1 dec. 2022
Personer set oppefra der går i farvede felter malet på asfalt

Værdiansættelse ved generationsskifte til medarbejdere

Forfattere
Alexander F. Nielsen

Manager, Business Tax Services, EY Danmark

Specialiseret i rådgivning om generationsskifter og omstruktureringer.

Troels Behnke Skak

Tax partner, Business Tax Services, EY Danmark

Specialiseret rådgivning om hovedaktionærbeskatning, omstrukturering, generationsskifte og formueplanlægning.

Jesper P. Havgaard

Senior Manager, Tax, EY Denmark

Skatterådgiver med kompetencer og erfaring særligt inden for dansk og international koncern- og selskabsbeskatning, generationsskifter, omstruktureringer, skatte-compliance og transfer pricing.

1 dec. 2022
Relaterede emner Tax

Virksomhedsejere og medarbejdere anses ikke i alle henseender for uafhængige parter

Opsummering:
  • Skattemyndighederne kan tilsidesætte dispositioner imellem personlige aktionærer og deres nærtstående, når parterne ikke handler på markedsvilkår.
  • Det har i mange år været omdiskuteret om en medarbejder ved generationsskifte kan siges at være interesseforbunden med virksomhedsejeren.
  • Skattemyndighederne fastholder deres praksis om, at virksomhedsejeren og medarbejderen under visse omstændigheder kan have sammenfaldende interesser.

Generationsskifter sker typisk i familieforhold, og i denne sammenhæng er det en evig udfordring at fastslå, hvilken værdi selskabet har, og dermed hvilken værdi den næste generation skal betale for at erhverve virksomheden.

Efter ligningslovens § 2, kan Skattemyndighederne tilsidesætte den af familien fastsatte værdiansættelse, hvis værdiansættelsen og vilkårene for overdragelsen i øvrigt ikke er foretaget på markedsvilkår. De handlende familiemedlemmer betragtes i dette tilfælde som interesseforbundne parter, altså parter hvis økonomiske interesser ikke er modstridende.

Generationsskifter forekommer også uden for familieforhold, og ses bl.a. ved generationsskifte til medarbejdere.

Ved generationsskifte til medarbejdere, er det spørgsmålet, om den værdiansættelse, som fastsættes imellem parterne, kan anses for en aftale imellem uafhængige parter, som skattemyndighederne ikke kan korrigere, eller om parterne kan anses for at have sammenfaldende økonomiske interesser, der giver Skattemyndighederne en korrektionsmulighed, hvis aftalen ikke er på markedsvilkår.

Ligningslovens § 2 og Skattemyndighedernes korrektionsmuligheder

Anvendelsesområdet for ligningslovens § 2 for personlige aktionærer og deres nærtstående er nærmere defineret i ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Af ligningslovens § 16 H, st. 6 fremgår det, at nærtstående anses som ”den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.” Af denne definition fremgår medarbejdere ikke som en del af personkredsen.

Ligningslovens § 2 er lovhjemlen, hvis Skattemyndighederne skal korrigere en disposition imellem interesseforbundne parter. Når medarbejdere ikke er omfattet af bestemmelsen, så er der ikke lovhjemmel til at foretage en korrektion imellem en arbejdsgiver og en medarbejder.

Uden for anvendelsesområdet af ligningslovens § 2, er der retspraksis og administrativ praksis, der hjemler, at Skattemyndighederne fortsat har korrektionsmuligheder ved interessefællesskaber, hvor der ikke handles på markedsvilkår. Dette har bl.a. givet anledning til en række sager igennem årene, hvor spørgsmålet om generationsskifte til medarbejdere er blevet trykprøvet.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en medarbejder og en arbejdsgiver kan anses for interesseforbundne parter i forbindelse med et generationsskifte. Spørgsmålet er senest behandlet ved Landsskatteretten i SKM 2022.221.LSR.

