4 maj 2022
Kvindelig investor arbejder på pc og smartphone

Oplysningskrav ved brug af dagsværdi i regnskabet

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

4 maj 2022
Relaterede emner Assurance

Når en regnskabspost måles til dagsværdi, medfølger der en række oplysningskrav, som vi her giver et overblik over.

Opsummering: 
  • Der er kommet øget fokus på brug af dagsværdier i årsregnskabet.
  • Årsregnskabsloven er ved den seneste større ændring i 2020 blevet udvidet med flere oplysningskrav vedrørende dagsværdi.
  • Et af de nye krav vedrører præsentation af dagsværdireserve under egenkapitalen.

Vi gennemgår nedenfor de enkelte oplysningskrav, som virksomheder skal være opmærksomme på, når de måler regnskabsposter til dagsværdi.

De oplistede oplysningskrav gælder for aktiver og passiver, som måles til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§§ 37-38), fx investeringsejendomme, afledte finansielle instrumenter, værdipapirer m.fl. For aktiver, som måles til dagsværdi med værdiregulering over egenkapitalen (§ 41), gælder der andre oplysningskrav, som præsenteres sidst i artiklen.

Nedenstående oplysningskrav gælder for alle virksomheder i regnskabsklasse B til D.

  • Oplysning om årets ændringer i dagsværdier

    Med den seneste større ændring til årsregnskabsloven i 2020 blev der tilføjet dette oplysningskrav til loven (§ 58 a, stk. 1) vedrørende ændringer i dagsværdier, som kræver, at der i en note til årsregnskabet skal oplyses om følgende tre forhold for hver kategori af aktiver og forpligtelser:

    • Dagværdien ultimo regnskabsåret
    • Årets ændringer, som er indregnet i resultatopgørelsen
    • Årets ændringer, som er indregnet i egenkapitalen (dagsværdireserven)

    Oplysningskravet gælder for alle aktiver og passiver målt til dagsværdi over resultatopgørelsen, uanset om dagsværdien kan aflæses ud fra observationer i et aktivt marked, eller om dagsværdien beregnes ud fra en værdiansættelsesmodel. Oplysningskravet gælder derfor for en række regnskabsposter, herunder bl.a. for investeringsejendomme, børsnoterede aktier og obligationer, unoterede kapitalandele og kapitalandele i kapitalinteresser målt til dagsværdi samt afledte finansielle instrumenter.

    Det er vigtigt at bemærke, at oplysningskravet knytter sig til ultimobeholdningen og dagsværdien herpå. Det har den betydning, at oplysninger om årets ændringer i henholdsvis resultatopgørelse og balance alene omfatter de urealiserede gevinster og tab, hvorfor disse skal opgøres særskilt fra de realiserede beløb, hvilket fx for værdipapirer kan være en krævende, om end nødvendig opgørelse at udarbejde for at kunne overholde oplysningskravet.

    Oplysninger om ændringer i dagsværdierne har til formål at give regnskabsbrugerne et indblik i, hvordan urealiserede værdireguleringer har påvirket årets resultat og egenkapital. Loven stiller ikke krav om at oplyse dagsværdien primo, ligesom der heller ikke er krav om at oplyse om de akkumulerede urealiserede værdireguleringer, som over tid er blevet indregnet i resultatopgørelsen og egenkapitalen.

    Oplysningen skal som nævnt angives pr. kategori af aktiver og passiver. Se i den forbindelse det efterfølgende afsnit om centrale forudsætninger for dagsværdien, hvor begrebet "kategori" er nærmere beskrevet.

    Nedenfor fremgår desuden et eksempel på udformning af denne noteoplysning om ændring i dagsværdier.

    Eksempel på noteoplysning

    t.kr. Børs­noterede aktier
    Børs­noterede obliga­tioner
    Afledte finansielle instru­menter
    Investe­ringsejen­domme, kontor
    Investe­ringsejen­domme, bolig
    Biologiske aktiver, gran­plantage
    Dagsværdi, ultimo 1.205 4.555 236 13.151 23.871 12.345
    Værdireguleringer i
    resultatopgørelsen
    -69 348 120 -2.409 3.423 1.561
    Ændringer, der er
    indregnet i reserve for sikringstransaktioner

    -

    -

    80

    -

    -

    -

    Dagsværdiniveau1  1 1 2 3 3 3
    1)   Loven stiller ikke krav om oplysning om dagsværdiniveau.
  • Oplysning om centrale forudsætninger for dagsværdien

    Når dagsværdien opgøres ved hjælp af værdiansættelsesmodeller og -teknikker, skal virksomheden i en note til årsregnskabet oplyse om de centrale forudsætninger, der ligger til grund for beregning af dagsværdien (jf. § 58 a, stk. 2).

    Oplysningerne om de centrale forudsætninger skal som udgangspunkt angives pr. aktiv eller forpligtelse. Oplysningerne kan dog gives samlet for en kategori af aktiver, hvis de centrale forudsætninger for dagsværdiberegningen i kategorien ikke afviger væsentligt indbyrdes. For eksempel vil børsnoterede aktier kunne anses for en kategori og børsnoterede obligationer for en anden kategori, mens det for investeringsejendomme vil være afgørende, om ejendommene har de samme karakteristika. Er der fx tale om boligejendomme og indkøbscentre, vil der være tale om to forskellige kategorier af investeringsejendomme.

