130 lande har i OECD-regi pr 1. juli 2021 aftalt rammerne for en international skattereform for multinationale koncerner.
Den 1. juli 2021 har 130 lande i OECD-regi aftalt rammerne for en international skattereform for multinationale koncerner, der omfordeler beskatningsretten til overskud (Søjle 1) og indfører en global minimumsbeskatning (Søjle 2).
Skattereformen skal søsættes allerede i 2023, og i oktober 2021 forventes der fremlagt en detaljeret plan for implementeringen.
Omfordelingen af beskatningsretten vil kun omfatte ganske få danske koncerner, mens en del flere koncerner vil blive omfattet af minimumsbeskatningen.
Aftalen er sidste nye skud på stammen af internationale skatteinitiativer med fokus på multinationale koncerner og to overordnede emner:
- En fair fordeling af multinationale koncerners skatteprovenu mellem verdens lande
- Værn mod aggressiv skatteplanlægning
Aftalen, de nye skatter og konsekvenserne for danske koncerner beskrives i hovedtræk i det følgende.
Baggrund
Det nuværende internationale skattesystem blev skabt i 1928, hvor alverdens lande aftalte, at en koncern som hovedregel kun skal beskattes i dets hjemland. En undtagelse blev gjort for det tilfælde, at der var etableret en filial i et andet land, der i givet fald måtte beskatte indkomst allokeret til filialen.
Digitaliseringen af økonomien har sat det gamle skattesystem under pres, idet der i dag ofte kan udøves virksomhed på globalt plan med en minimal fysisk tilstedeværelse. Der er argumenteret for, at det gamle system medfører en unfair allokering af multinationale koncerners overskud til hjemlandet på bekostning af markedslandene, hvor varerne og tjenesteydelserne afsættes.
Skattekonkurrencen mellem landene og en mangel på sammenhæng mellem de nationale skattesystemer har samtidig skabt grobund for aggressiv skatteplanlægning, der har favoriseret multinationale koncerner i forhold til mindre koncerner og nationale virksomheder.
På baggrund heraf har OECD siden 2008 arbejdet på en international skattereform, som sikrer en level playing field på skatteområdet og giver markedslandene en større del af skatteprovenuet fra multinationale koncerner.
Første fase af arbejdet udmøntede sig i BEPS Actions fra 2015, som havde fokus på aggressiv skatteplanlægning, og som allerede er gennemført i skattelovgivningen.
Anden fase er kommet et stort skridt videre med den nye rammeaftale. Aftalen finder bred anvendelse og er ikke som oprindeligt kun afgrænset til ”digitale selskaber”.
Søjle 1: Omfordeling af beskatningsretten
Omfordelingen af beskatningsretten vil kun omfatte koncerner, der opfylder følgende betingelser:
- En omsætning på mere end EUR 20 mia. (ca. 149,3 mia. kr.), og
- Et overskud før skat (EBT) på mere end 10 % af nettoomsætningen
Ifølge rammeaftalen kan det efter 7 år komme på tale at nedsætte omsætningskravet til EUR 10 mia. kr. Koncerner inden for udvindingsindustrien og den finansielle sektor er undtaget. I OECD’s første udspil var flere aktiviteter fritaget, og en præcis afgrænsning mangler fortsat.
For en koncern omfattet af reglen skal 20-30 % af residualindkomsten fordeles mellem markedslandene. Residualindkomsten udgøres af den del af EBT, der overstiger 10 % af nettoomsætningen. Indkomsten skal som hovedregel opgøres efter regnskabsregler, idet underskud vil kunne fremføres.
Eksempel: Har en koncern en EBT-margin på 25 %, vil residualindkomsten udgøre 15 % (25÷10 %). Derfor skal 3-4,5 % (20-30 % af 15) af EBT omfordeles til beskatning i markedslandene. EBT vil blive fordelt som følger:
- 3-4,5 % skal beskattes i markedslandene
- 20,5-22 % skal efter gældende regler beskattes i hjemlandet, produktionslande og markedslandene
Et land vil være berettiget til en del af residualindkomsten, hvis koncernen har en omsætning på mindst EUR 1 mio. i det pågældende land (EUR 250.000 for lande med et BNP på under EUR 40 mia.). Fordelingen mellem markedslandene vil ske i forhold til deres relative andel af den samlede nettoomsætning.
Søjle 2: Global minimumsbeskatning
Søjle 2 består af to elementer:
- Hjemlandet skal indføre to regler om ”Global anti-Base Erosion” (GloBE):
- (1) ”Income Inclusion Rule” (IIR). Beskatte moderselskaber af indkomst i lavtbeskattede datterselskaber.
- (2) ”Undertaxed Payment Rule” (UTPR). Nægte selskaber fradrag for betalinger til lavtbeskattede koncernselskaber, hvis indkomst ikke er genstand for IIR-beskatning.
- ”Subject To Tax Rule” (STTR). Kildelande skal have beskatningsret til visse koncerninterne betalinger til lavtbeskattede koncernselskaber.
En koncern vil blive omfattet af GloBE-reglerne, hvis den har en nettoomsætning på mindst EUR 750 mio. (DKK 5,6 mia. kr.). Grænsen er identisk med den, der gælder for land-for-land rapportering.
I forhold til IIR og UTPR er minimumsbeskatningen fastsat til 15 %. Afgørende er den effektive skattesats, som skal opgøres efter regnskabsregler. Hvis den effektive skat er under 15 %, skal der betales en ekstraskat (top-up tax), der bringer den samlede effektive skat op på 15 %.
