Hvis en ejendom opfylder mindst én af de øvre grænseværdier på vurderingstidspunktet, vil den som udgangspunkt blive kategoriseret som en landbrugsejendom, da det underbygger et tungtvejende landbrugsmoment.
For ejendomme, der ligger mellem de øvre og nedre grænseværdier, skal der foretages en konkret afvejning af kriterierne i forhold til vurderingen af ejendommens samlede karakter og faktiske (og mulige) anvendelse. Selvom ingen af de øvre grænseværdier er opfyldt, vil en ejendom alligevel kunne falde i kategorien som landbrugsejendom, hvis der fx foregår en mere intensiv drift af jorden.
Hvis en ejendom ligger under de nedre grænser, vil den som udgangspunkt ikke blive kategoriseret som landbrugsejendom. I så fald vil ejendommen som udgangspunkt blive kategoriseret som enten ejerbolig, skov- eller erhvervsejendom alt efter hvilket anvendelseskriterie, der anses for det mest tungtvejende.
Ubebyggede ejendomme beliggende i landzone skal som udgangspunkt vurderes som landbrugsejendomme uanset arealets størrelse. Det omfatter også ubebyggede naturarealer, hede- og klitarealer m.v.
Selvom en ejendom er bortforpagtet, kan den fortsat vurderes som en landbrugsejendom.
Den formelle landbrugspligt på ejendommen kan indgå som et moment i bedømmelsen - dog uden at være afgørende for kategoriseringen i sig selv. Det skyldes, at landbrugslovens og ejendomsvurderingslovens definitioner af landbrugsejendomme ikke er identiske.
Kriterier for kategorisering af skovejendomme
Ved kategorisering som en skovejendom lægges vægt på størrelsen af skovarealet. Kravet til skovens omfang vil afhænge af, hvad ejendommen ellers anvendes til. Ved skoveejendomme med bygninger vurderes det, om det er skovmomentet eller et eventuelt boligmoment, der vejer tungest.
Når det skal vurderes, om der er tale om en skovejendom, er det ikke afgørende, om der er tale om en skov, der benyttes til kommerciel drift, eller om den anvendes til rekreative formål. Det er heller ikke afgørende, om skoven er nyplantet eller hugstmoden, eller om skoven henstår urørt.
For blandede ejendomme, hvor der både er skov- og landbrugsareal, skal skovarealet som udgangspunkt udgøre ca. 65 pct. af det samlede areal, for at ejendommen kan blive kategoriseret som skovejendom.
Ubebyggede ejendomme vil som udgangspunkt blive anset for at være en skovejendom, hvis skovarealet på ejendommen udgør mere end 50% af ejendommens areal.
Hvis du ikke er enig i kategoriseringen
Har du modtaget et brev fra Vurderingsstyrelsen med forslag til ændring af din ejendoms kategorisering, kan du indsende bemærkninger til Vurderingsstyrelsen herom, hvis du ikke er enig. Dette skal ske inden for den frist, der er angivet i brevet fra Vurderingsstyrelsen.
Når du senere modtager en selvstændig kategoriseringsafgørelse fra Vurderingsstyrelsen, vil der være mulighed for at påklage denne til Skatteankestyrelsen. Klagen skal indsendes senest 6 uger efter dateringen af afgørelsen fra Vurderingsstyrelsen.
Når den nye ejendomsvurdering kommer for ejendommen, vil det derimod ikke være muligt at klage over ejendommens kategorisering.
Samlet vurdering af ejendomme
Ændringer i ejendomskategori rammer også ejendomme, der ikke individuelt overholder kriterierne for opretholdelse af status som fx landbrugsejendom, men som indgår i en samlet driftsenhed med andre ejendomme.
Vurderingsstyrelsen har mulighed for at vurdere flere ejendomme samlet, hvis de har samme ejer/ejere og udgør en samlet driftsenhed. Det kan således være aktuelt at argumentere for, at der skal ske samvurdering af flere ejendomme, hvis de vurderes at udgøre en samlet driftsenhed.
Hvis ændring af kategori eller samlet vurdering ikke er mulig, kan det evt. overvejes at sammenlægge ejendomme, således fx ejendommens landbrugsmoment bestyrkes i et sådant omfang, at ejendommen igen bliver kategoriseret som fx landbrugsejendom.
Overgangsordning
En særlig overgangsordning for ejendomme, som ændres fra ejerboliger til landbrugs- eller skovejendomme eller omvendt, skal sikre en mere lempelig overgang for de ejere, som måtte blive ramt af forøgede ejendomsskatter som følge af omkategoriseringen.
Ordningen medfører, at man som ejer kan vælge, at ejendommen skal beholde sin hidtidige kategorisering som ejerbolig eller landbrugs- eller skovejendom, selvom ejendommen efter de nye vurderingsregler vil skifte kategori. Ved brug af overgangsordningen vil ejendommen forblive i sin hidtidige kategori, indtil den afstås, eller der foretages ændringer på ejendommen, der medfører omvurdering af ejendommen.
Forligskredsen på ejendomsområdet har på baggrund af reaktionerne vedrørende de mulige konsekvenser af en omkategorisering, besluttet at arbejde for en udvidelse af overgangsordningen. Udvidelsen skal sikre ejerne mulighed for i højere grad at foretage ændringer på ejendommen, hvis overgangsordningen er tilvalgt, og uden denne bortfalder som følge af ændringerne.
For ejendomme over to hektar medfører udvidelsen, at overgangsordningen alene vil bortfalde ved salg, eller hvis ejendommens grundareal ændres til under to hektar. Overgangsordningen vil således ikke ophøre, hvis ejendommen skal omvurderes.
For ejendomme under to hektar medfører udvidelsen, at overgangsordningen kun bortfalder pga. omvurdering, hvis der foretages arealændringer på over 25 m², eller hvis der foretages væsentlige ændringer i ejendommens anvendelse. Andre omvurderingsgrunde, såsom nybyggeri, tilbygning eller nedrivning, vil således ikke medføre bortfald.
Man skal som ejer aktivt vælge at gøre brug af overgangsordningen. Dette valg skal træffes senest 6 uger efter endelig afgørelse om ejendommens nye kategorisering.
Foruden ovenstående udvidelse af overgangsordningen barsler forligspartierne ligeledes med udviklingen af en særlig kategori for naturejendomme, der skal virke som værn mod eventuelle stigninger i ejendomsskatten for ejere, som ønsker at omlægge fra produktionsjord til naturarealer.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Har du konkrete spørgsmål til offentlig vurdering og beskatning af fast ejendom, er du altid velkommen til at kontakte din EY-revisor eller EY’s skatteafdeling.
