13 apr. 2023
Hånd berører en tavle med børsnoteringer

Risiko for nedsat anskaffelsessum på aktier ved konvertering af gæld

Forfattere
Jesper P. Havgaard

Senior Manager, Tax, EY Denmark

Skatterådgiver med kompetencer og erfaring særligt inden for dansk og international koncern- og selskabsbeskatning, generationsskifter, omstruktureringer, skatte-compliance og transfer pricing.

Thomas Dalgaard Andersen

Manager, Business Tax Services, EY Danmark

Skatterådgiver med kompetencer inden for omstrukturering og generationsskifte af ejerledede virksomheder samt beskatning af fast ejendom.

Nete B. Tinning

Head of Private Client, Partner, Private Tax and Law, EY Danmark

Juridisk rådgiver for de privatejede virksomheder og deres ejere i forbindelse med generationsskifte og omstrukturering. Har altid fokus på kunden, og de løsninger der passer bedst for den enkelte.

13 apr. 2023
Relaterede emner Tax

Hvis en hovedaktionær konverterer et lån til sit selskab til aktier, er der en risiko for, at den skattemæssige anskaffelsessum nedsættes.

Opsummering:

  • En hovedaktionær bliver avancebeskattet ved afståelse af aktier i sit selskab - størrelsen af anskaffelsessummen har betydning for opgørelsen af avancen.
  • Hvis hovedaktionæren vælger at konvertere gæld til selskabet til nye aktier i selskabet, er der en risiko for at anskaffelsessummen ikke samtidig forhøjes.
  • Det samme gælder, hvis der foretages en kontant kapitalforhøjelse i selskabet, som anvendes til at nedbringe en gæld, som hovedaktionæren har kautioneret for.

Det følger af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, at en hovedaktionær ikke har adgang til at fradrage et tab som opstår på et lån fra hovedaktionæren til dennes selskab. Dette gælder uanset om hovedaktionæren har foretaget et direkte udlån til selskabet, eller om hovedaktionæren har erhvervet en fordring mod selskabet som følge af, at hovedaktionæren har indfriet en kautionsforpligtelse på vegne af selskabet og nu har fået et regreskrav mod selskabet.

Havde hovedaktionæren derimod lidt tabet på aktierne i selskabet, havde der været adgang til fradrag for dette tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13.

Denne forskel på den skattemæssige behandling af lån henholdsvis aktier medfører, at det ofte vil være en fordel for hovedaktionæren at finansiere selskabet gennem et konvertibelt gældsbrev.

Hvis man som hovedaktionær har lånt penge til sit selskab, eller har kautioneret personligt for et lån, som selskabet har optaget, kan det i mange tilfælde være relevant enten at konvertere gælden til selskabskapital eller at gennemføre en kontant kapitalforhøjelse i selskabet og herefter anvende provenuet til at indfri eller nedbringe en gæld, som hovedaktionæren har kautioneret for personligt.

Skattemæssige udfordringer

Ofte gennemføres en sådan kapitalforhøjelse af helt legitime årsager – kapitalforhøjelsen har dog også den fordel, at et eventuelt tab på lånet til selskabet eller et tab på kautionsfordringen på selskabet som følge af kautionen ved kapitalforhøjelsen, konverteres til et tab på aktier i selskabet. Dermed konverteres et ikke fradragsberettiget tab til et fradragsberettiget tab.

For at imødegå dette indeholder aktieavancebeskatningslovens § 28 en værnsregel, som medfører, at den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne, som tegnes ved kapitalforhøjelsen, nedsættes. Da det efterfølgende tab på kapitalandelene opgøres efter avancereglerne, hvor den skattemæssige anskaffelsessum fradrages i den skattemæssige anskaffelsessum, medfører en nedsættelse af anskaffelsessummen ved kapitalforhøjelsen, at der ikke er fradrag for det nedsatte beløb.

Formålet med reglen er, at forhindre at en kreditor eller en kautionist konverterer et truende, ikke-fradragsberettiget tab på en fordring eller kaution til et fradragsberettiget aktietab ved at indskyde kapital i debitorselskabet, som derefter nedbringer fordringen med indskuddet.

Nedsættelsen af anskaffelsessummen opgøres til det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende værdi overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Er der tale om nedbringelse af en fordring (og derved ikke fuld indfrielse), opgøres nedsættelsen som det beløb, den nominelle værdi af den nedbragte del af fordringen overstiger kursværdien på indfrielsestidspunktet for denne del af fordringen. Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi ses bort fra det foretagne indskud. Der ses således bort fra den forøgelse af debitorselskabets indre værdi, som forårsages af indskuddet.

Hvornår kan anskaffelsessummen nedsættes?

Anskaffelsessummen for aktier mv. nedsættes, når aktierne mv. er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud, der er foretaget i tilknytning til nedbringelse af en fordring, i tilknytning til indfrielse af en fordring, eller i tilknytning til sikkerhedsstillelse for en fordring.

Nedsættelse kan ske i disse tilfælde:

  1. Hvis kapitaltilskuddet foretages af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle.
  2. Hvis kapitaltilskuddet foretages af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 % af stemmerne.
  3. Hvis kapitaltilskuddet foretages af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 % af stemmerne.
  4. Hvis kapitaltilskuddet foretages af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
  5. Hvis kapitaltilskuddet foretages af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt i nr. 1-4 ovenfor.
  6. Hvis kapitaltilskuddet foretages af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Nedsættelsen opgøres som nævnt ovenfor til det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende værdi overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet.

Herudover sker der alene nedsættelse af anskaffelsessummen, hvis et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring.

Det er videre en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at indskuddet anvendes til at betale gælden til indskyderen eller kautionen. Der er dog ingen faste grænser for den tidsmæssige sammenhæng mellem indskuddet og gældsindfrielsen eller gældsnedbringelsen. Det er derfor ikke en betingelse for at anskaffelsessummen kan nedsættes, at indfrielsen sker direkte efter at indskuddet er foretaget. Hvis det ikke er sandsynliggjort at selskabet, efter foretagelsen af indskuddet, på anden vis kunne have indfriet fordringen – fx gennem indtjening, kapitaltilskud fra tredjemand eller lignende, må den tidsmæssige sammenhæng dog anses for opfyldt.

Sammendrag

Når der i forbindelse med nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller i forbindelse med sikkerhedsstillelse for en fordring foretages et kapitalindskud til selskabet, så aktiekapitalen i selskabet forhøjes, anerkendes kapitalindskuddet som anskaffelsessum for aktierne. Anskaffelsessummen for aktierne skal dog i visse tilfælde nedsættes med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende værdi overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet.

Om denne artikel

Forfattere
Jesper P. Havgaard

Senior Manager, Tax, EY Denmark

Skatterådgiver med kompetencer og erfaring særligt inden for dansk og international koncern- og selskabsbeskatning, generationsskifter, omstruktureringer, skatte-compliance og transfer pricing.

Thomas Dalgaard Andersen

Manager, Business Tax Services, EY Danmark

Skatterådgiver med kompetencer inden for omstrukturering og generationsskifte af ejerledede virksomheder samt beskatning af fast ejendom.

Nete B. Tinning

Head of Private Client, Partner, Private Tax and Law, EY Danmark

Juridisk rådgiver for de privatejede virksomheder og deres ejere i forbindelse med generationsskifte og omstrukturering. Har altid fokus på kunden, og de løsninger der passer bedst for den enkelte.

Related topics Tax