Pressemeddelelse

2 nov. 2020 København, DK

EY i Danmark runder omsætning på 2. mia. kr.

EY holder fast i væksten i regnskabsåret 2019/2020 (FY20) og når samlet en omsætning på 2.082 mio. kr.

Pressekontakter
Jan M. Huusmann

Leder af Tax & Law, Partner, EY Danmark

Passion for forretningsudvikling, skat og digital transformation. Far til to.

Jan C. Olsen

Adm. direktør og Country Managing Partner for EY Danmark og leder af Assurance i Danmark. Medlem af EY's Regional Leadership Team

Praktisk og løsningsorienteret revisor og rådgiver for danske og internationale kunder. Vil udvikle de bedste medarbejdere og styrke diversiteten.

EY holder fast i væksten i regnskabsåret 2019/2020 (FY20) og når samlet en omsætning på 2.082 mio. kr. Der er vækst på alle forretningsområder og samlet vækst på 7 % i forhold til året før. EY ser gode muligheder for at hjælpe kunder i en tid med hastige forandringer.

Om aftenen den 11. marts reagerede EY hurtigt på regeringens COVID-19 tiltag, og næste morgen var 16 kontorer blevet til knap 1700 hjemmekontorer. Også i dag har EY som udgangs-punkt hjemmearbejde, dog med nogen aktivitet på kontorer med strenge krav til sikkerhed. Med dygtige og forandringsparate medarbejdere og med teknologi og digitale løsninger har EY været i stand til at fortsætte betjeningen af kunder over hele landet og hele verden.

Sådan fordeler omsætningen i FY20 sig på EY’s fire ’service lines’:

  • Omsætning i alt: 2.082 mio. DKK +7 %
  • Assurance 957 mio. DKK +0,2 %
  • Tax & Law 525 mio. DKK +15 %
  • Consulting 309 mio. DKK +6 %
  • Strategy & Transactions 292 mio. DKK +17 %

COVID-19 har haft en afsmitning på det forgangne regnskabsår, fortæller Jan Huusmann, der samen med Jan C. Olsen, pr. 1. september tog over som nye direktører for EY i Danmark i et parløb på topposten.

”I Corona-krisens første måneder oplevede vi en opbremsning, hvor alle var usikre på situationen. For os handlede det om at hjælpe kunderne bedst muligt, og mens nogle opgaver og projekter blev sat på hold, så havde mange kunder i stedet behov for at løse helt akutte opgaver om fx likviditet, forsyningskæder, it-sikkerhed og systemer og sikre et dansk og globalt overblik over COVID-19 hjælpepakker og restriktioner,” siger Jan Huusmann og fortsætter:

”Siden har vi set en forholdsvis positiv udvikling, og derfor ser vi optimistisk på det regnskabsår, vi nu er et kvartal igennem, men det er med stor usikkerhed og sårbarhed. Vi kan ikke se langt frem, og det kræver frem for alt, at vi er agile og har fingeren på pulsen ude hos kunderne og i markedet.” Han suppleres af Jan C. Olsen:

”Hos kunderne ser vi, at nogle brancher er pressede, andre klarer sig støt igennem, mens andre igen accelererer. Det er interessant, at vi i øjeblikket ser stor aktivitet på transaktionsmarkedet, vi ser børsnoteringer og investeringer, virksomheder nytænker deres supply chain og sætter fuldt blus under digital transformation.”

”Vi er i en tid med radikale forandringer med både økonomiske, sociale og politiske konsekvenser, som skaber nye dynamikker og nye behov. Når vi fuldt ud formår at demonstrere vores kompetencer og services, så kan EY hjælpe virksomheder med at håndtere deres største udfordringer og opsøge nye muligheder.”

EY’s fulde årsrapport offentliggøres i november.