2 Personskat
Regelændringer
Af særlig relevante regelændringer for personer kan nævnes:
Den effektive skattesats for aktieindtægter mv. øges fra 35,2 % til 37,84 %. Samlet skat for selskab og aktionær bliver da 51,51 % (2 2 % + 29,51 %). Ændringen gælder fra og med 6. oktober 2022. For renteindtægter fra selskaber til fysisk person gælder ændringen fra og med indkomståret 2023. Dette er relevant for personer bosat i Norge og for deltagere i norske personselskaber. Skattesatsen for kildeskat på aktieudbytte til personer bosat i udlandet ændres ikke.
Exitskat for fysiske personer (virkning fra 29. november 2022): Ved udflytning fra Norge kan det udløse en exitskat på latente gevinster på aktier mv. Beregnet exitskat forfalder først til betaling når aktierne mv. realiseres. Tidligere bortfaldt den latente exitskat efter fem år, dvs. at man vilde have opnået fuldstændig skattefrihed ved at undlade at realisere aktierne før der var gået fem år. Dette er nu ophævet, således exitskatten aldrig bortfalder. Reglerne om exitskat er desuden udvidet til at omfatte overførsel af aktier mv. til personer, som er skatteyders nærtstående eller er i skatteyders slægt i op- eller nedadgående linje eller i sidelinjen indtil onkel eller tante, når disse er bosat i udlandet.
Formueskat: Norge har en formueskat for bl.a. fysiske personer (men ikke for aktieselskaber m.v.). Formueskatten i første trin (nettoformuer mellem 1,7 og 20 millioner norske kroner) øges med 0,05 procentpoint. Værdien af aktier og næringsejendomme skal herefter medtages med 80 %, modsat tidligere 75 %. Vurderingen øges også for primærboliger med høj værdi, således modregningen bliver på 70 % for den del af boligens værdi, der overstiger 10 millioner norske kroner. Fastsættelsen af sekundærboliger øges fra 95 % til 100 %. Fastsættelsen af driftsmidler (undtagen sekundærboliger og næringsejendom) reduceres fra 75 % til 70 %.
Ændringen gælder fra og med indtægtsåret 2023. Dette er relevant for personer bosat i Norge og personer, som har begrænset skattepligt til Norge på grund af virksomhed, eller fordi de ejer fast ejendom i landet.
”Trin-skat”: Personlig indtægt som løn og virksomhedsindtægt beskattes progressivt i Norge efter et system i fem trin. Med virkning fra indkomståret 2023 er der sket nogle mindre justeringer af skattesatserne og konsekvenserne. Dette kan være aktuelt for norskbosatte personer og personer, som udfører arbejde eller udøver personlig virksomhed i Norge.
Praksis:
Begrænsning af rentefradrag og diskriminering efter EØS-aftalens artikel 28 – vedtaget i den norske Skatteklagenemnda
Den norske Skatteklagenemnda traf afgørelse i en principiel sag den 31. marts 2022 om EØS-borgers ret til norsk rentefradrag. Sagen omhandlede, hvorvidt en dansk person, som var bosat i Norge efter norsk national ret, men bosat i Danmark efter den nordiske skatteaftales artikel 4, havde fradrag i Norge for renter på gæld af lån på fast ejendom i Danmark. De norske skattemyndigheder havde nægtet skatteyderen fuldt fradrag, fordi hans bosted efter skatteaftalen var i Danmark. Skatteklagenemnda kom frem til, at skatteyderen måtte anses for at være indirekte diskrimineret ift. EØS-regelsættet, og skatteyderen blev indrømmet fuldt fradrag for renteomkostningerne.
Læs afgørelsen her.
Ikke succession på anskaffelsessum for udenlandske aktier arvet fra en udenlandsk arvelader – bindende svar fra den norske skatteadministration (Skatteetaten)
I et bindende svar fra Skatteetaten, afgivet den 1. september 2022, var spørgsmålet om gevinst- og tabsberegning ved realisering af arvede aktier fra udlandet skulle baseres på princippet om kontinuitet (succession) eller diskontinuitet. Hverken arvelader eller aktierne havde tilknytning til norsk beskatningsområde, før skatteyder arvede dem.
Skatteetaten fandt, at de udenlandske aktier ikke havde norske skattepositioner (herunder anskaffelsessum) knyttet til sig og dermed kunne skattelovens hovedregel om succession ikke benyttes. Gevinst- og tabsberegningen måtte derfor ske efter diskontinuitetsprincippet.
I tilfælde hvor markedsværdien er højere end givers anskaffelsessum, vil løsningen isoleret set være fordelagtig fra et norsk perspektiv, ved at den reducerer en evt. senere norsk skattepligtig avance. Modsat ved overføring af latente tab. Dette må ses i lyset af, at givers hjemland kan have regler om arveafgift eller gevinstbeskatning/tabsfradrag af arv/gave.
Læs det bindende svar her.
