Pressemeddelelse

12 nov. 2020 København, DK

EY opgraderer 1700 hjemmekontorer

EY tilbyder medarbejderne at opgradere hjemmekontoret med fokus på ergonomi og teknologi for at sikre bedre rammer og gode arbejdsforhold.

Pressekontakter
Jan C. Olsen

Adm. direktør og Country Managing Partner for EY Danmark og leder af Assurance i Danmark. Medlem af EY's Regional Leadership Team

Praktisk og løsningsorienteret revisor og rådgiver for danske og internationale kunder. Vil udvikle de bedste medarbejdere og styrke diversiteten.

Jan M. Huusmann

Leder af Tax & Law, Partner, EY Danmark

Passion for forretningsudvikling, skat og digital transformation. Far til to.

Relaterede emner COVID-19

EY forudser en hverdag, der i en meget længere periode vil være præget af hjemmearbejde og tilbyder nu medarbejderne at opgradere hjemmekontoret med fokus på ergonomi og teknologi for at sikre bedre rammer og gode arbejdsforhold.

Allerede om aftenen den 11. marts blev EY's 16 kontorer i Danmark til ca. 1700 hjemmekontorer, og siden september er der gradvist strammet op igen i takt med de stigende smittetal i samfundet, så hjemmearbejde nu i mange uger igen har været normen hos konsulentfirmaet.

”Med anden bølge af COVID-19 og nye restriktioner vurderer vi, at vi ser ind i en længerevarende periode med hjemmearbejde i større eller mindre grad, og derfor har vi set på, hvordan vi kan styrke forholdene og sikre en bedre løsning med fokus på både ergonomi og effektivitet for vores medarbejdere, mens de arbejder hjemmefra,” siger Jan C. Olsen, co-CEO for EY i Danmark.

Trivsel med hjemmearbejde

Mens det ikke er alle, der har plads til eller ønsker at installere et reelt hjemmekontor, vurderer EY, at en god ergonomisk kontorstol og en ekstern skærm, sammenholdt med keyboard, mus, headset og webcam, er nogle af de væsentligste elementer og samtidig mindre pladskrævende. Også øget brug af iPads er blandt mulighederne. Det har hidtil været muligt for EY’s medarbejdere at låne ting fra kontorerne, men nu indføres en mere permanent løsning.

”Vi har i høj grad de teknologiske muligheder for at få hjemmearbejde til at fungere, men vi ved også at det rummer udfordringer. Det kræver god ledelse og kommunikation, og så er der også praktiske forhold, som vi nu adresserer for at forbedre vilkårene og sikre god trivsel,” påpeger Jan Huusmann, co-CEO for EY i Danmark.

EY har allerede haft en række tiltag med fokus på gode råd til hjemmearbejdet – om at indrette sin arbejdsplads, sørge for bevægelse, pauser osv. dagen igennem. Der er også tilbudt både pilates og yoga forløb, som medarbejderne kan følge online og fokus på at styrke det sociale og fastholde den tætte kontakt mellem medarbejdere og i teams.