    De centrale forudsætninger består af de oplysninger, som er nødvendige, for at regnskabsbrugeren dels kan forstå, hvilke faktorer der har påvirket dagsværdien, og dels kan vurdere, om regnskabsbrugeren er enig i de anvendte forudsætninger.

    For investeringsejendomme, som ofte måles til dagsværdi ved brug af en beregningsmodel (fx en DCF-model), betyder kravet normalt, at der skal oplyses om bl.a. afkastkrav eller diskonteringsfaktoren, ligesom der typisk også bør oplyses om forventet inflation, diskonteringsperioden, terminalværdien, tomgang i ejendommen, vedligeholdelsesomkostninger m.v.

    I vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i afsnit 17.8 Præsentation og oplysninger fremgår der to eksempler på, hvordan denne noteoplysning kan opfyldes vedrørende investeringsejendomme, når disse værdiansættes efter henholdsvis en afkastbaseret model og en DCF-model.

  • Beskrivelse under anvendt regnskabspraksis

    Som en del af beskrivelsen under anvendt regnskabspraksis skal der (jf. § 53) oplyses om de anvendte værdiansættelsesmodeller og -teknikker, når der sker beregning af en dagsværdi. Det er fx relevant for investeringsejendomme, hvor dagsværdien typisk vil være beregnet ved hjælp af en model (fx en DCF-model eller en afkastbaseret model).

    Hvis dagsværdien er fremkommet ud fra observationer på et aktivt marked, hvilket fx er tilfældet for børsnoterede værdipapirer målt til børskursen på balancedagen, skal oplysningen ikke gives. Hvis der er tale om fastsættelse af dagsværdien ud fra en kombination af væsentlige observationer på et aktivt marked og ved hjælp af en beregningsmodel, har Erhvervsstyrelsen tilkendegivet, at oplysningskravet ligeledes kan være relevant i disse tilfælde.

    Oplysningen om værdiansættelsesmodeller og -teknikker under anvendt regnskabspraksis kan eksempelvis formuleres således, hvis der er tale om investeringsejendomme:

    Investeringsejendomme måles ejendom for ejendom til en skønnet dagsværdi. Målingen sker ved anvendelse af en afkastbaseret cash flow-model, hvor de fremtidige pengestrømme ved ejerskab af investeringsejendommene tilbagediskonteres. Afkastkravet (tilbagediskonteringsfaktoren) fastsættes ejendom for ejendom.

  • Noteoplysning om afledte finansielle instrumenter

    Når en virksomhed besidder afledte finansielle instrumenter, gælder der et særskilt krav om noteoplysning vedrørende omfanget og karakteren samt væsentlige betingelser vedrørende virksomhedens afledte finansielle instrumenter (jf. § 58 b). Oplysningerne skal omfatte de væsentligste aftalevilkår. Dette kan for en valutaterminskontrakt omfatte valuta, mængde og løbetid. Der skal også oplyses om sikkerheden for pengestrømmene. Sikkerheden for pengestrømmene afhænger af modpartens betalingsevne, og der kan således være behov for at give oplysninger om modparten i transaktionen. Oplysningskravet gælder som udgangspunkt pr. afledt finansielt instrument, men tillades aggregeret, hvis der er tale om grupper af ensartede afledte finansielle instrumenter.

    Baggrunden for dette oplysningskrav er, at afledte finansielle instrumenter i praksis ofte udgør en uvæsentlig balancepost, som samtidig kan være forbundet med væsentlig risiko for tab eller gevinst for virksomheden. Det er derfor væsentligt, at regnskabsbrugerne får de oplysninger, som er nødvendige for at forstå den mulige fremtidige finansielle virkning af afledte finansielle instrumenter.

    I EY's årsrapportmodeller, som er placeret sidst i denne publikation Indsigt i årsregnskabsloven, fremgår der eksempler på formulering af denne noteoplysning vedrørende afledte finansielle instrumenter.

  • Ny dagsværdireserve under egenkapitalen

    Ved den seneste større ændring af årsregnskabsloven i 2020 blev der indført krav om præsentation af en dagsværdireserve under egenkapitalen, der skal synliggøre visse dagsværdireguleringer, som er indregnet direkte i egenkapitalen (jf. § 49, stk. 3).

    Det omfatter dels dagsværdiregulering af afledte finansielle instrumenter, som udgør effektiv pengestrømssikring, og som derfor indregnes over egenkapitalen (fx dagsværdiregulering af renteswaps). Det omfatter herudover valutaomregning af udenlandske enheder, som ligeledes indregnes i egenkapitalen. I forhold til selskabsregnskabet vil valutaomregninger dog typisk indgå i reserven efter indre værdis metode, hvorfor dagsværdireserven vedrørende valutaomregning er mest relevant for koncernregnskaber.