SKM 2022.221.LSR – Interesseforbundne parter ved generationsskifte

SKM 2022.221.LSR vedrørte selskabet H1, der er beliggende i Slovenien og driver forretning med konsulentydelser. Selskabet var helejet af A. A ønskede at generationsskifte virksomheden til B, der var ledende medarbejder i virksomheden. Det antages, at A og B er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

A og B indgik i en forhandling vedr. generationsskifte af H1 for at aftale de nærmere vilkår herunder pris og finansiering. Generationsskiftet aftaltes, så der skete en opdeling i A/B-kapitalklasser. A-kapitalandelene blev tillagt en forlods udbytteret svarende til selskabets værdi (som opgjort af A og B), og samtlige stemmerettigheder. Parterne værdiansatte H1 til regnskabsmæssig indre værdi med tillæg af goodwill. Parterne havde aftalt, at der ikke skulle ske forrentning af den forlods udbytteret. Hertil skulle B ansættes som direktør i forbindelse med overtagelse af B-kapitalandelene til samme løn som hidtil. Endvidere havde parterne aftalt, at B erhvervede alle B-kapitalandele med det samme til nominel værdi og samtlige A-kapitalandele løbende frem imod 2026.

Parterne betragtede i øvrigt forhandlingerne om generationsskiftet som en forhandling imellem uafhængige parter.

Et flertal i Landsskatteretten mener ikke, at medarbejderen og virksomhedsejeren er uafhængige parter i den aftale, som de forhandlede.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der er tale om et samlet arrangement der begrunder, at parterne ikke kan være uafhængige. De anfører, at ”Opdelingen af selskabskapitalen i selskabet i A- og B-aktier, overdragelsen af B- og A-aktierne til B, klagerens modtagelse af selskabets overskud i en nærmere angiven periode og ansættelsen af B som direktør i selskabet må anses for at være et samlet arrangement, hvorved bl.a. hele selskabet overdrages til B samtidig med, at B ansættes som direktør i selskabet. (…) [P]arterne [har] ikke fuldt ud modstridende interesser i relation til alle elementer i den samlede aftale. (…) Den samlede aftale kan derfor ikke i sin helhed sammenlignes med en traditionel, enkeltstående aftale om overdragelse af et selskab mellem parter med modstridende interesser. (…) Hertil kommer, at der ved den påtænkte disposition ikke er taget højde for, at den samlede betaling for hele selskabet ikke berigtiges ved en kontant betaling, idet der bl.a. ikke er aftalt en forrentning.”

Mindretallet i Landsskatteretten understreger dog, at der ikke er tale om et interessefællesskab. Derfor falder vi tilbage på hovedreglen om, at handelsværdien udgør den værdi som parterne kan blive enige om ved forhandlingen. Mindretallet mener ikke, at Skattemyndighederne har hjemmel til at foretage korrektion, og det kan derfor ikke tillægges vægt, at Skattemyndighederne måtte være uenig i værdiansættelsen af den af parterne foretaget forhandling.

En usikker retstilstand

Afgørelsen i SKM2022.221.LSR illustrerer godt den usikkerhed der består, når virksomhedsejeren og en medarbejder ønsker at gennemføre et generationsskifte.

Det er svært at udlede fra flertallet i Landsskatterettens udtalelse, hvornår medarbejdere og virksomhedsejere kan og ikke kan anses for interesseforbundne parter.

Der kan derfor fortsat ikke siges at være tilstrækkelig klarhed i praksis om, hvornår virksomhedsejere og medarbejdere kan anses for at være uafhængige parter. Samtidigt peger retspraksis og administrativ praksis i forskellige retninger.

Det må dog fastslås, at Skattemyndighederne fortsat har bred mulighed for at foretage korrektion uden for hjemlen i Ligningslovens § 2 i generationsskifte-dispositioner imellem virksomhedsejere og medarbejdere.

Bemærk i øvrigt at denne praksis ligeledes vil gøre sig gældende, hvor overdragelse til medarbejdere sker efter reglerne om skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35.

Omkvalificering eller korrektion – et ”Løvens Hule”-eksempel

I forlængelse af spørgsmålet om, hvorvidt parterne er interesseforbundne, og Skattemyndighederne dermed kan korrigere den af parterne fastsatte værdiansættelse, så er det ligeledes relevant at se på, om der kan ske omkvalificering i de tilfælde, hvor parterne ikke er interesseforbundne.

