Mange selvejende institutioner har direktører. Vi ser nærmere på, hvordan ferien håndteres for dem i overgangen til den nye ferielov.
Det er vist ikke længere nogen nyhed, at der den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft. Det er heller ikke længere en overraskelse, at overgangen medfører en række udfordringer, som arbejdsgivere skal have håndteret. En af de relevante udfordringer er at få indberettet, og til sin tid indbetalt, indefrosne feriemidler for medarbejdere omfattet af ferieloven.
Mange selvejende institutioner har direktører – men hvordan skal ferien for denne medarbejdergruppe håndteres i forbindelse med overgangen til den nye ferielov?
Lønmodtager eller ej?
Det afgørende for direktører er i første omgang at få fastlagt, om den konkrete direktør er at betragte som lønmodtager i ferielovens forstand eller ej, da dette er afgørende for, om der skal ske indberetning og eventuelt indbetaling af ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 (”Indefrysningsperioden”) til lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (”Fonden”).
Det klare udgangspunkt er, at direktører ikke er at anse som lønmodtagere i ferielovens forstand. Dette skyldes, at en direktør sjældent kan anses for at være i et tjenesteforhold til virksomheden, men i stedet ofte anses for at indtage en stilling, der kan sammenlignes med virksomhedsejerens eller en selvstændig erhvervsdrivende.
Dette skyldes at den øverste direktør som oftest fungerer som den øverst økonomisk ansvarlige på daglig basis og som oftest er legitimeret til at tegne virksomheden såvel indad- som udadtil.
Hvis en direktør herefter skal anses for at være lønmodtager, kræver det konkrete holdepunkter herfor. Dette gælder også, selvom man i direktørkontrakten måtte have aftalt, at ferieloven skal finde anvendelse. En sådan aftale betyder blot, at direktøren har de samme rettigheder som efter ferieloven, men ikke at man er omfattet af ferieloven i relation til indefrysningsproblematikken ved overgangen til den nye ferielov. Dette kan ikke aftales.
For selvejende institutioner gælder der dog som altovervejende hovedregel det modsatte udgangspunkt. Efter administrativ praksis vil en direktør eller leder således blive betragtet som lønmodtager i ferielovens forstand. Dette har baggrund i, at direktører og ledere af sådanne, sjældent – uanset eventuelle resultatlønskontrakter m.v. – har de fornødne økonomiske eller driftsmæssige interesser i virksomheden. Det vil dog i alle tilfælde afhænge af en konkret vurdering.
I forbindelse med vurderingen bør følgende kriterier inddrages:
- Er direktøren underlagt institutionens bestyrelse eller har vedkommende en høj grad af ansvar og råderum?
- Har direktøren en selvstændig ansættelses- og afskedigelseskompetence?
- Kan direktøren tegne institutionen selvstændigt?
Det afgørende vil således i sidste ende være, hvorvidt stillingsbeskrivelsen i vedkommendes ansættelseskontrakt, stillingens faktiske ansvar og institutionens vedtægter indskrænker den pågældende direktørs ansvar og råderum. Ovennævnte medfører i praksis, at direktører og ledere i offentligt ejede institutioner og virksomheder eller i private non-profit-organisationer og lignende som det helt klare udgangspunkt vil være at anse som lønmodtagere i ferielovens forstand.
Konsekvensen af, at direktøren skal betragtes som lønmodtager efter ferieloven er, at der skal ske indefrysning af ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 i Fonden.
På baggrund af ovennævnte formodning vil ferie optjent i indefrysningsperioden for direktører og ledere i selvejende institutioner således som udgangspunkt også skulle opgøres, indberettes og med tiden indbetales til Fonden.
Under alle omstændigheder anbefales det, at man gennemgår direktørens ansættelseskontrakt for at få vurderet, om denne bør opdateres i henhold til den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september 2020. EY assisterer gerne med processen.
Kontakt
Kristina J. Nielsen, tlf. 2529 4480
Julie Gerdes, tlf. 2529 3403