    Årsregnskabsloven stiller kun krav om én samlet reserve for disse dagsværdireguleringer under egenkapitalen. Efter EY's opfattelse giver det ikke mening at sammenblande to så forskellige typer af transaktioner i en og samme reserve, hvorfor der efter EY's opfattelse bør præsenteres to separate egenkapitalreserver i form af "Reserve for sikringstransaktioner" og "Reserve for valutaomregning".

    Ud over kravet om den særskilte præsentation af reserverne, skal bevægelserne i dagsværdireserverne fra primo til ultimo regnskabsåret specificeres i en note i årsregnskabet (jf. § 55 a). Det gælder dog kun, hvis der ikke udarbejdes en egenkapitalopgørelse.

    Som følge af en lempelig overgangsbestemmelse kan virksomheden vælge alene at etablere dagsværdireserverne med virkning for de reguleringer, der foretages i regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere. Virksomheder skal dog være opmærksomme på, at der er krav om at holde styr på akkumulerede reguleringer med henblik på at kunne reklassificere disse til resultatopgørelsen på et senere tidspunkt, fx i forbindelse med førtidig indfrielse af et variabelt forrentet lån.

    Reserverne, der også kan være negative, er ikke udtryk for en selskabsretlig bindingspligt. Reserverne skal derfor også præsenteres i koncernregnskabet, hvor der normalt ikke er krav om at præsentere reserver under egenkapitalen.

    Nedenstående oversigt giver et overblik over, hvornår disse reserver skal medtages i henholdsvis selskabs- og koncernregnskabet:

      § B (mikro) B C (mellem) C (stor) D
    Reserve for sikringstransaktioner
    I selskabsregnskabet 49 N/A1 + + + +
    I koncernregnskabet 49, jf. 39 N/A2 N/A2 + + +
    Reserve for valutaomregning
    I selskabsregnskabet, hvis kostprismetoden 49 N/A3 Ikke relevant
    I selskabsregnskabet, hvis indre værdis metode 49 Reserve for indre værdis metode anvendes til
    valutaomregninger
    I selskabsregnskabet ved indregning af filialer 49 + + + + +
    I koncernregnskabet 49, jf. 39 N/A2 N/A2 + + +

    1) Mikrovirksomheder må ikke besidde afledte finansielle instrumenter.

    2) Ingen krav om koncernregnskab i regnskabsklasse B.

    3) Mikrovirksomheder må ikke besidde kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og fællesledede virksomheder.

  • Særlige krav ved dagsværdi over egenkapitalen

    De ovennævnte oplysningskrav gælder som nævnt indledningsvist, hvis der er tale om dagsværdier, som reguleres over resultatopgørelsen (§§ 37-38). Hvis der i stedet er tale om dagsværdier med løbende regulering over egenkapitalen (§ 41), er der ikke efter årsregnskabsloven krav om at angive ovenstående oplysninger, selvom flere af disse oplysningskrav efter EY's opfattelse kan være relevante frivilligt at medtage i årsregnskabet.

    Derimod er der (jf. ÅRL § 58) krav om at oplyse om følgende forhold, når der er tale om dagsværdier med regulering over egenkapitalen:

    • Den regnskabsmæssige værdi i balancen, som ville have været indregnet, hvis der ikke havde været foretaget opskrivning til dagsværdi.
    • Bevægelser på posten "Reserve for opskrivning" under egenkapitalen, hvis der ikke medtages en egenkapitalopgørelse i årsrapporten.
    • Indregning og måling af den skattemæssige effekt af bevægelserne i opskrivningsreserven (verbal oplysning, som normalt medtages under anvendt regnskabspraksis).

Ønsker du mere indsigt?

Hvis du ønsker mere indsigt i disse oplysningskrav for regnskabsposter til dagsværdi, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i afsnit 5.8 Præsentation og oplysninger, som behandler de enkelte oplysningskrav mere detaljeret. Herudover kan du i EY's årsrapportmodeller, som er placeret bagest i den nævnte publikation, se eksempler på de forskellige oplysningskrav.

Denne nyhed er en del af serien Indsigt i Indsigt, som er regnskabsnyheder med fokus på aktuelle regnskabsemner og praktiske problemstillinger, som er relevante for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Vi henviser til publikationen Indsigt i årsregnskabsloven for yderligere omtale af de enkelte emner. Vi samler artiklerne på vores side om Årsregnskabsloven under Indsigt i Indsigt.

Sammendrag

Årsregnskabsloven indeholder en række oplysningskrav til de regnskabsposter, som måles til dagsværdi. I denne artikel er der foretaget en gennemgang af de enkelte oplysningskrav med henblik på at give et overblik herover og vejlede virksomheder i, hvordan de enkelte oplysningskrav kan opfyldes.

Om denne artikel

Af Ditte Mosegaard Jørgensen

Senior Manager i EY Danmarks faglige afdeling for finansiel rapportering

Regnskabsfaglig specialist med fokus på rådgivning inden for årsregnskabsloven og faglig nyhedsformidling.

Related topics Assurance