Et godt eksempel er Løvens Hule.

Når en virksomhed stiller op i Løvens Hule, så vil forhandlingen med Løverne typisk være en forhandling imellem uafhængige parter. Det vil sige, at Skattemyndighederne ikke kan korrigere den af parterne fastsætte værdiansættelse eller vilkårene for overdragelsen i øvrigt.

Vi antager i denne forbindelse, at en virksomhed værdiansættes til 1 mio. kr. i Løvens Hule. En Løve tilbyder en investering på 100.000 kr. for 10 % af virksomheden. Umiddelbart inden deltagelsen i Løvens Hule har selskabet modtaget en investering på 200.000 kr. for 10 % af virksomheden svarende til en værdiansættelse på 2 mio. kr. Det kan konstateres, at der er tale om to (væsentligt) forskellige værdiansættelser af virksomheden, der tidsmæssigt ligger meget tæt på hinanden. Skattemyndighederne har ikke hjemmel til at korrigere værdiansættelserne. Spørgsmålet er derfor, om Skattemyndighederne har mulighed for at omkvalificere værdiansættelserne.

Når deltageren i Løvens Hule vælger at sige ja til en værdiansættelse på 1 mio. kr., så er det formentlig fordi Løven kommer med mere end penge, hvilket typisk vil bestå i know-how, et team, promovering af virksomheden, goodwill m.v.

Der ydes derfor mere end de ”blotte” penge, hvilket kan tangere eller sågar overstige værdiansættelsen på 2 mio. kr., når man ser på den samlede pakke.

I sådan et tilfælde vil Skattemyndighederne se på at omkvalificere værdiansættelsen på 1 mio. kr., for at tage højde for de øvrige elementer, der kan være indskudt (og som indirekte udgør en del af værdiansættelsen).

Hvornår er der tale om uafhængige parter ved generationsskifte?

Ved generationsskifte imellem virksomhedsejere og medarbejdere, er det vigtigt at være opmærksom på, at Skattemyndighederne ikke i alle henseender anser parterne for uafhængige. Det har særligt betydning for værdiansættelsen af virksomheden i forbindelse med generationsskiftet.

I medfør af SKM2022.221.LSR, kan der ikke siges at være tilstrækkelig klarhed i praksis om, hvornår virksomhedsejere og medarbejdere kan anses for at være uafhængige parter. Det må dog fastslås, at Skattemyndighederne fortsat har bred mulighed for at foretage korrektion uden for hjemlen i Ligningslovens § 2 i generationsskifte-dispositioner imellem virksomhedsejere og medarbejdere.

Afslutningsvist er det vigtigt at være opmærksom på, om der er tale om korrektion imellem interesseforbundne parter eller, om der er tale om omkvalificering imellem uafhængige parter.

Sammendrag

Ved generationsskifte til medarbejdere, er det spørgsmålet, om den værdiansættelse, som fastsættes imellem parterne, kan anses for en aftale imellem uafhængige parter, som skattemyndighederne ikke kan korrigere, eller om parterne kan anses for at have sammenfaldende økonomiske interesser, der giver Skattemyndighederne en korrektionsmulighed, hvis aftalen ikke er på markedsvilkår. I medfør af SKM2022.221.LSR, kan der ikke siges at være tilstrækkelig klarhed i praksis om, hvornår virksomhedsejere og medarbejdere kan anses for at være uafhængige parter.

Om denne artikel

Forfattere
Alexander F. Nielsen

Manager, Business Tax Services, EY Danmark

Specialiseret i rådgivning om generationsskifter og omstruktureringer.

Troels Behnke Skak

Tax partner, Business Tax Services, EY Danmark

Specialiseret rådgivning om hovedaktionærbeskatning, omstrukturering, generationsskifte og formueplanlægning.

Jesper P. Havgaard

Senior Manager, Tax, EY Denmark

Skatterådgiver med kompetencer og erfaring særligt inden for dansk og international koncern- og selskabsbeskatning, generationsskifter, omstruktureringer, skatte-compliance og transfer pricing.

Related topics Tax