Regnskabsmæssig sikring
Forretningsmæssige aftaler kan blive udskudt eller ophævet, eller de kan blive gennemført i et væsentligt lavere omfang end oprindeligt antaget. Hvis en virksomhed hidtil har anset en forventet fremtidig transaktion som regnskabsmæssig sikring, skal det vurderes, om transaktionen fortsat kan anses som en forventet fremtidig transaktion, der med høj sandsynlighed fortsat forventes gennemført.
Dette inkluderer, hvorvidt aftalte mængder eller beløb forventes at blive lavere end forventet, om afslutningen af den afdækkede forventede transaktion er ændret (fx at levering eller køb af en vare, anlæg eller udstyr er udskudt), eller om det nu ikke længere er sandsynligt, at en forventet transaktion vil finde sted. Hvis den nuværende markedssituation påvirker sandsynligheden for, at afdækkede forventede transaktioner vil forekomme og/eller inden for den tidsperiode, der er angivet ved begyndelsen af en sikring, er en virksomhed nødt til at vurdere, om den kan fortsætte med at anvende regnskabsmæssig sikring på den forventede transaktion eller en andel af den.
Ledelsesberetning
Den aktuelle makroøkonomiske situation og indvirkningen heraf på virksomheden kan være et forhold, der i mange tilfælde kræver omtale i virksomhedens ledelsesberetning, hvilket bl.a. kan påvirke følgende afsnit i ledelsesberetningen:
- Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold
- Usikkerhed ved indregning og måling
- Usædvanlige forhold
- Forventet udvikling
- Årets udvikling i forhold til tidligere udmeldte forventninger
- Usikkerhed om going concern.
I situationer præget af usikkerhed kan der værre større usikkerhed relateret til virksomhedens forventninger til fremtiden. Det er i den situation ekstra vigtigt at give oplysninger om virksomhedens forventninger til fremtiden, og hvis der eksisterer særlige usikkerheder, skal virksomheden oplyse de forudsætninger, som vurderingen af oplysningerne baserer sig på.
Særlige poster
Virksomheder skal i en note i årsregnskabet oplyse om størrelsen og arten af indtægts- og omkostningsposter, der er særlige på grund af deres art eller størrelse. Årsregnskabslovens bestemmelse om særlige poster tager positivt stilling til, at følgende poster betragtes som særlige poster:
- Tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver
- Nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger
- Nedskrivninger på anlægsaktiver og
- Tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.
Denne positive oplistning er dog langt fra udtømmende, og der findes en lang række andre poster, der betragtes som særlige poster. Som følge af den aktuelle økonomiske situation vil der i højere grad end normalt forekomme særlige poster på omkostningssiden, som skal oplyses. Efter årsregnskabsloven skal særlige poster forklares i noterne, og de må ikke præsenteres som særskilte poster i resultatopgørelsen, som det ses i årsrapporter efter IFRS.
Going concern-overvejelser
I flere virksomheder end normalt vil der være overvejelser om, hvorvidt virksomheden kan betragtes som going concern eller ej. Vurderingen af going concern vedrører i bund og grund virksomhedens likviditetsmæssige situation, og der skal ved hver regnskabsaflæggelse foretages en vurdering af, om virksomheden forventes at kunne fortsætte driften i minimum 12 måneder fra balancedagen. Perioden er dog ikke begrænset til de kommende 12 måneder, og vurderingen skal opdateres med alle tilgængelige informationer frem til godkendelsen af årsregnskabet.
Hvis forudsætningen om going concern vurderes opfyldt på tidspunktet for regnskabsaflæggelse, men der samtidig vurderes at være en væsentlig usikkerhed herom, aflægges regnskabet efter going concern, men der skal i en note til årsregnskabet og i ledelsesberetningen gives yderligere oplysninger om de væsentlige usikkerheder. Hvis forudsætningen om going concern ikke er opfyldt på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, skal årsregnskabet udarbejdes efter realisationsprincippet, hvor aktiver og forpligtelser måles til de værdier, som de forventes at kunne realiseres til. Også i denne situation er der udvidede oplysningskrav i ledelsesberetningen og noterne.
Ønsker du mere indsigt?
Hvis du ønsker mere indsigt i de regnskabsmæssige overvejelser i en usikker tid, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i kapitel 36 Regnskabsmæssige udfordringer i en krisetid, som sætter fokus på de særlige regnskabsmæssige udfordringer og overvejelser i en usikker tid.
Kapitlet behandler også en række forhold, som ikke er behandlet ovenfor, hvilket bl.a. omfatter revurdering af kontrol over kapitalandele, vurdering af begivenheder efter balancedagen, finansielle instrumenter, tabsgivende kontrakter, omstruktureringshensættelser, medarbejderforpligtelser mv., ligesom kapitlet går mere i dybden med dagsværdimåling, varebeholdninger og værdiforringelse af langfristede aktiver.
