2 feb. 2024
Motorvej i bjergområde

EY International GAAP 2024 gratis for alle

Af Christian Kjær

Associate Partner i EY’s nordiske IFRS Desk og i EY Danmarks afdeling for finansiel rapportering.

Statsautoriseret revisor med bred erfaringen som rådgiver inden for IFRS-rapportering, årsregnskabsloven og revision.

2 feb. 2024
Relaterede emner IFRS Assurance

2024-udgaven af EY International GAAP® er netop offentliggjort digitalt i en gratis version for alle.

Ved at sætte IFRS-standarderne i en relevant forretningskontekst giver International GAAP® 2024 indsigt i, hvordan komplekse praktiske problemer bør løses i overensstemmelse med IFRS-standarderne. Det er et vigtigt værktøj for alle, der anvender, reviderer, fortolker, regulerer, studerer eller underviser i IFRS-standarderne.

Den detaljerede vejledning til rapportering i overensstemmelse med IFRS, som er udarbejdet af EY-medarbejdere fra hele verden, giver et globalt perspektiv på anvendelsen af reglerne i IFRS-standarderne. Den forklarer komplekse tekniske regnskabsspørgsmål tydeligt ved at sætte IFRS-standarderne i en praktisk kontekst med flere detaljerede eksempler, illustrationer og uddrag fra årsrapporter fra større børsnoterede virksomheder fra hele verden.

Tilgængelig gratis både online og offline

Gratis online via EY Atlas Client Edition

Hvordan holder du dig bedst opdateret med alt det, der hele tiden sker inden for IFRS? Det kan vi i EY hjælpe dig med. Vi har gjort det nemmere og hurtigere at få indsigt i IFRS-standarderne og finde ud af, hvad de specifikke krav til regnskabsaflæggelsen er.

På den globale platform, EY Atlas Client Edition, har vi igen i år gjort International GAAP® 2024 gratis tilgængelig for alle, uanset om du er kunde hos EY. Læs mere og registrerer dig for at få adgang. Hvis du allerede havde adgang til EY International GAAP ® 2023, er publikationen automatisk opdateret til 2024-udgaven.

Gratis offline i pdf-format

For at sikre tilgængelighed til publikationen offline udgiver EY i år International GAAP® 2024 i pdf-format, som kan downloades gratis. Pdf-filen indeholder den samlede publikation på 50 kapitler sammen med supplementet vedrørende IBOR-reformen og et nyt supplement vedrørende IFRS sustainability disclosure standarder IFRS S1 og IFRS S2 i en samlet fil, hvori der er indarbejdet bookmarks til brug for lettere navigation rundt i publikationen.

EY International GAAP® 2024 kan downloades i pdf-format her.

Sammendrag

International GAAP® 2024 er et væsentligt og nu gratis IFRS-referenceværktøj for alle IFRS-aflæggere. Den behandler, illustrerer og kommer med løsningsforslag til mange komplekse regnskabstekniske problemstillinger.

Om denne artikel

Af Christian Kjær

Associate Partner i EY’s nordiske IFRS Desk og i EY Danmarks afdeling for finansiel rapportering.

Statsautoriseret revisor med bred erfaringen som rådgiver inden for IFRS-rapportering, årsregnskabsloven og revision.

Related topics IFRS Assurance