald vil selvanmeldelsen ikke medføre, at straffen bortfalder, men vil kunne bevirke en reduktion i straffen. 

Også andre forhold kan medvirke til strafnedsættelse. Det gælder fx hvis der er tale om en førstegangsforseelse, eller forholdet er meget gammelt. Den skattepligtiges alder (over 70 år) og uddannelse samt sociale forhold kan også spille ind. Hvis skatten bliver betalt, kan det også betyde noget for straffastsættelsen. 

Kontakt: Christian Jespersen, tlf. 2529 5466