Eksempel IIR. Hvis et irsk datterselskab har en effektiv skat på 12 %, skal et dansk moderselskab beskattes med 3 % af datterselskabets indkomst efter IIR.
Ifølge en substansregel skal indkomst svarende til 5 % af den bogførte værdi af materielle aktiver og lønomkostninger undtages fra IIR-beskatning (7,5 % i en overgangsperiode på 5 år). Der forventes desuden en fritagelse for indkomst under et minimumsbeløb og for international shipping-indkomst.
Eksempel UTPR: Har et dansk datterselskab foretaget fradrag for en betaling på 100 til et schweizisk moderselskab med en effektiv skat på 10 %, udgør ekstraskatten 5 (5 % af 100). Datterselskabet skal nægtes fradrag for et beløb på 22,7 ud af betaling på 100, hvilket medfører en ekstraskat på 5 (22 % af 22,7).
UTPR-reglen minder om Ligningslovens § 5 H, som Folketinget vedtog den 20. april 2021, hvorefter danske selskaber fra 1. juli 2021 ikke længere har fradrag for betalinger til koncernselskaber i visse skattely.
I forhold til STTR vil minimumsbeskatningen blive fastsat til 7,5-9 %.
Eksempel STTR. Hvis et datterselskab foretager en betaling til dets moderselskab, der har en effektiv skat på 5 %, kan datterselskabslandet pålægge betalingen en kildeskat på 2,5-4 % efter STTR (7,5÷5 % hhv. 9÷5 %).
Rammeaftalen indebærer også, at digitale service-skatter (DST) skal afskaffes.
Konsekvenser for danske koncerner
Hvorvidt en dansk koncern bliver omfattet af de nye regler afhænger af størrelsesgrænser for omsætning og profit. Regnskabsreglerne om pligt til at udarbejde et konsolideret koncernregnskab er afgørende for, hvilke selskaber der skal medregnes til en koncern. Selvstændigt børsnoterede koncerner kan derfor blive behandlet som én koncern, hvis de kontrolleres af et fælles (unoteret) moderselskab. Det samme gælder allerede i forhold til land-for-land rapportering. Der er imidlertid væsentlige forskelle, herunder:
- De nye regler kan udløse beskatning af det fælles moderselskab, mens land-for-land rapporteringen ”kun” er en oplysningspligt for moderselskabet.
- Efter reglen om minimumsbeskatning skal den effektive skatteudgift opgøres land-for-land frem for selskab-for-selskab. Et datterselskab i én underkoncern med en effektiv skat under 15 % kan derfor bevirke, at et andet datterselskab i samme land i en anden underkoncern med effektiv skat over 15 % bliver omfattet af IIR-beskatning. Der kan således ske en yderligere sammenblanding af selvstændigt børsnoterede koncerners skatteforhold.
Søjle 1 om omfordeling af beskatningsretten til overskud vil med en omsætningsgrænse på EUR 20 mia. kun omfatte ganske få danske koncerner. Hvis grænsen nedsættes til EUR 10 mia., vil flere danske koncerner selvsagt blive omfattet. En omfordeling kan medføre en større skatteudgift for en dansk koncern, fordi den danske skattesats på 22 % er relativt lav i forhold til skattesatsen i store markedslande som fx USA, Kina, Tyskland og Frankrig. Reglerne om omfordeling vil desuden medføre administrative byrder.
Søjle 2 om minimumsbeskatning vil blive mere relevant, idet ca. 85-90 danske koncerner i dag overskrider omsætningsgrænsen på EUR 750 mio. Disse koncerner vil blive pålagt en ekstraskat, hvis de har datterselskaber med en effektiv skat på mindre end 15 %. Minimumsskattesatsen på 15 % kan dog komme til at virke som en løftestang for en nedsættelse af den danske selskabskattesats fra 22 % til 15 %. Det samme kan ske i andre lande, hvorved den nye aftale paradoksalt kommer til at fremme frem for at bremse kapløbet mod en nulskat på selskabsområdet. Der er ingen tvivl om, at minimumsskatten vil fjerne den konkurrencefordel, som koncerner fra visse lande har haft gennem gunstige skatteregler. Fordelene vil imidlertid ikke komme uden omkostninger, idet de nye regler er særdeles komplicerede, og de vil gælde parallelt med de nationale skatteregler. Koncernerne må derfor også på dette område forvente forøgede administrative byrder. Dette gælder også for koncerner, der ikke har datterselskaber med en effektiv skat under 15 %, idet der under alle omstændigheder venter en omfattende compliance-byrde.
Processen med det nye internationale skattesystem er sat på skinner, og der forventes allerede til oktober 2021 fremlagt et detaljeret regelsæt. Danske koncerner bør følge udviklingen tæt, så man er godt forberedt og har indrettet sig hensigtsmæssigt, når reglerne træder i kraft i 2023. EU-Kommissionen vil i løbet af juli komme med et udspil til en harmoniseret implementering inden for EU. Skatteministeriet forventes at sende dette udspil i høring, så danske virksomheder har mulighed for at komme med input, herunder om særlige danske forhold.
Spørgsmål om den internationale skattereform kan rettes til din sædvanlig EY-kontakt eller til:
Jens Wittendorff, tlf..5158 2820
Søren Næsborg Jensen, tlf. 2529 4561
Carina Marie G. Korsgaard, tlf. 2529 3764
