3 minutters læsetid 13 dec. 2023
Cyklist på vej i tåge om morgenen

Hvad betyder afskaffelse af store bededag som helligdag fra 2024?

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

3 minutters læsetid 13 dec. 2023
Relaterede emner Law

Som følge af afskaffelsen af helligdagen, skal månedslønnede lønmodtagere fra 1. januar 2024 kompenseres for forøgelsen af deres arbejdstid.

Opsummering: 
  • Kompensationen sker gennem et løntillæg på 0,45 % af lønmodtagerens årlige løn.
  • Loven er gældende for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, men vil ikke være gældende for selvstændige erhvervsdrivende.
  • Som arbejdsgiver er det vigtigt, at du får orienteret dine ansatte omkring det nye løntillæg.

Den 28. marts 2023 vedtog Folketinget loven om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag. Dette betyder, at fra og med 2024, vil store bededag blive betragtet som en almindelig arbejdsdag, hvor de almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som gælder på almindelige arbejdsdage, vil finde anvendelse. Særlige vilkår i ansættelsesaftaler og overenskomster vedrørende store bededag afskaffes hermed.

Hvem er omfattet af loven?

Loven vil være gældende for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Selvstændige konsulenter og administrerende direktører er således ikke omfattet af loven.

Løntillæg som kompensation for afskaffelse af store bededag 

Som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag, vil månedslønnede lønmodtagere fra 1. januar 2024 skulle kompenseres for forøgelsen af deres arbejdstid. Kompensationen sker gennem et løntillæg på 0,45 % af lønmodtagerens årlige løn. Månedslønnede lønmodtagere defineres i loven som ansatte, der modtager en fast løn for en given periode, uafhængigt af antallet af helligdage i denne periode. Lønmodtagere, der aflønnes baseret på faktiske arbejdstimer for en bestemt periode, anses i henhold til loven som timelønnede.

Om lønmodtagere der først ansættes efter 1. januar 2024, også skal modtage løntillægget er indtil videre uafklaret. Det er dog vores umiddelbare vurdering, at månedslønnede lønmodtagere ansat efter 1. januar 2024, også vil have ret til tillægget, dog med den modifikation, at månedslønnede lønmodtagere i virksomheder, der først er etableret efter lovens ikrafttræden, ikke vil være berettiget til løntillægget. 

Beregning af løntillæg på 0,45 %

Løntillægget optjenes løbende fra 1. januar 2024 og kan afregnes efter to forskellige modeller.

Den første mulighed er, at arbejdsgiveren vælger at udbetale løntillægget efter ”årsmodellen”. Ved brug af denne model udbetales løntillægget to gange årligt sammen med lønmodtagerens løn for maj og august måned. Den anden mulighed, som arbejdsgiveren kan vælge, er ”månedsmodellen”. Hvis arbejdsgiveren vælger at udbetale løntillægget efter denne model, skal løntillægget udbetales månedligt sammen med lønmodtagerens normale løn.

Løntillægget skal ifølge loven beregnes ud fra lønmodtagerens aktuelle, sædvanlige og fast påregnelige løn. Arbejdsgiverens bidrag til pensionsordninger samt faste tillæg, herunder forskudttidstillæg, vagttillæg og rådighedstillæg, skal derfor indgå i beregningen af løntillægget, mens betaling for overarbejde og ferietillæg ikke skal indgå i beregningen. 

Lønmodtagere, der er på orlov i henhold til barselsloven, og som ikke modtager fuld løn under orloven, har ret til det samme løntillæg, som hvis de ikke havde været på orlov. 

Ved lønmodtagerens fratræden, skal løntillægget afregnes forholdsmæssigt.

Særligt for timelønnede medarbejdere

Hvis timelønnede lønmodtagere skal arbejde på den tidligere helligdag – store bededag – vil de modtage deres normale løn for arbejdet denne dag. Timelønnede lønmodtagere kan dog være berettiget til overarbejdstillæg o.l. 

Timelønnede lønmodtageres ret til søgnehelligdagsopsparing påvirkes ikke af afskaffelsen af store bededag. Hvis en timelønnet lønmodtager er omfattet af en overenskomst, vil overenskomstens fastsatte opsparingsprocent også forblive uændret.

Kan lønmodtagere ”købe” en ekstra fridag?

Hvis en arbejdsgiver vælger at give alle ansatte i virksomheden en ekstra betalt fridag, der fx kunne placeres på store bededag (eller en anden dag), vil månedslønnede lønmodtagere fortsat være berettiget til at modtage løntillægget, og arbejdsgiveren vil derfor reelt komme til at betale for en sådan ”ekstra” fridag to gange. 

En arbejdsgiver kan dog - formentlig - efter at have informeret sine ansatte om, at de vil modtage et løntillæg som følge af den forøgede arbejdstid, tilbyde sine ansatte, at de kan købe en ekstra fridag (eller flere) for 0,45 % af den ansattes årsløn pr. fridag, dvs. samme beløb pr. dag som den ansatte modtager som kompensation for den mistede helligdag.  

Hvad skal du som arbejdsgiver gøre nu?

Som arbejdsgiver er det vigtigt, at du får orienteret dine ansatte om afskaffelsen af store bededag som helligdag og om det nye løntillæg, ligesom det er vores anbefaling, at virksomhedens personalehåndbog bliver opdateret, så de ansatte også er klar over, hvornår løntillægget udbetales, om der tilbydes at medarbejderne kan købe en ”ekstra fridag” og lignende. 

Herudover er det naturligvis vigtigt, at de ansatte, der sidder med lønudbetalingerne, er informeret omkring hvordan de praktisk skal håndtere det nye løntillæg, fx en ekstra linje på lønsedler, så det tydeligt fremgår, at løntillægget er udbetalt.

Kontakt

Jan H. Rømer, Manager, Law, tlf. 2529 5199

Alia Abusinni, Senior Manager, Law, tlf. 6087 9460

Sammendrag

Som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag, vil månedslønnede lønmodtagere fra 1. januar 2024 skulle kompenseres for forøgelsen af deres arbejdstid. Kompensationen sker gennem et løntillæg på 0,45 % af lønmodtagerens årlige løn. Løntillægget optjenes løbende fra 1. januar 2024 og kan afregnes efter to forskellige modeller, ”årsmodellen” eller ”månedsmodellen”. Som arbejdsgiver er det vigtigt, at du får orienteret dine ansatte omkring det nye løntillæg. Loven er gældende for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, men vil ikke være gældende for selvstændige erhvervsdrivende.

Om denne artikel

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Related topics Law