3 Moms og afgift:
Generel momspligt på salg af tjenester leveret fra udlandet
Fra 1. januar 2023 er der indført en generel momspligt på salg af ”fjernleverbare” tjenester, når sådanne tjenester sælges fra udlandet til norske købere. En forudsætning for dette er, at der er tale om tjenester, som ville være momspligtigt ved omsætning i Norge, således at fx finansielle tjenester er undtaget. Regelændringen har betydning ved salg til forbrugere, dvs. ikke-erhvervsdrivende.
4 Skatteforvaltningsret
Udtalelse om ændringsfrist i sager med frivillig indretning
Dersom man ikke har givet rigtige og fuldstændige oplysninger om sine skattepligtige indtægter og formue til norske skattemyndigheder, har skattemyndighederne som udgangspunkt en 5-års-frist til at ændre skattefastsættelsen. I grovere tilfælde gælder en 10-årig frist. Samtidig er man eksponert for optil 60 procent tillægsskat.
Skattedirektoratet udtaler, at 10-års-fristen som udgangspunkt også gælder, hvor der ikke ville have været grundlag for at pålægge en skærpet tillægsskat. Dette kan fx gælde personer, som har flyttet til Norge, og som ikke var klar over, at de var globalskattepligtige til Norge. Skattedirektoratet udtaler imidlertid at ændringer ud over 5 år bør forbeholdes de mere alvorlige tilfælde.
Det er muligt at slippe for latent tillægsskat, hvis man frivilligt giver skattemyndighederne rigtig information om skattepligtig formue og indtægt (”frivillig retting”).
5 Forventet i fremtiden
Grundrenteskat på havbrug og on-shore vindkraft
Regeringen har foreslået at der indføres en grundrenteskat på havbrug og landbaseret vindkraft fra 2023. Begge forslag har mødt stærk modstand, og det er endnu uklart, hvordan de endelige regler udformes.
Torvik-udvalget: forslag til ændringer af enkelte skatteregler
Et skatteudvalg ledet af professor Ragnar Torvik fremlagde sin beretning om det norske skattesystem den 19. december 2022. Udvalget forslog i store træk at beholde strukturen i dagens skattesystem, men foreslog samtidig enkelte betydelige ændringer og en del justeringer.
Særlig vigtig fra et selskabsskatteperspektiv er, at den norske fritagelsesmetode for aktieavancer mv. (participation exemption) beholdes med enkelte mindre justeringer. Der blev også bl.a. foreslået ændringer i en række skattesatser, udvidelse af området for kildeskat på renter og royalties, justeringer af afskrivninger, ændringer i skattepositionen ved indbetalt kapital, at likvidationsudbytte skal anses som kildeskattepligtigt udbytte, og at den norske rederiskatteordning ophæves.
Fra et personskatteperspektiv er det særlig interessant, at udvalget foreslog at genindføre arveafgift. Norge afskaffede arveafgiften i 2014. Det varsles også, at reglerne om exitskat bør skærpes. Udvalget anbefaler, at det undersøges nærmere, om EØS-aftalen tillader, at exitreglerne kan strammes yderligere ind, således exitskatten betales i rater over 7 år, som reglerne allerede er for selskaber som bliver pålagt norsk exitskat.
OECD Pillar Two
OECD/G20s Inclusive Framework lancerede i oktober 2021 en “to-pilar-system” for beskatning af en digitaliseret økonomi. Pillar Two er indføringen af en global minimumsbeskatning med en minimums effektiv skattesats 15 %. Ordningen vil omfatte koncerner med en omsætning på over 750 millioner euro.
Norge har til hensigt at indføre reglerne (Pillar One og Pillar Two) fra 2024. Det forventes, at reglerne sendes i høring i løbet af foråret 2023.
Udbyttebeskatning (private formuegoder ejet gennem selskab)
Regeringen har tidligere fremlagt forslag til skærpet (udbytte-)beskatning af hus, fritidsboliger, både, fly/helikoptere, som ejes af (aktie-)selskaber, og som er egnet til at blive brugt privat af aktionæren og dennes nærstående. Regelændringen var blandt andet inspireret af de danske regler på området og er omtalt som en ”monsterskat”. Det er foreslået, at reglerne skulle træde i kraft 1. januar 2023, men på grund af de mange kritiske høringssvar, har regeringen udtalt, at den ønsker at fremsætte et justeret lovforslag i 2023 med ikrafttrædelse i 2024. Dette giver dig yderligere tid til at reorganisere/fjerne ejendele for at undgå ”monsterskatten”. Dette kan måske også få betydning for kildeskattepligtig aktieudbytte til udenlandske aktionærer.
6 Norwegian desk i Danmark bistår med dansk-norsk skat, afgift og erhvervsjura
Har du eller din virksomhed spørgsmål om norsk skatte-, afgifts- eller erhvervsjura? Norwegian desk v/Henrik Fantoft-Seielstad har betydelig erfaring fra norsk skatterådgivning for selskaber og personer, skatterapportering/compliance, tax audits og anmodninger om frivillig indretninger.
